Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
169 F'ig. 272. Uthusbygning anordnet for indføring av høi etc. ved heis. eller paneling med bord kant i kant. Den sidste biir mindre tæt for regn og snedrev, men det har av erfaring vist sig, at dette ingen ulemper har medført; tvertimot slaaes ofte bordene paa med en smule mellemrum, almindelig 1 cm., og laden vinder derved i luftighet. Brukes noget raa bord, slaaes disse paa med kanterne tæt ind til hinanden, og de vil da krympe saa meget, at der biir en passende aapning. Luftighet er en god ting i ladene, og for at forøke denne er det tjenlig at anbringe paa panelvæggens inderside skyvelemmer, som kan aap- nes eller lukkes efter behag. Der brukes tildels at la dem gaa paa hængsler eller bevæge sig om en horisontal dreibar stang, men lettere, varigere og billigere biir det at la dem gaa i falser oventil og nedentil. Kan man skaffe sterkt lufttræk ind i huset, kan ofte halvraat høi og korn tørkes her, og ved disse skyvelemmer skalles desuten lys ind. For at opnaa det samme brukes ogsaa jalusiventiler, 22 — G. Tandberg: Bygningsvæsen paa landet. der bestaar av en fast ramme, hvori er indsat skraat stillede bord med 5 å 8 cm. fri avstand. Ved høi- ladene er videre at iagtta, al ingen fugtighet kan trænge ind i høiet nedenfra; ligger saaledes høi- ladens bund ned i grunden, maa gulvet løftes noget op fra denne, dels for at ikke træverket skal raatne, og dels for at foderet kan beskyttes mot grundvandet, der kan trække sig langt op igjennem en tætpakket fodermasse og fremkalde raaltenhet og mugning. I den senere tid har spørsmaalel om sløifning av kjøre- og laavebro gjort sig sterkt gjældende. Den væsentligste grund hertil er, at man forsøker at utnytte blandt andet den elektriske energi til at utføre arbeider, der bevirker forenklinger og bespa- relser ved opførelse av uthusbygninger. Særlig hvor man opfører uthusbygninger med lader paa flail land, hvor man ikke kan utnytte en naturlig bakkeskraaning eller forhøining i terrænet lil at reducere laavebroens stigning og længde op