Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

161 Grisehuset. Grisehold — som i den senere tid stadig har vundet større og større utbredelse — var i tidligere tider mindre paaagtet; grisen blev betragtet som symbol paa urenslighet, og man tildelte den en be- handling avpasset derefter Men gjennem tilforsk- ning av dette dyrs særegenheter har det vist sig, at ved omhyggelig røgt i forbindelse med ophold i velindrettede rum trives grisen saa meget bedre, at den kun trænger den halve tid til at utvikle sig, idet den paa 8 å 9 maaneder opnaar en vegt av optil 160 kg., hvilket ved benyttelse av uhensigts- mæssige rum og under mindre god røgt vilde ta P/a aar. Det er saaledes bevist, at grisens trivsel i høi grad er avhængig av foring, røgt og renslighet. Ved beliggenheten av grisehuset er man ikke saa strengt bundet ved flere av de hensyn, som er najvnt i det foregaaende, fordi grisen er henvist til andre næringsmidler end vore øvrige husdyr, og av denne grund kunde vistnok grisehuset danne et hus for sig; drives griseavlen i det store, vil dette som oftest ogsaa være det rette, men har man et mere begrænset antal dyr, gjør dog ogsaa økono- mien sin ret gjældende, og denne taler for de mindre grisehuses vedkommende for at lægge dem ind under tak med de øvrige uthusbygninger. Det som man her først har at paase, er en heldig be- liggenhet overfor gjødselpladsen, dels for at urinen, der fremkommer i relativt stor mængde, let kan bortledes, og dels forat de faste ekskrementer kan sammenblandes med den øvrige gjødsel, og navnlig vil det være fordelagtig, om den kan blandes vel med hestegjødselen, da disses motsatte egenskaper vil ophæve hinanden til fordel for begge. Kan huset desuten lægges saaledes, at der biir direkte utgang til en indgjærdet plads, hvor dyrene om sommeren kan gaa frit omkring, bør dette aldrig forsømmes, da benene er meget tilbøielige til at svigte, hvis de ikke faar bevægelse nok. Om mulig bør pladsen være forsynet med friskt rindende vand og omgit av trær eller busker, der kan gi nogen skygge i sommerheten. Endelig paasees, at ikke stanken herfra kan forplante sig til rummene for de øvrige husdyr eller trænge ind og ødelægge nogen del av avlingen. Grisehusets størrelse retter sig paa samme maate som ved sauefjøset efter antallet, idet en stor flok trænger mindre rum pr. individ end en liten; til nogen veiledning kan her anføres følgende tal som passende maal for binger: 1 raane fordrer.............................3,0 m.2 2 purke med griser..........................4,5 » 3 gjøgris...................................2,0 » 4 aarsgris, hvorav flere antages samlet . . 1,5 » 5 liten gris (likeledes flere sammen) . . .1,0 » Æterum ved troene pr. stk....................0,5 » Høide fra gulv til loft................2,3—2,6 m Gangenes bredde avhænger av, hvorvidt troerne sættes inde i bingerne eller ute i gangene selv; i Fig. 262. Gitter, dør og tro til grisebinge. 21 — Tandberg : Bygningsvæsen paa landet.