Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
159 Fig. 260. Hækker i sauefjøs endelig maa man se til at holde stalden fri for alle ujevnheter og fremspring, mot hvilke hestene ved at være urolige kan støte sig og ta skade. Forøvrig henvises til tegninger vedrørende stald- indredning. Sauefjøset. De hensyn, som gjør sig gjældende ved dette rums beliggenhet, størrelse, utstyr ni. v., er i høi grad avhængig av den betydning, saueholdet har likeover- for den hele gaardsdrift. Baseres saaledes gaards- driften for en væsentlig del paa saueavl, maa de efterfølgende anvisninger tillægges en ganske anden vegt, end hvor det kun kommer an paa at forsyne huset med det fornødne kvantum kjøt og uld; i sidste tilfælde kan det ofte være nok at avpanele endel av fjøset eller svinehuset for de faa stykker, som holdes, men at placere dem i noget av disse rum, uten fuldstændig skillevæg fra gulv til tak, er dog aldrig al anbefale. Under disse omstændigheter bør sauefjøset dog ligge fjøset saa nær som mulig for at lette fodringen, idet Ijøspersonalet oftest har røgten her. Da der ikke er noget sauene mere avskyr end en fugtig eller vaat grund, maa man ved valg av byggeplads ta hensyn hertil og om mulig henlægge det til en grusbakke. Maa allikevel en leret og vandsyk grund benyttes, dræneres denne først om- hyggelig med mange og dype lukkede grøfter. Del er en særegenhet ved sauefjøset i motsætning til fjøs, stald og svinehus, at man ikke daglig skuffer gjødselen ut, men lar den bli liggende under dyrene fra høsten til vaaren, og derfor behøves intet hensyn at tages til dets beliggenhet til gjødselpladsen. For- øvrig maa det, som de foregaaende, være lyst, luftig og rummelig. Det er endnu almindelig at ha saue- fjøset temmelig mørkt, men dette er noget, som straffer sig selv, da det ved erfaring er tilstrækkelig godtgjort, at ulden likesaalitt som planterne kan utvikle sig i mørke; jo mere lys jo bedre, og man bør derfor forsyne det rikelig med vinduer, der av hensyn til den stigende gjødselmængde bør anbringes temmelig høit oppe paa væggene og ha sin utstræk- ning niere i bredden end i høiden. Av bensyn til at gjødselen biir liggende inde og i vinterens løp stiger op, maa sauefjøset ha en stor høide; mellem dyngen, naar denne er størst, og taket bør mindst