Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
10 Hvor mur av hvilkensomhelst art er utsat for fugtighet eller usedvanlig stort tryk, bør kalkmørte- len iblandes med cement, i aim. 9 dele mørtel og 1 del cement. 1 al puds, som anvendes paa steder der er utsat for slitage og støt, bør der i kalkmørtelen ogsaa iblandes ce- ment i forhold som foran anført. Hvor det gjælder at opnaa helt vandtætte eller meget storke flåter, kan staalpuds med fordel an- vendes, hvilket utføres ved, at der paa den færdig grovpudsede ilate pudses et lag ren cement, der skures eller pudses med et staalbret, til flåten biir helt glat og blank og faar en blaagraa farve. a. Beton. Beton er en blanding av cement, sand og puk- sten samt vand. Den benyttes i s>tor utstrækning til fundamenter og yttervægger bande over og under terrænet: kjeldergulv, hvælv, trapper etc. Beton tildannes paa følgende maate: Paa et sat^ret (aim. en trælem ca. 3X3 meter) anbringes først det bestemte kvantum sand og saa cement, der spadvendes i tør tilstand mindst 3 gan- ger, eller indtil sanden og cementen er helt sammen- blandet; derpaa tilsættes vand og puksten, der igjen spadvendes mindst 2 ganger, eller til det hele er blit mest mulig jevnt, hvorefter massen er færdig og snarest mulig maa anvendes. Sanden der skal benyttes til beton maa være grov og skjær og absolut fri for jord, lere eller organiske bestanddele. Pukstenen bør være skarpkantet og jevn samt fri for jord eller ler« — man bør som regel skylle den med vand umiddelbart før benyttelsen, da man derved faar renset den, samtidig som det er heldig, at den er vaat (fugtig), naar den blandes sammen med den øvrige masse. Det kvantum beton, der tillages ad gangen (1 sats), bør — naar der arbeides med haandkraft — ikke overstige 1 m.3. Av andre (blandinger for beton kan nævnes sin- gelsbeton, hvor ren singels (som regel elvesingels) benyttes istedetfor puksten, samt beton med procent- sten, det vil si, at man i betonmurens midte anbrin- ger større stener lagvis, hvorved spares paa beton- massen — det maa dog nøie paasees, at procent- stenene ikke er for store, at de ikke kommer yder- siderne nærmere end 5 å 7 cm., samt al det ene lag sten ikke støter direkte til det andet, men at der altid kommer beton masse imellem. Procentsten i betonen bør kun anvendes i vægger og helst kun under terrænet, da en betonvæg med procentsten over terrænet har let for at slaa fugtighet fra sig paa indersiden. Ved stopning av betonvægger og hvælv maa som regel benyttes forskaling, det vil si, at man for væg- gers vedkommende anbringer lodrette stændere par- vis mot hinanden i en avstand lik vægtykkelsen + 2 bordtykkelser. De rammes ned i bunden og holdes sammen oventil ved tvertrær, men er høiden over 1,30 å 1,50 m., bør de sammenholdes ved staaltraad mød ca. 1 meters avstand. Paa stændernes inderside lægges bord horisontalt og tættest mulig og i en høide av 70 cm. ad gangen, hvorpaa betonstøpningen kan paabegyndes og fore- gaar paa den maate, at man først anbringer et ca. 20 cm. høit lag beton, der stampes ved hjælp av stempler (»jomfruer«), hvis vegt varierer fra 10—18 kg. og med en undergrundsflate fra 12 X 12 til 20 >< 20 cm. Betonen stampes indtil det hele er blit en tæt fast masse, og som tegn herpaa vil der som regel vise sig vand paa overflaten. Naar et lag er færdigstampet, fortsættes med et nyt og saaledes videre indtil man har naadd den rig- tige høide. For at de forskjellige skikt skal binde godt sam- men, maa overflaten av det forrige skikt være ru. Hvis næste skikt anbringes inden 24 timer eller det foregaaende, er del nok kun at børste dettes overflate med en skarp staaltraadskost, hvorved overflaten biir tilstrækkelig ru. Hengaar derinwt længere tid, maa overflaten renses omhyggelig for smuds og kradses op, samt vandes før paafylding av ny beton paa- begyndes. Det maa selvfølgelig nøie paasees at stænderne staar aldeles lodret. Skal væggen paneles paa indersiden, maa der ogsaa anbringes træklodser, hvortil panelet kan spikres. Disse bør ikke være lange gjennemgaaende, men korte, og de bør lægges i forskjellig høide i muren for ikke at svække denne formeget, naar de engang i tiden raatner. Likeledes kan avsættes hul- ler for gulvbjelker, saa at de kan lægges ind buk- etter. Paa grund av betonens store styrke kan vægger av dette materiale gjøres adskillig tyndere end væg- ger av teglsten. Men da beton — især hvis naturlig sten er benyttet — er en god varmeleder, vil man ikke kunne gjøre væggene for tynde av hensyn til kulden. For at gjøre væggene varmere titen derfor at for- øde deres tykkelse uforholdsmæssig, kan man støpe dem som hulmur. Dette kan let ske ved i muren at anbringe lo 1" bord i 1 tommes avstand fra hin-