Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
143 rummelig soveværelse; men i tilfælde dette vil med- føre uforholdsmæssig forøkelse av bygningens flate- indhold, kan samtlige soveværelser anordnes i 2den etage eller overetagerne. Har bygningen større Hateindhold end 120 m.-’, bør der av hensyn til brandfare og drift foruten hovedtrappen ogsaa an- lægges en bitrap til 2den etage. Bitrappen bør staa i bekvem forbindelse med kjøkkenavdelingen. O ve retager ne. Under forutsætning av, al de til den daglige drift henhørende rum optar hele 1ste etage, bør soveværelserne, pikeværelserne etc. henlægges til 2den etage eller overetagen. Samt- lige til stadighet benyttede soveværelser bør ligge til solsiden og fortrinsvis mol øst, hvoriniot gjeste- værelser, der kun benyttes leilighetsvis, bad, trapper, kotier, etc. mer forsvarlig kan lægges mol skygge- siden, eller hvor solen sparsomt faar adgang. Del vilde selvfølgelig være en fordel, om disse rum ogsaa kunde vende inot solsiden, men dette vil som oftest meget vanskelig la sig arrangere, naar der skal tages økonomiske hensyn. Som foran anført bør samtlige til stadighet be- nyttede soveværelser ligge til solsiden; desuten maa der sørges for, at disse rum faar direkte adkomst fra trapperum eller korridor (gang) eller i det hele tat saadan adkomst, at man ikke behøver at gaa gjennem et værelse for at komme til et andet. Desuten maa der sørges for, at vinduer og dører i disse rum anordnes saaledes, at der biir god vægge- plads til senger, servanter, skaper etc. Desuten bør der i soveværelserne anordnes kofter, skaper eller lign, til opbevaring av tøi etc. Hvad der er anført om soveværelser, kan i alt væsentlig ogsaa befølges ved anordning av barne- værelser og pikeværelser, hvorimot gjesteværelser, der ikke benyttes til stadighel, som tidligere an- ført, kan lægges til skyggesiden, hvis det av hen- syn til en praktisk og økonomisk plananordning skulde vise sig nødvendig, om det end naturligvis ogsaa vilde være heldigst, om disse rum ogsaa kunde faa god tilgang paa sol og lys. Badeværelset. I bygninger, der har tilførsel av vand med godt tryk, bør badeværelset anbringes i 2den elage eller overetagen, idet der forutsættes, at de fleste soveværelser ligger i denne etage. Det vil være en stor fordel, om det kan anordnes over eller i nærheten av kjøkkenet, saa man kan føre de nødvendige av- og tilløpsledninger for vand direkte op derfra, især hvis varmt vand for badet tilberedes i kjøkkenet, hvilket som oftest er tilfældet Benyttes badeovn i baderummet, maa denne mon- teres som for ildsteder forøvrig beskrevet. Den be- nyttes som regel kun til opvarmning av vand til badning, men den har den fordel, at den samtidig opvarmer baderummet, hvorfor det ikke er nødven- dig at anbringe andet ildsted i dette rum, hvil- ket naturligvis maa sørges for, hvis varmt vand skaffes fra varmtvandstilberedning i kjøkkenet. Baderummet bør være rummelig og godt be- lyst. Gulvet bør være av vandtæt materiale, saml gives fald til sluk for avløp av spild vand. Væggene bør ogsaa være saadanne, at de laaler fugtighet, enten med malet panel, eller trukne og malte, eller beklædt med stenfliser paa utpudsel underlag Ved bad indredet i murbygninger og som omsluttes helt av mur, bør gulvet konstrueres av hvælv eller støpl beton, overdækket med cementpuds, stenfliser eller lignende, og væggene bør ogsaa være cementpudset eller belagt med fliser. Da baderum som regel kun leilighetsvis benyttes eller opvarmes, bør der sørges for, at rummet i sig selv biir mest mulig frostfrit. For ventilation saml avtræk for damp bør der fra baderummets lak eller øverst paa væggen an- bringes avtrækskanal, der føres ut i fri luft eller til muret luftpipe. I bygninger, hvor der er adgang til at anordne bad, bør delle altid gjøres, og i større bygninger, hvor der til stadighet opholder sig mange mennesker, bør der indredes 2 eller flere bad. Dette kan da mest økonomisk anordnes saaledes, at der foruten i overetagen ogsaa arrangeres el baderum i kjelderen, hvor man kan benytte avløpsledningen fra det ovenforliggende bad, hvorved badet i kjelderen vil kunne monteres betydelig billigere. Folkestue. Paa steder, hvor det viser sig upraktisk at fasle og tilfældige tjenere ind tar sine maaltider i kjøkkenet, anordnes folkestue. Denne bør være saa stor, at den avgir spisepinds lil den størst tænkelige arbeidsstok, som der kan bli bruk for. Den bør ligge enten direkte til kjøkkenet eller i bekvem forbindelse med dette og bør ha god ventilation samt rikelig lys. Uthusbygningen Som tidligere anført bør uthusbygningen an- lægges saaledes, at man fra hovedbygningen har let adgang og friest mulig utsigt lil denne. Avstanden mellem disse bygninger bør dog være saa stor, al ildsvaade i den ene ikke medfører fare for den anden, eller nødig under 30 meter. Uthusbygningen bør desuten anordnes saaledes, at der ikke biir vand- sig eller fald mot hovedbygningen. I ilthusbygninger, livor der skal anordnes laave- bro op til kjørebroen, maa der ogsaa tages hensyn lil, at laa vebroen biir mindst mulig brat. Denne bør saaledes anlægges fra det høieste punkt i ter- rænet, og gjødselskjelderen bør helst anbringes, hvor