Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
være 2 m., og for at opnaa dette bruker man at
sænke gulvet saa meget som mulig, helst 0,5—0,7 m.
under bunden i de tilstøtende rum. Gulvet gjøres
av stampet ler, beton eller sten, men i gangene maa
stampet lere ikke anvendes. Sauegjødselen er en
tør, het gjødsel, som ikke alene opsuger al urin,
men den brænder ogsaa sterkt, saa den ætser og
ødelægger alt det trævirke, som kommer i varig
berøvelse med den. Hvor derfor væggene er av
tømmer, beklædes deres nederste del med bord, der
kan fornyes, saasnart de er kassable; denne klæd-
ning bør spikres paa litt tykke lægter, saa deirkan
skal uttransporteres. Utenfor er det godt at ha en
indhegning, hvor dyrene i mildt veir kan slippes ut
for at lufte og bevæge sig. Indredningen maa gaa
ut paa, at fodringen kan foregaa saa letvint som
mulig, intet af foderet spildes, og maa være saaledes
inddelt, at sauer av forskjellig alder og kjøn kan
adskilles. Skillevæggene mellem de forskjellige binger
eller fold maa kunne hæves og sænkes, eftersom
gjødselen stiger eller ullages, og kunne flyttes, efter-
hvert som en binge skal utvides eller indskrænkes;
dette sker i almindelighet ved at danne skillevæg-
gene av selve hækken, saaledes at sauene kan komme
Fig. 261. Hæk i sauefjøs.
HØiH/tK- FoR-
holdes noget ut fra tømmervæggen. Av samme grund
maa ogsaa alle stolper enten beklædes eller deres
nederste del kan dannes av stolpestener, der naar
op over gjødselen i dens største høide.
Da temperaturen bør være adskillig lavere end
for noget av de øvrige husdyr, maa der sørges fol-
en rikelig luftveksling; 6—8° c. vil være det mest
passende, og for at den ikke i fuldt besat sauefjøs
skal overskride dette, maa foruten de almindelige
ventilationsapparater vinduerne være til at aapne.
Forat ikke ulden skal avslites eller tilsmudses sørges
omhyggelig for at væggene er jevne og taket tæt,
saa ikke støv og rusk falder ned herfra; dette sidste
er ogsaa nødvendig av den grund, at høiet paa for-
lemmen ikke skal ødelægges ved utdunstningerne
nedenfra. Som passende bingeplads kan regnes
1,2 m.2 for hver voksen sau, som holdes vinteren
over, med tillæg for ganger; for en væder regnes
1,2, for sau med lam 1,5 og for ungsau 0,8 m.2.
Høiden fra bunden til taket bør være 2,10—3 m.
Er sauefjøset meget stort, bør man indrette sig saa-
ledes, at man kan kjøre ind til det, naar gjødselen
til at æte fra begge sider. Hvor antallet er litet
(altsaa i smaa fjøs), er det dog i regelen tilstrækkelig
at anbringe hækker langs gangen. Hækkens længde
maa være saa stor, at alle dyr samtidig kan komme
frem for at æte, og ved bestemmelsen herav kan
man gaa ut fra, at der av denne skal være 0,35—0,5 m.
til hver sau. Fæstes hækken til stolperne langs
gangene, sker befæstelsen paa den maate, at hækken
kan løftes op eller sænkes, eftersom det passer til
gjødseldyngens høide. Ogsaa her gjælder det, at
den ene side av hækken, der vender mot sauene,
hør være vertikal, forat disse ikke skal faa smuds
i hode eller øine. Sammen med hækken anbringes
ogsaa en krybbe, hvori hakkelse, kraftfor og rot-
frugter gives, og paa en saadan maate, at denne op-
fanger det for, som ellers vilde bli trukket ned i
gjødselen. Sauene drikker meget litet vand, men
savne det helt kan de dog ikke, og enten kan man
derfor gjøre troen saa tæt, at vandet kan gives i
denne, eller stille et traug for hver binge, saaledes
at der kan drikkes av dette.