Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
160 være 2 m., og for at opnaa dette bruker man at sænke gulvet saa meget som mulig, helst 0,5—0,7 m. under bunden i de tilstøtende rum. Gulvet gjøres av stampet ler, beton eller sten, men i gangene maa stampet lere ikke anvendes. Sauegjødselen er en tør, het gjødsel, som ikke alene opsuger al urin, men den brænder ogsaa sterkt, saa den ætser og ødelægger alt det trævirke, som kommer i varig berøvelse med den. Hvor derfor væggene er av tømmer, beklædes deres nederste del med bord, der kan fornyes, saasnart de er kassable; denne klæd- ning bør spikres paa litt tykke lægter, saa deirkan skal uttransporteres. Utenfor er det godt at ha en indhegning, hvor dyrene i mildt veir kan slippes ut for at lufte og bevæge sig. Indredningen maa gaa ut paa, at fodringen kan foregaa saa letvint som mulig, intet af foderet spildes, og maa være saaledes inddelt, at sauer av forskjellig alder og kjøn kan adskilles. Skillevæggene mellem de forskjellige binger eller fold maa kunne hæves og sænkes, eftersom gjødselen stiger eller ullages, og kunne flyttes, efter- hvert som en binge skal utvides eller indskrænkes; dette sker i almindelighet ved at danne skillevæg- gene av selve hækken, saaledes at sauene kan komme Fig. 261. Hæk i sauefjøs. HØiH/tK- FoR- holdes noget ut fra tømmervæggen. Av samme grund maa ogsaa alle stolper enten beklædes eller deres nederste del kan dannes av stolpestener, der naar op over gjødselen i dens største høide. Da temperaturen bør være adskillig lavere end for noget av de øvrige husdyr, maa der sørges fol- en rikelig luftveksling; 6—8° c. vil være det mest passende, og for at den ikke i fuldt besat sauefjøs skal overskride dette, maa foruten de almindelige ventilationsapparater vinduerne være til at aapne. Forat ikke ulden skal avslites eller tilsmudses sørges omhyggelig for at væggene er jevne og taket tæt, saa ikke støv og rusk falder ned herfra; dette sidste er ogsaa nødvendig av den grund, at høiet paa for- lemmen ikke skal ødelægges ved utdunstningerne nedenfra. Som passende bingeplads kan regnes 1,2 m.2 for hver voksen sau, som holdes vinteren over, med tillæg for ganger; for en væder regnes 1,2, for sau med lam 1,5 og for ungsau 0,8 m.2. Høiden fra bunden til taket bør være 2,10—3 m. Er sauefjøset meget stort, bør man indrette sig saa- ledes, at man kan kjøre ind til det, naar gjødselen til at æte fra begge sider. Hvor antallet er litet (altsaa i smaa fjøs), er det dog i regelen tilstrækkelig at anbringe hækker langs gangen. Hækkens længde maa være saa stor, at alle dyr samtidig kan komme frem for at æte, og ved bestemmelsen herav kan man gaa ut fra, at der av denne skal være 0,35—0,5 m. til hver sau. Fæstes hækken til stolperne langs gangene, sker befæstelsen paa den maate, at hækken kan løftes op eller sænkes, eftersom det passer til gjødseldyngens høide. Ogsaa her gjælder det, at den ene side av hækken, der vender mot sauene, hør være vertikal, forat disse ikke skal faa smuds i hode eller øine. Sammen med hækken anbringes ogsaa en krybbe, hvori hakkelse, kraftfor og rot- frugter gives, og paa en saadan maate, at denne op- fanger det for, som ellers vilde bli trukket ned i gjødselen. Sauene drikker meget litet vand, men savne det helt kan de dog ikke, og enten kan man derfor gjøre troen saa tæt, at vandet kan gives i denne, eller stille et traug for hver binge, saaledes at der kan drikkes av dette.