Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

11 anden. Herved vil man faa et mellemrum av ialt 3 tommer. Bordene holdes (fra hinanden ved 1" kiler, saa de med lethet kan flyttes eftersom man arbeider sig høiere opover. Bordene anbringes i samme høide som de ytre bord, altsaa ikke høiere end 70 cm. For hver gang bordene flyttes, anbringer man bindere av teglsten eller brudsten i ca. 1/2 m. indbyrdes avstand fra den indre til den ytre mur. Det vil derfor være nødvendig i det nederste bord at utsage indhak for binderne. Omkring vindus- og døraapninger gjøres muren kompakt i ca. 20 cm. bredde. Ved hulmurens avslutning oventil anbringes tæt med bindere for at dæikke det underliggende hulrum. Foruten til vægger har beton stor anvendelse som gulv direkte paa grunden eller som hvælv mellem murer eller jernbjelker — enten med eller uten jern- indlæg. I sidstnævnte tilfælde kaldes det jernbeton, hvorom senere. Betonhvælv mellem jernbjelker utføres som of- test paa følgende innate. Efterat jernbjelkerne er indlagt, anbringes en forskaling av bord like under disse, hvorpaa betonen stampes i fornøden tykkelse. Naar den er hærdnet, kan forskalingen fjernes. Hvor betonhvælv skal anbringes mellem bjelker av store dimensioner, og hvor gulvene ikke skal ha særlig stor belastning, kan man for at spare paa betonmassen anbringe forskalingen høiere op med skraaflater eller buer ned til bjelkernes flanger (se fig. 8 og 9). Skal derimot anbringes trægulv over betonhvælvet, som if. eks. hvor der er magasinrum over fjøs eller lignende, bør man støpe betonen i underkant bjelke op til fornøden tykkelse, hvorved der mellem betonhvælvets overkant og trægulvet biir et luftskikt (se fig. 10). I betongulv bør som regel anbringes blanding 1:3:5 (1 del cement, 3 dele sand og 5 dele puksten). I tilfælde, hvor det er paakrævet at gjøre betonen vandtæt som f. eks. i fjøsgulv etc., bør der særlig i det øverste lag være mer cement, og man kan paa følgende maate finde, hvor meget der tiltrænges. Man anbringer i en tæt kasse eller dunk 3 dele tør i sand og 5 dele puksten, hvorefter vand paafyldes, idet man nøie manier, hvor meget der tiltrænges, før det staar i høide med sanden og pukstenen. Av cement bør anvendes saa stort volum som det kvan- tum vand, der er medgaat til at fylde alle aapninger mellem sanden og pukstenen, med et tillæg av 10 °/0, og under forutsætning av, at de anvendte materialer i er gode og betonen omhyggelig tilberedt, vil man opnaa at faa betonen vandtæt. b. Jernbeton (monier). Beton forsterket med jernbjelker, rundt- eller firkant- jern, strækmetal og lignende, der anbringes saaledes, at jernet optar paakjending av stræk. Der fortælles, at denne byggemaate blev opfundet ved et rent tilfælde av en fransk gartner, der vilde forsøke at bevare sine plantekasser (mistbænker), paa den maate, at han først befæstiget netting rundt kassernes træsider og derpaa anbragte et lag med cementmørtel paa denne. Da trækasserne raatnet eller skulde fjernes, stod cementpudsen med jern- nettet igjen og viste sig at være overorden Hig sterk. Paa grundlag herav forsøkte man sig videre med udmerkede resultater — det viste sig nemlig, at jer- net forbinder sig meget intimt med cementen og dan- ner en saagodtsom homogen og vandtæt masse, der taaler stor belastning, tar liten plads og er meget ildsikker. Jernbetonen kan utføres i omtrent hvilken- somhelst form og kan tjene som bjelker eller dragere, søiler, gulv, vægger, tak, rør etc., og mød den raske utvikling benyttelsen av denne byggemaate nu har faat, synes den at skulle bli en av fremtidens mest anvendte. Jernbeton er i flere konstruktionsmaater vanskelig statisk at beregne og utføre, hvilket gjør, at man i vanskeligere tilfælde maa benytte konsu- lenter eller speciallitteratur paa omraadet. Det vilde desuten her ta for megen plads indgaaende at utrede