Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

140 § 12 Indtil det hele arbeide er avleveret og godkjendt, slaar arbeidet med samtlige materialer for entre- prenørens risiko, og han har at la samme assurere i en av bygherren godkjendt indretning og til denne at transportere policen. Del utførte arbeide, samt de paa tomten beroende materialer — i tilfælde ildsvaade assurancegodtgjørelsen — er bygherrens eiendom, éfterat entreprenøren har faat sit tilgode- havende ifølge sit anbud utbetalt. § 13. I tilfælde av tvist eller ineningsforskjel om op fyldelse av kontrakten avgjøres saken av en vold- gift, hvortil hver part opnævner en mand. Disse to har paa forhaand at vælge en tredje lil opmand. Skjønnets avgjørelse er endelig og bindende for begge parter. Voldgiftsmændene har ogsaa at avgjøre, hvor- ledes voldgiftens omkostninger skal fordeles, dog saaledes, at hvis kjendelsen i alle væsentlige punkter gaar den ene part imot, paalægges denne alle om- kostningerne. § 14. Den antagne entreprenør har før kontraktens underskrift at gjennemgaa de utregnede masser og fremkomme med mulige bemerkninger angaaende disse. Anbudene maa specificeres og ethvert haand- verk posteres og summeres i samme rækkefølge som i beskrivelsen opført. De skal inden.................. være indleveret til.............. i med lak forseglede konvolutter med paategning: »Anbud paa opførelse av............« foruten nødvendig adresse. Bygherren forbeholder sig ret til at anta hvilkel- somhelst av de indkomne anbud eller at forkaste I samtlige. Bygningers plananordning, opbygning samt nødvendige praktiske og bygningstekniske forutsætninger. Paa grund av vort lands i høi grad uensartede forhold saavel med hensyn til klima som drift kan man ikke fuldt ut sætte generelle regler for byg- ninger, gjældende for det hele land — ja selv ikke distriktsvis kan saadanne helt befølges paa grund av forskjellig drift og ulike stedlige forhold. Men der er dog mange nogenlunde ensartede forutsæt- ninger, der sammen med de foreliggende krav og egnens naturlige beskaffenhet vil kunne tjene som veiledning, særlig da for uthusbygningers vedkom- mende, hvor rummenes størrelse og indbyrdes be- liggenhet er omtrent bestemt. Størrelsen kan jo let utfindes, naar man vet, hvor stor eiendommens avling og besætning er, paa grundlag av kjendskap til hvilken plads der kræves for hvert enkelt hus- dyr av forskjellig slags, til et lass høi, korn etc. Disse regler kan, som tidligere nævnt, ikke i saa stor utstrækning anvendes paa beboelseshuses størrelse og anordning, idet eierens krav, økono- miske stilling, familieforhold og særegne livsvaner, smag m. v. gjør sig særlig gjældende. Stor rolle spiller det altid, at der tages grundig hensyn til de stedlige og tilvante forhold med hen- syn til anordning av rummene — om f. eks. disse bør anbringes i en eller flere etager. Endelig har ogsaa de anvendte materialer ind- flydelse paa dispositionerne i det hele tat. Hvor der i et distrikt findes ældre bebyggelse, bør denne grundig studeres, da man av denne vil kunne se, hvad der har vist sig at være godt, og hvad der har vist sig mindre tilfredsstillende, baade i prak- tisk og teknisk henseende. Man bør befølge det. der har vist sig mest heldig, og man bør ogsaa ta hensyn til, at den nye bebyggelse i arkitektur og utseende samstemmes med den ældre gode bebyg- gelse i den utstrækning, som nutidens praktiske for- dringer filialer, da man paa denne maate sikrest kan utvikle en sund og vakker bygningsskik.