Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
Soin veiledning ved planlæggelse av de forskjel-
lige bygningers anordning, indredning og opbyg-
ning skal bemerkes følgende:
1. Beboelseshuser.
a. Hovedbygningen:
Ved bestemmelse av dennes beliggenhet maa del-
tages hensyn til, at den kommer i passe avsland fra
den øvrige bebyggelse, og saaledes at man fra hoved-
bygningen har let adkomst til gaardstunet, samt
oversigt over alle de omkringliggende bygninger,
og særlig da deres indganger. Der bør ogsaa tages
hensyn til, at man fra hovedbygningen har bedst
mulig utsigt til den dyrkede jord. Dertil kommer,
al det er meget om at gjøre, at bygningen orien-
teres, saaledes at flest mulig av de til beboelse be-
stemte rum faar rikelig tilgang av sol og lys.
Hvad bygningens planform angaar, maa denne
avpasses, saaledes at de bestemte rum faar den
heldigst mulige beliggenhet, og der bør altid ved
utarbeidelse av en plan arbeides indenfra og utover,
saaledes at man ikke først bestemmer bygningens ytre
kontur og saa senere anord ner de respektive rum
indenfor denne. Dog maa der tages hensyn til at
plananordningen ikke medfører store og vanskelige
konstruktioner — man bør saaledes sørge for, at
bjelkespændene i gulvene ikke biir større, end at
vanlige bjelkedimensioner kan anvendes. Desuten
maa der tages hensyn til, al takformen biir liketil
og enkel med færrest mulige grader og vinkler, da
saadanne baade er kostbare og vanskelige at ved- |
likeholde — særlig gjælder dette i distrikter med
stor snenedbør.
Hvorvidt en bygning bør opføres i en eller liere
etager, beror paa hvor mange rum den skal inde-
holde, samt av hvilket materiale den skal opføres.
I almindelighet bør en bygning paa kun 3 å 4
ruin bare opføres i én etage; skal den indeholde
flere rum, er det som regel mere økonomisk at an-
ordne disse paa flere gulv — etager —, idet om-
kostningerne ved grundmur, tak etc. biir de samme
som for et enetages hus; det biir derfor kun gulv
og vægger sam,t indredning, der kommer som tillæg.
I huser med flere end 3 rum er det som oftest
mest økonomisk at anordne 2 rum i bygningens
bredde, idet man derved kan benytte midtvæggen
som fælles oplag for gulvbjelkene. Rummene biir
ogsaa lunere og lettere at holde varme, likesom
man ved saadan anordning behøver færre røkpiper
for ildstederne. Nødvendige dører og vinduer maa
anbringes saaledes, at de ikke hindrer en naturlig
og praktisk anordning av utstyr og møbler, saml
om mulig saaledes, al de kommer til at staa sym-
metrisk, eller for vinduernes vedkommende med
regelmæssig akseinddeling.
Bygningens størrelse, byggemaale, utstyr og ut-
seende bør nøie avpasses efter de stedlige forhold,
eiendommens avkastning eller eierens økonomiske
evne. Det skal dog bemerkes, at en hovedbygnings
størrelse og kostende for et jordbruk bør staa i
forhold til delles størrelse. Bygger man for stort
og kostbart med flere og større rum end nødvendig,
vil dette økonomisk set virke hemmende paa driften,
idet dennes avkastning for en stor del vil medgaa
til forrentning og vedlikehold av hovedbygningen.
Angaaende hvilke rum der bør anordnes paa de
forskjellige gulv, skal bemerkes følgende:
I kjelderetagen kan henlægges bryggerhus, rulle-
og strykeværelse samt rum for hakning, husliold-
ningsruin og rum for rotfrugter og grønsaker ; ofte
anordnes ogsaa rum for brænde, melkebod etc.
Samtlige rum, hvori der skal arbeides, bør ligge
saaledes, at de faar mest mulig lys og luft, hvori-
mot rum for opbevaring av matvarer helst bør an-
bringes, hvor kjelderen kommer mest ned i terrænet,
og bør helst vende mol nord eller skyggeside.
1 kjelderruni, hvor ildsted anordnes, bør altid
væggene være av mur og takel pudset baade av
hensyn til brandfare og for at hindre at fugtighel
ved damp skader træmaterialerne.
Hvor der anordnes beboelsesrum i kjelderen, bør
dettes gulv ikke ligge nier end 0,80 m. under til-
støtende terræn. Langs yttervæggen utenfor beboel-
sesrum maa anordnes arear, hvis bund bør føres
ned til under kjeldergulv. Desuten maa der over
det støpte gulv lægges tilfarere eller bjelker, hvor-
paa anbringes gulvplanker eller lignende, saaledes
at der mellem det støpte gulv og trægulvet biir
fuldstændig ventilation.
I 1ste etage (eneboliger der opføres i flere etager)
henlægges daglig- og arbeidsrum som stuer, spise-
rum, kontor samt kjøkken med tilliggende rum, des-
uten forstue med garderobeplads etc. Av disse rum
bør spisestuen anordnes saaledes, at den faar sol
og lys fra øst og syd. Den bør gives en langstrakt form
og man bør sørge for, at der biir rikelig væggeplads
for skaper etc.
Kjøkkenet bør i almindelighet helst kun ha lys
fra nord og øst. Det bør enten direkte eller helst
gjennem et anretningsruin staa i bekvemmest mulig
forbindelse med spisestuen, ha let adkomst til mat-
boden og kjelderen, samt gjennem et vindfang eller
en gang ut til gaardstunet.
Del er en stor fordel, at der mellem kjøkkenet
og uthusbygningens forskjellige avdelinger for dyr
biir en Jet og kort vei forbindelse.