Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
141 Soin veiledning ved planlæggelse av de forskjel- lige bygningers anordning, indredning og opbyg- ning skal bemerkes følgende: 1. Beboelseshuser. a. Hovedbygningen: Ved bestemmelse av dennes beliggenhet maa del- tages hensyn til, at den kommer i passe avsland fra den øvrige bebyggelse, og saaledes at man fra hoved- bygningen har let adkomst til gaardstunet, samt oversigt over alle de omkringliggende bygninger, og særlig da deres indganger. Der bør ogsaa tages hensyn til, at man fra hovedbygningen har bedst mulig utsigt til den dyrkede jord. Dertil kommer, al det er meget om at gjøre, at bygningen orien- teres, saaledes at flest mulig av de til beboelse be- stemte rum faar rikelig tilgang av sol og lys. Hvad bygningens planform angaar, maa denne avpasses, saaledes at de bestemte rum faar den heldigst mulige beliggenhet, og der bør altid ved utarbeidelse av en plan arbeides indenfra og utover, saaledes at man ikke først bestemmer bygningens ytre kontur og saa senere anord ner de respektive rum indenfor denne. Dog maa der tages hensyn til at plananordningen ikke medfører store og vanskelige konstruktioner — man bør saaledes sørge for, at bjelkespændene i gulvene ikke biir større, end at vanlige bjelkedimensioner kan anvendes. Desuten maa der tages hensyn til, al takformen biir liketil og enkel med færrest mulige grader og vinkler, da saadanne baade er kostbare og vanskelige at ved- | likeholde — særlig gjælder dette i distrikter med stor snenedbør. Hvorvidt en bygning bør opføres i en eller liere etager, beror paa hvor mange rum den skal inde- holde, samt av hvilket materiale den skal opføres. I almindelighet bør en bygning paa kun 3 å 4 ruin bare opføres i én etage; skal den indeholde flere rum, er det som regel mere økonomisk at an- ordne disse paa flere gulv — etager —, idet om- kostningerne ved grundmur, tak etc. biir de samme som for et enetages hus; det biir derfor kun gulv og vægger sam,t indredning, der kommer som tillæg. I huser med flere end 3 rum er det som oftest mest økonomisk at anordne 2 rum i bygningens bredde, idet man derved kan benytte midtvæggen som fælles oplag for gulvbjelkene. Rummene biir ogsaa lunere og lettere at holde varme, likesom man ved saadan anordning behøver færre røkpiper for ildstederne. Nødvendige dører og vinduer maa anbringes saaledes, at de ikke hindrer en naturlig og praktisk anordning av utstyr og møbler, saml om mulig saaledes, al de kommer til at staa sym- metrisk, eller for vinduernes vedkommende med regelmæssig akseinddeling. Bygningens størrelse, byggemaale, utstyr og ut- seende bør nøie avpasses efter de stedlige forhold, eiendommens avkastning eller eierens økonomiske evne. Det skal dog bemerkes, at en hovedbygnings størrelse og kostende for et jordbruk bør staa i forhold til delles størrelse. Bygger man for stort og kostbart med flere og større rum end nødvendig, vil dette økonomisk set virke hemmende paa driften, idet dennes avkastning for en stor del vil medgaa til forrentning og vedlikehold av hovedbygningen. Angaaende hvilke rum der bør anordnes paa de forskjellige gulv, skal bemerkes følgende: I kjelderetagen kan henlægges bryggerhus, rulle- og strykeværelse samt rum for hakning, husliold- ningsruin og rum for rotfrugter og grønsaker ; ofte anordnes ogsaa rum for brænde, melkebod etc. Samtlige rum, hvori der skal arbeides, bør ligge saaledes, at de faar mest mulig lys og luft, hvori- mot rum for opbevaring av matvarer helst bør an- bringes, hvor kjelderen kommer mest ned i terrænet, og bør helst vende mol nord eller skyggeside. 1 kjelderruni, hvor ildsted anordnes, bør altid væggene være av mur og takel pudset baade av hensyn til brandfare og for at hindre at fugtighel ved damp skader træmaterialerne. Hvor der anordnes beboelsesrum i kjelderen, bør dettes gulv ikke ligge nier end 0,80 m. under til- støtende terræn. Langs yttervæggen utenfor beboel- sesrum maa anordnes arear, hvis bund bør føres ned til under kjeldergulv. Desuten maa der over det støpte gulv lægges tilfarere eller bjelker, hvor- paa anbringes gulvplanker eller lignende, saaledes at der mellem det støpte gulv og trægulvet biir fuldstændig ventilation. I 1ste etage (eneboliger der opføres i flere etager) henlægges daglig- og arbeidsrum som stuer, spise- rum, kontor samt kjøkken med tilliggende rum, des- uten forstue med garderobeplads etc. Av disse rum bør spisestuen anordnes saaledes, at den faar sol og lys fra øst og syd. Den bør gives en langstrakt form og man bør sørge for, at der biir rikelig væggeplads for skaper etc. Kjøkkenet bør i almindelighet helst kun ha lys fra nord og øst. Det bør enten direkte eller helst gjennem et anretningsruin staa i bekvemmest mulig forbindelse med spisestuen, ha let adkomst til mat- boden og kjelderen, samt gjennem et vindfang eller en gang ut til gaardstunet. Del er en stor fordel, at der mellem kjøkkenet og uthusbygningens forskjellige avdelinger for dyr biir en Jet og kort vei forbindelse.