Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
etc., hvor de respektive stener er git en tilpasset form
eller profil, eller den kan være tildannet som bue-
eller hvælvsten; men da den falder temmelig kostbar,
anvendes den kun, hvor specielle hensyn til utstyr
eller konstruktion er sterkt fremtrædende.
Forblæn d sten fabrikeres der lite av her i landet,
da man ikke har lere, der fuldt ut er tjenlig til dens
11 < instilling. Den maa derf or som oftest ihjemføres
fra utlandet. Den fabrikeres som regel kun i 1/3 og
7i stens størrelse og benyttes paa grund av sin nøi-
agtighet og sine glatte flåter i murers ytterflate, men
den er i den senere tid blit mindre og mindre an-
vendt, da den trods sin nøiagtighet og finhet virker
kjedelig og ensformig. Mørtel binder sig meget daar-
lig til forbisen dsten, hvorfor den kun kan anvendes
som spekmur.
Forblændsten, hvis ytterflate er forsynet med
glasur, kan med fordel benyttes til vægbeklædning i
meierier og rum for opbevaring av melk etc., da man
heived opnaar at faa sterke og varige vægflater, der
med lethet kan holdes rene og er uimottagelig for
vand og fugtighet.
Ildlast sten tilberedes av en særegen sort meget
(el og jernfri lere. Efterat den er sterkt brændt,
pulveriseres den, tilsættes raa lere, formes og bræn-
des paa nyt.
Den ildlaste sten har et grovkornet utseende og
er graa eller gulagtig av farve. Den benyttes paa
steder som er utsat for stork hete, f. eks. indvendig
i bakerovner, til muring av esser etc. Istedetfor mør-
tel maa til muring av denne sort sten benyttes ildfast
lere.
Aim. teglsten smur veier 1600 kg. pr. m.", kan be-
lastes med 7 kg. pr. cm.2.
Haardbrændt sten i cementmørtel kan belastes
indtil 14 kg. pr. cm.2.
Murverk av hulsten veier 1000 kg. pr. ni.3, kan
med aim. kalkmørtel belastes med 6 kg. pr. cm.2.
2. Kalk.
I almindelig mørtel indgaar kalk-limsten som den
vigtigste bestanddel. Den ulvindes av kalksten, der
(‘Iter at være utbrutt av fjeldet brændes i kalkovner.
Den bør anvendes i saa frisk tilstand som mulig, da
den ved henliggen i luften suger fugtigbet og surstof
til sig og derved taper noget aV sin bindeikraift.
Skal kalksten benyttes til murmørtel, kan den
læskes umiddelbart før benyttelsen, men skal den
derimot benyttes til pudsmørtel, maa den læskes
mindst 1 manned i iforveien.
Den almindeligste maate at læske kalk paa fore-
gaar ved læskebænk eller -kasse, der skraaner noget
ned mot en i terrænet utgravet brønd — den saa-
kaldte kalkikule. Læskekassen, der som oftest tit-
føres av ca. 4 cm. tykke bord, gjøres ca. 1,25 m.
bred, 2,5 m. lang og 40 å 50 cm. høi. Henimot
dens ene ende løper siderne sammen og danner nær-
mest en trakfcformig aapning, ca. 0,40 m. bred, hvori
først anbringes en jernrist og utenfor denne en lem,
der kan løftes op.
Naar læskningen skal foretages, spredes et lag
limsten i 15—20 cm. tykkelse jevnt over kalkbæn-
kens bund, hvorefter der paafyldes vand, der helt
dækker limstenslaget. Under sterk varmeutvikling
optar nu limstenen vandet og opløses til en jevn
Hylende masse. Under læskningen maa der uavbrutt
røres med en rørhake, samtidig som der maa paa-
sees, at limstenens opløsning foregaar under vand-
flaten. Efter ca. 20 å 30 minutters forløp vil som
regel limstenen være opløst, samt kokningen ophørt,
og det hele danner da en flyten de, helt hvit masse
omtrent saa tyk som veiling.
Skal kalken benyttes til murmørtel, kan læsk-
ningen foregaa direkte i rørbænk, hvorefter den med
engang kan blandes med sand, der omhyggelig mæn-
ges sammen med den Hylende kalk — jo bedre kalk
og sand er blandet, des sterkere biir mørtelen.
Skal derimot kalken benyttes til pudsmørtel, maa
man, efterat limstenen er opløst og kokningen op-
hørt, la den opløste og flytende masse rinde gjennem
læskekassens aapning ned i kalkkulen, hvor den saa-
kaldte efter læskning finder sted — det vil si, at en
del uopløste limstensbiter, der altid vil forefindes i
den nylæskede kalk, litt efter litt vil opløses i kulen.
Det til læskningen benyttede vand maa være
ferskt og rent. Sjøvand maa ikke benyttes, da dette
medfører salter, der i høi grad svækker kalkens
bindekraft.
Ved mørtelens tilberedning anordnes 1 rørbænk
— eller som oftest 2 ved siden av hinanden. De
utføres som regel av 4 cm. tykke bord og gives en
bredde av ca. 1,40 in. og en længde av 2,50 m. samt
gjøres 25 a 30 cm. høie. Den væsentligste fordel
ved at ha 2 kalkbænker ved siden av hinanden er,
at man kan tilberede mørtel i den ene, mens man
forbruker den færdig tillagede i den anden.
Skal der tilberedes murmørtel, kan — som tid-
ligere nævnt — limstenen læskes direkte i kalkbæn-
ken, hvorefter den umiddelbart efter opløsningen kan
opblandes med sand, og mørtelen er da færdig til at
benyttes.