Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
142 I kjøkkenet anordnes plads for konifyr, heist saaledes at man, naar man arbeider ved komfyren, faar lys ind fra venstre. I umiddelbar nærhet av komfyren bør tappekran for vand saml utslagsvask anbringes. Kjøkkenbænk med plate, hylder, dører etc. bør anbringes niot vindusvæg eller hvor der er tilstræk- kelig lys. Kjøkkenels størrelse er avhængig av, hvorvidt del alene skal benyttes for tilberedelse av mat, eller om det samtidig skal tjene som spiserum. I sidste tilfælde maa det være større og saaledes anordnet, at der biir en særskilt spiseplads, som ikke hindrer de paagaaende arbeider ved kom fyr og bænk. 1 begge tilfælder bør kjøkkenet være rummelig og lyst og ha en effektiv avtræksventilation for damp og matlugt. Man bør derfor ved siden av røkpipen anbringe en avtrækskanal, der gjennem lukbare ven- tiler, anbragt ca. 0,30 ni. under himlingen befordrer nødvendig avtræk. Man kan ogsaa anbringe damp- hætte over komfyren, der fører dampen ind i av- trækskanalen, men en saadan hælte hindrer avtræk fra den øvre del av rummet. Kjøkkenels vægger og lak utføres almindeligst av malet træpanel. Brandmuren fra gulv til op i en høide av ca. 1,50 ni. bør beklædes med glaserte stentøifliser. Gulvet belægges ofte ined linoleum eller fugefrit gulvbelæg; dette maa dog ikke gjøres, før tidligst et aar efter at huset er færdig, da saa- danne gulvbelæg i nye huser indebærer fare for hussopdannelse i bjelkelaget. For at hindre al mat- lugt eller sløi fra kjøkkenet skal trænge ind i de øvrige rum, bør man altid sørge for at forbindelsen sker gjennem anretningen eller er anordnet saaledes, at man maa passere gjennem 2 dører. I direkte forbindelse ined kjøkkenet lægges an- retningen og matboden (spiskammeret). Anretnings- rummet anbringes altid mellem kjøkkenet og spise- stuen og tjener til anretning av al mat, der skal serveres i spisestuen; desuten opbevares her nød- vendig service, glastøi og dækketøi, samt endel mat- varer som brød, kjæks, syltede grønsaker og frugt etc., hvorfor dette rum- bør utstyres mest mulig med skaper, hylder, skufler, bænker etc. For oversigtens skyld bør de øverste skapdører utstyres ined glas. Anretningsrummet bør ha godt lys. I matboden anordnes hylder, saml endel skuffer. Dette rum bør altid vende niot skyggesiden og være godt ventileret. Rum for opbevaring av melk kan anbringes enten som et særskilt rum, lagt paa 1 sie etages gulv i nær forbindelse med kjøkkenet, eller i kjelderen. I tilfælde melkerummet ikke ligger saaledes til, at det er frostfrit, bør det forsynes med en ovn. og helst en av klebersten, da en saadan utvikler en jevn opvarmning. I dette rum anordnes desuten en helt vandtæt kuni, i hvilken der i den varme aarstid anbringes is, hvorimellem melkespand eller saaer ined melk eller fløte anbringes. Melkekummen bør forsynes med avløp til kloak samt tappekran for tilførsel av friskt vand. Dagligstuen. Dette rum bør ligge saaledes til, al det faar direkte indgang fra forstuen. Den hør ha mest mulig sol, bør staa i direkte forbin- delse med spisestuen og øvrige stuer og hør — i tilfælde der ikke anordnes særskilt kontor lægges saaledes, at man derfra har den friest mulige utsigt til gaardstunet og eiendommen forøvrig. Den bør desuten anordnes saaledes, at den biir el lunt og hyggelig opholdssted med størst mulig sam- let væggeplads. Fra dette rum bør fortrinsvis an- ordnes adgang til veranda eller sval. At anbringe peis eller aapent ildsted i dette rum vil befordre hyggen i rummet, og i del hele tat bør man altid gjøre mest mulig for, al dagligstuen biir et lunt og hyggelig opholdssted. Storstuen benyttes nier leilighetsvis ved sel- skaper o. lign. Den bør helst ha en langstrakt form, staa i direkte forbindelse med stuen og om mulig forstuen. Med hensyn til sol, lys og utsigt bør dens placering ikke fortrænge stuens eller spisestuens ad- gang til disse goder. Kontoret. Ved større gaardsbruk eller i byg- ninger, hvor eieren utfører det væsentligste av sit administrationsarbeide hjemme, bør der anordnes et rum, der benyttes som kontor Det bør helst staa i direkte forbindelse med vindfang eller forstue og bør ligge saaledes, at man fra dette rums vin- duer har den bedst mulige utsigt til gaardstunet og om mulig ogsaa til eiendommen lorøvrig. Rummet selv bør anordnes saaledes, at der blir god plads til et arbeids- eller skrivebord, til skaper og reoler samt til et ildfast rum eller skap. Forstuen. Indgangen til dette ruin bør altid ske gjennem et vindgang for at hindre træk. Uten- for vindfanget bør ogsaa helst anordnes en over- dækket veranda eller sval, der danner hovedind- gangen. Forstuen maa ogsaa lægges saaledes, at man derfra kan laa direkte adgang til de flest mulige rum i 1ste etage og ved trappeforbindelse let kan komme til de ovenforliggende gulv. Desuten bør der i for- stuen anordnes tilstrækkelig garderobeplads ined vaskeservant, klædeshængere etc. Foruten de her anførte rum, der fortrinsvis bør ligge i 1ste etage, bør om mulig ogsaa anordnes et