Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
TACADt-^oT- C/j&V-
Fig. 271. Uthusbygning anordnet for indføring av høi etc. ved heis.
Skal saaledes en ko staldfodres i 300 ’dager av
aaret, og den gjennemsnitlig faar 7 kg. daglig, biir
vegten for aaret 2,1 tons; regnes videre 20 m.3 pr.
ton, vil altsaa koen i dette tilfælde trænge av lade-
rum omtrent 40 m.3; for en hest kan paa samme
maate sættes 60 og for en sau omtrent 10 m.3
Disse tal kan tillempes efter foringen paa det en-
kelte sted og er lette at benytte ved utregning av
laderummets størrelse, saa dette ved planlægningen
av en bygning hverken biir for litet eller for stort,
men svarer til besætningens størrelse.
Som nævnt maa der gjøres et tillæg, hvis
ladene er meget grunde, og likesaa vil rummet
under kjørebroen være mindre fordelagtig. Kjøres
imidlertid endel av foderbeholdningen ind i tillader,
hvorfra det først senere paa vinteren bringes hjem,
gjøres for disse et fradrag; men hører der paa den
anden side til eiendommen dyrkningsland, eller den
allerede opdyrkede jord er skikket for forbedring,
maa der atter gjøres et passende tillæg, da det
ikke alene er den for tiden værende, men ogsaa de
fremtidige avlinger, som skal rummes. Endelig maa
man se til at faa ladene saa store og sammenhæn-
gende som mulig uten horisontale eller skraatlig-
gende tømmerforbindelser, forat høiet kan f’aa pakke
sig ordentlig; mange og smaa høirum er uøkono-
miske, da foderet her aldrig faar synke noget
sammen.
Som materiale til høiladene brukes hertillands
saagodtsom udelukkende træ. Sten biir for det
første meget dyrere og dernæst er den ogsaa min-
dre tjenlig, idet væggene holder sig mere raa og
fugtige, saa foret har lettere for al ta skade i
en sten- end i en trælade. Tidligere bruktes mest
lader av lafteverk, men siden træmaterialerne steg i
pris, er man i den senere tid begyndt at bruke
bindingsverk med bordpanel, der paa de fleste steder
biir billigere og fuldt ut likesaa gode. Man kan
da enten bruke saakaldt tømmermandsklædning,
d. v. s. bordklædning med over- og underliggere,