Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
7 Gudbrandsdals-kleberen er ganske løs, Smaalens-kle- beren og Bergens-kleberen derimot noget fastere. Kleberstenen egner sig udmerket baade som al slags bygningsmateriale og til ovner, peiser, kaminer samt som foringssten for ild- og syrefast øiemed — ja den har i tidligere dage ofte været benyttet til hus- geraad som gryter etc. Klebersten taaler stor belastning, er meget hold- bar overfor veirets indflydelse og kan motstaa en temperatur av optil + 1200° C. Som materiale til ovner og peiser er den udmer- ket, idet den magasinerer varme og — efter at ilden er slukket — gradvis avgir den igjen, hvorved rum- mene faar en jevn og behagelig temperatur. Skifer. Av denne stenart er der flere sorter, hvorav lerskifer og glimmerskifer *er de alminde- ligste — men den er i almindelighet mindre tjenlig som byggesten paa grund av, at den er fuld av slet- ter og vanskelig lar sig bryte ut i passe størrelse, samtidig som den ikke har nævneværdig motstands- evne mot tryk. Størst betydning har skiferen som taktækningsmateriale, hvorom senere. Angåaende de forskjellige stensorters egen vegt og motstandsevne staaende: mot tryk henvises til neden- Kvarts, vegt 2900 kg. pr. m®, belastning ca. 50 kg. pr. cm2 Granit — 2800 — » — 45 Kalksten — 2600 - » — ca. 24 — > — Sandsten,lys — 2400 — > — 30 » — » rød — 2100 - » -- 15 — » — Kleber 2800 — » — ca. 40 » — b. Kunstig sten. Av de forskjellige sorter kunstig sten, der an- vendes til husbygning, er teglsten den almindeligste og mest benyttede. Den bestaar av lere, ofte opblan- de! med sagflis, og tildannes enten ved haand (haand- banket sten) eller ved maskiner (maskinsten). Naar den har faat sin form, brændes den. Al teglsten, der fabrikeres her i landet, har en rødlig farve, men kan variere fra meget lys rød — næsten gul — til mørke fød _ næsten mørk fielet — alt efter graden av brændingen og lerens indhold av jern. Jo mer brændt en sten er, des sterkere er den, og efter brændingsgraden inddeles teglsten i lysbrændt, helbrændt, haardbrændt og klinker. Den lysbrændte sten er den daarligste. Den er let mottagelig for fugtighet samt taaler en for- holdsvis liten belastning og bør saaledes kun benyt- tes til indvendige vægger, hvor den ikke er utsat for fugtighet (‘Iler stort tryk. Utvendig in a a den ikke benyttes, da den ved indsugning av fugtighet og paavirkning av frost snart vil smuldre op og bli ødelagt Helbrændt sten danner en ensartet fast masse og benyttes til almindelig mur, der ikke er utsat for nævneværdig fugtighet, og hvor der ikke til- trænges særlig stor motstamd mot tryk. Brukes den utvendig, bør man som oftest beskytte de ytre tla ler ved cementblandet puds. Den bør dog ikke benyttes i utvendig mur langs Norges vest- og nordkyst, da den ikke motstaar den fugtige, saltblandede havluft, men paa Østlandets kyststrækning og indenlands vil den i almindelighet være brukbar lil utvendige murer, naar den er forsvarlig isoleret mot grund- fugtighet Haardbrændt sten har ved brændingen været ut- sat for en saa sterk hele, at overil aten har begyndt at «sintre» -— den er betydelig sterkere end helbrændt sten, har en mørkerød farve og ren klang, naar 2 ste- ner slaaes mot hinanden. Den taaler bedre fugtighet og benyttes mest i utvendig mur, behøver heller ikke at beskyttes ved puds utvendig. Den bør ogsaa be- nyttes i mur, der paaføres et stort tryk, og i rum, der er utsat for fugtighet. Klinker er sten, der i ovnen er blit saa sterkl brændt, at den viser tegn til begyndende glasur. Den har ved den sterike brænding trukket sig adskillig sammen, saa den er noget mindre end den alminde- lige sten — samtidig som den ogsaa er blit vindskjæv eller ujevn. Den indsuger lite fugtighet, taaler godt baade frost og hete, samt et betydelig tryk; men da den binder sig mindre godt til almindelig kalkmørtel, bør denne altid være cementblandet. Den bør benyt- tes i murer, der paaføres usedvanlig stor belastning, samt i indvendige murer under isolationshøide og i sterkt utsatte kjeldergulv, ja den kan ogsaa benyttes til utvendig mur under terrænet, naar den mures i sterk cementblandet mørtel og beskyttes ved cement- rapning, der overstrykes med goudron. Den vanlige størrelse paa teglsten er 7,7 cm. i tykkelse, 11,3 cm. i bredde, 24 cm. i la^ngde. Foruten de lier beskrevne almindelige teglsten fabrikeres ogsaa hulsten, formsten, forblænd sten med og uten glasur samt ildfast sten. Hulsten har som oftest 2 å 3 firkantede aapnin- ger efter længden, men forøvrig samme dimensioner og form som den kompakte, og har de fordele frem- for denne, at den paa grund av sine huller er var- mere og lettere samt tørrer hurtigere. Den taaler dog ikke saa stor belastning og er noget dyrere. Formsten fabrikeres enten til anvendelse i deko- rativt øiemed til sokler, saalbænker, baand, gesimser