Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

19 kun 72 sten at ligge paa, hvilket er vel lite. Indven- dige vægger mures i regelen 1 sten tykke, men er væggen høi har den store aapninger, eller bærer den baade et bjelkelag og en mur i den øvre etage, bør den gjøres l'/2 sten tyk. 1/2 stens mur anvendes kun til skillevægger og til utfylding i bindingsiverks- vægger. Lange vægger, der ikke støttes av nogen tver- væg — eller fritstaaende mur — kan gives en tykkelse av blot P/2 sten, naar de støttes enten av 1/2 stens murfremspring (Keener fig. 34 a) eller ved større do. forstøtningspillarer fig. 34 b). Avstanden mellem dis- se bør være 3,5—5 111. Fig. 34 a. Fig. 34 b. Oipmuring av en teglstensmur iforegaar saaledes, at alle mure opmures en stillashøide (ca. 20 skikter) ad gangen. l ørst opmures alle hjørner. Paa en »ret- holdt« er avmerket teglstensskiktens høide, forat alle hjørner kan faa nøiagtig samme høide. Langvæggene op- mures efter utspændte flugtsnorer, og for tvervæggene sættes der enten stauende fortanding, eller der avsættes avtrapninger mot disse, hvilket sidste er meget at fore- trække. For at faa en sterk og fast forbindelse mellem mørtelen og stenen maa denne besidde en viss grad av ifugtighet, og den bør derfor oversiprøites med vand, inden den oplægges i muren, og naar et mur- skikt er ifærdigmuret, maa det fugtes tilstrækkelig. Undlates dette og er stenen tør eller endog støvet, vil den hurtig indsuge det vand, som findes i mørte- len, saa dette blot danner en indtørret masse uten styrke; kalken taper sin bindeevne, og imurverket vil aldrig kunne danne noget fast sammenhængende hele. Forat kalkihydratet slkal gaa over til krystal- linsk kulsur kalk, maa det indeholde en viss mængde vand. Det er saaledes en uavviselig betingelse for et solid murverk — og ifrem Ifor alt ved buer og ihvælv • at stenen lugtes og er fri for støv. Hvor der an- vendes cement i kalken, er denne fugtning av ste- ilen endnu nødvendigere, og ved omhyggelig utførte arbeider dyppes hver enkelt sten i vand, inden den indlægges. Murflater, som senere skal pudses eller utfuges (spækkes), bør ikke mures med fulde fuger, men lades aaipne i imindst 1 cm. dybde, forat pudsen bedre kan fæste sig. Isolation mot grundfugtighet. Av meget stor .betydning for ethvert bygverk er, at der sørges ifor at fug ti gihel gjennem grundmuren ikke stiger op i væggene. Dette ikan forebygges veid, at der paa grundmurens overkant isoleres med et lag asfaltpap eller rubbe ro id paa et lag utpudset cement av mindst P/2 om. tykkelse. Allerbedst er dog at anvende et lag flytende I indvendige tegl- stensmurer i kjel- deren u Iføres de nederste skikt av klinikersten, hvor- over der 1 å 2 skikt over færdig kjel- dergulv og 1 skikl under 1 ste etages bjelkelag isoleres som foran beskre- vet. Undlates saadan isolering,ivil der su- ges fugtighet oip i bygningen. Vægge- asfalt. Fig. 35. ne iblir aldrig tørre, luften i værelserne vil føles ube- hagelig, maling og tapeter vil aldrig fæste sig, og man resiikerer at bjelkelag og gulv angriipes og fortæres av sop. Buer. Fig. 36. Overdækningen av murstensaapninger kan ske ved, at det ene skikt utkrages over det andet, men fremspringene maa ikke være mere end 1/2—1/3 av skiktets 'høide. Det (brakes sjelden og kun til simaa aapninger (fig. 36). Den almindeligste maate er at spænde en bue over aaipningen. De vigtigste bueformer er: stikbuen, rundbuen og spidsbuen. Den første (fig. 37) er den almindeligste og hensigtsmæssigste i de fleste tilfæl- de. Buens aapning eller spændvidde s, høiden eller pilhøiden f. Ve- derlaget kaldes den mur, som buen spænder imot, dets bredde v. Alle ifuger maa være radiale, og stenene maa som følge der av være kileformede