Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

18 denne slags er P/i sten. Den mures med vekslende løper og kop i samme skikt (fig. 30) eller med 2 lø- pere imellem hver kop (fig. 31). en halv sten. Støtfiugerne danner her regelmæssige trappetrinlinjer, som krydser hverandre, derav navnet. Hulmur. Da mørtelen indeholder en mængde mekanisk iblandet vand, som imaa bortdunste, inden det biir fuldstændig Ihaardt og tørt, vil der altid medgaa en længere tid, ifør det indre av en kompakt mur biir tørt. Klager over, at nyopførte munhuser er fugtige, høres ofte og er i regelen beføiede. Er en saadan murvæg tillike utsat for sterke regnskyl led- saget av storm, kan det hænde, at fugtigheten trænger tvers igjennem væggen i mere eller mindre grad, og en saadan vil ivanSkelig nogensinde ibli rig- tig tør. For at hindre disse ulemper er det hensigts- mæssig at mure væggene hule. Hulrummene har form av vertikale piper enten som fig. 28, x/4 sten bred og 1I2 sten dyip, eller som fig. 29, 3/4 X x/2 sten. Begge disse murforbandt indeholder mindre mørtel Fig. 28. Fig. 29. og altsaa mindre vand end kompakte murer av sam- me tykkelse, og de vil derfor snarere ibli tørre. Store ipillarer av mursten bør forsynes med en eller flere kanaler for at ipaaskynde kalkens hærdning og murverkets tørring. En anden slags Ihulmur dannes ved at otpføre 2 tynde murer med x/4 stens imellemruim og i visse avstande at forbinde disse med bindere. Hulrum- met danner da et isamimenihængende luftlag gjennem hele murens utstrækning. Den mindste tykkelse for Fig. 31. Ved større murtykkelser anvendes l3/4 og 21j4 stens murer (fig. 32 og 33). Ved opmuringen maa iagttages, at hulrummet ogsaa gaar gjennem hjørnet. Fordelen ved disse hulmurer fremfor de kom- pakte er: 1) de indeholder mindre mørtel, 2) der er ingen gjennemgaaende kalkfuger, hvorigjennem fug- tigihet utenfra kan trække sig gjennem væggen, 3) det gjennemgaaende ihiulrum bidrager meget til, at muren snarere tørres, og danner senere en slet var- meleder inde i væggen. Hertillands bør (hulmur mindst ha l1^ — helst l3/4 stens tykkelse eller mere efter klimaets beskaffenhet for med fordel at kunne anvendes til yttervægger baade i vaaningisihuser og fjøs- og staldbygninger. Mange foretrækker at lægge den hele sten paa ytters ilden og den ih al ve paa inder- siden. Muren faar vistnok derved en større mot- stand <uot veirets indflydelse, men bjelkelaget faar