Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
eller til/hugges aiv mureren. Muringen foregaar paa
el buestillas, som bestaar af 2 lærbuer og forskalinger
(lig. 38). Læribuerne sættes paa kiler, saa at de
med leihet kan sænkes og borttages, naar /buen er
færdig. Buen paabegyndes ipaa begge sider og fuld-
føres, naar den midterste sten, slutstenen, er indsat.
Buestillaset ibør tages bort, saasnart kalken i fugerne
er blit saavidt haand, at man ikke med fingrene kan
trykke noget merke i den. Tages det bort, mens
kalken endnu er bløt, eller naar kalken alt er stivnet,
vil sterkt belastede buer kunne ifaa revner.
Fugerne maa være saa jevnt tykke som mulig;
er de meget større i den øvre kant av buen end i
den nedre, vil ogsaa sammentrykningen der ibli stør-
re, og buen svil faa sprækker, navnlig paa under-
siden.
Almindelige stikbuer if aar en pilhøide f=1l5—
1js s, buens tykkelse,
t = P/2 sten indtil 2 im. spænd.
t =: 2 - ifra 2—3,5 m. spænd.
Vederlagets tykkelse er lik s, men hvis dets høide
overstiger 3 m., maa ogsaa tykkelsen forøges.
Det ihorisontale tryk bande i buen og i veder-
laget vokser betydelig, jo mindre ipilhøiden er. Næ-
sten flate stiklbuer er derfor langtfra saa storke som
de med en større pilhøjde Ganske flate stikbuer
anvendes derfor blot til smaa aaipninger, saasom vin-
duer og dører, men da de altid vil sætte sig noget,
gives de ved muringen allikevel en svak krumning.
Over den flate bue bør spændes en ibærebue for at
reducere belastningen paa den iførste saa meget som
mulig (lig. 39).
En rundbue (lig. 40) har større bæreevne end en
stiikbue over samme spænd og med samme tykkelse.
I praksis mures bue over et 2 m. spænd 1 sten tykt,
indtil 3,5 m. spænd
P/2 sten, og over 3,5 m.
spænd 2 sten tykt. Ve-
derlagets tykkelse gjø-
Ruiide buer paa
sten og derover volder
meget arbeide ved til-
førelsen, idet buestenene
maa hugges meget for
at bli tilstrækkelig kileformet, og man foretrækker
derfor at mure 2 ringformede buer (nulskikt), den
ene utenoim den anden (fig. 40).
Spidsbuen (fig. 41) er sammensat av 2 cirkel-
buer; fugerne i hver av disse er radiale til det
ene eller det andet av
centrerne. Spidsbuen
har en stor bæreevne
mot en belastning i
toppen, men da dette
sjelden forekommer ved
landøkonomiske byg-
ninger, og den desuten
optar stor høide, faar
den mindre anvendelse
paa dette omraade.
Hvælv.
Disse anvendes dels til rum, som man vil ha
ildsikre, dels til opbevaringsrum for produkter, som
om vinteren skal beskyttes mot frosten, og som om
sommeren ikke maa utsættes for nogen høi tempe-
ratur. De arter av hvælv, som der i .regelen kan bli
anvendelse for ved bygninger paa landet, er:
1. Tønidehvæivet. Formen er halvcirkelformet
eller undertiden noget flatere. Rummet mellem
hvælvet og sidemurene maa nødvendigvis utfyldes
med murverk (bakmuring) indtil en høide av halv-
delen av hvælvets samlede høide. Den del av hvælvet,
som rager op over bakmuringen, kan gjores 1/2 sten
tyndere end den øvrige del, dog. maa der da anbrin-
ges forsterkningsribber (gurter) x/2 sten tykke og 1 å
I112 sten brede i en avstand av 1—2 m., alt efter
hvælvets størrelse. Dimensionerne for tøndethvælv,
som foruten sin egenvægt ihar at bære et lag med
fyld, hvorpaa der ligger et gulv av 1 sten paa begge
sider, 1/2 sten i midten og med forsterkningsribber
l1/3 sten brede og 1/2 sten tykke, som foran antydet