Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
8 etc., hvor de respektive stener er git en tilpasset form eller profil, eller den kan være tildannet som bue- eller hvælvsten; men da den falder temmelig kostbar, anvendes den kun, hvor specielle hensyn til utstyr eller konstruktion er sterkt fremtrædende. Forblæn d sten fabrikeres der lite av her i landet, da man ikke har lere, der fuldt ut er tjenlig til dens 11 < instilling. Den maa derf or som oftest ihjemføres fra utlandet. Den fabrikeres som regel kun i 1/3 og 7i stens størrelse og benyttes paa grund av sin nøi- agtighet og sine glatte flåter i murers ytterflate, men den er i den senere tid blit mindre og mindre an- vendt, da den trods sin nøiagtighet og finhet virker kjedelig og ensformig. Mørtel binder sig meget daar- lig til forbisen dsten, hvorfor den kun kan anvendes som spekmur. Forblændsten, hvis ytterflate er forsynet med glasur, kan med fordel benyttes til vægbeklædning i meierier og rum for opbevaring av melk etc., da man heived opnaar at faa sterke og varige vægflater, der med lethet kan holdes rene og er uimottagelig for vand og fugtighet. Ildlast sten tilberedes av en særegen sort meget (el og jernfri lere. Efterat den er sterkt brændt, pulveriseres den, tilsættes raa lere, formes og bræn- des paa nyt. Den ildlaste sten har et grovkornet utseende og er graa eller gulagtig av farve. Den benyttes paa steder som er utsat for stork hete, f. eks. indvendig i bakerovner, til muring av esser etc. Istedetfor mør- tel maa til muring av denne sort sten benyttes ildfast lere. Aim. teglsten smur veier 1600 kg. pr. m.", kan be- lastes med 7 kg. pr. cm.2. Haardbrændt sten i cementmørtel kan belastes indtil 14 kg. pr. cm.2. Murverk av hulsten veier 1000 kg. pr. ni.3, kan med aim. kalkmørtel belastes med 6 kg. pr. cm.2. 2. Kalk. I almindelig mørtel indgaar kalk-limsten som den vigtigste bestanddel. Den ulvindes av kalksten, der (‘Iter at være utbrutt av fjeldet brændes i kalkovner. Den bør anvendes i saa frisk tilstand som mulig, da den ved henliggen i luften suger fugtigbet og surstof til sig og derved taper noget aV sin bindeikraift. Skal kalksten benyttes til murmørtel, kan den læskes umiddelbart før benyttelsen, men skal den derimot benyttes til pudsmørtel, maa den læskes mindst 1 manned i iforveien. Den almindeligste maate at læske kalk paa fore- gaar ved læskebænk eller -kasse, der skraaner noget ned mot en i terrænet utgravet brønd — den saa- kaldte kalkikule. Læskekassen, der som oftest tit- føres av ca. 4 cm. tykke bord, gjøres ca. 1,25 m. bred, 2,5 m. lang og 40 å 50 cm. høi. Henimot dens ene ende løper siderne sammen og danner nær- mest en trakfcformig aapning, ca. 0,40 m. bred, hvori først anbringes en jernrist og utenfor denne en lem, der kan løftes op. Naar læskningen skal foretages, spredes et lag limsten i 15—20 cm. tykkelse jevnt over kalkbæn- kens bund, hvorefter der paafyldes vand, der helt dækker limstenslaget. Under sterk varmeutvikling optar nu limstenen vandet og opløses til en jevn Hylende masse. Under læskningen maa der uavbrutt røres med en rørhake, samtidig som der maa paa- sees, at limstenens opløsning foregaar under vand- flaten. Efter ca. 20 å 30 minutters forløp vil som regel limstenen være opløst, samt kokningen ophørt, og det hele danner da en flyten de, helt hvit masse omtrent saa tyk som veiling. Skal kalken benyttes til murmørtel, kan læsk- ningen foregaa direkte i rørbænk, hvorefter den med engang kan blandes med sand, der omhyggelig mæn- ges sammen med den Hylende kalk — jo bedre kalk og sand er blandet, des sterkere biir mørtelen. Skal derimot kalken benyttes til pudsmørtel, maa man, efterat limstenen er opløst og kokningen op- hørt, la den opløste og flytende masse rinde gjennem læskekassens aapning ned i kalkkulen, hvor den saa- kaldte efter læskning finder sted — det vil si, at en del uopløste limstensbiter, der altid vil forefindes i den nylæskede kalk, litt efter litt vil opløses i kulen. Det til læskningen benyttede vand maa være ferskt og rent. Sjøvand maa ikke benyttes, da dette medfører salter, der i høi grad svækker kalkens bindekraft. Ved mørtelens tilberedning anordnes 1 rørbænk — eller som oftest 2 ved siden av hinanden. De utføres som regel av 4 cm. tykke bord og gives en bredde av ca. 1,40 in. og en længde av 2,50 m. samt gjøres 25 a 30 cm. høie. Den væsentligste fordel ved at ha 2 kalkbænker ved siden av hinanden er, at man kan tilberede mørtel i den ene, mens man forbruker den færdig tillagede i den anden. Skal der tilberedes murmørtel, kan — som tid- ligere nævnt — limstenen læskes direkte i kalkbæn- ken, hvorefter den umiddelbart efter opløsningen kan opblandes med sand, og mørtelen er da færdig til at benyttes.