Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
20 eller til/hugges aiv mureren. Muringen foregaar paa el buestillas, som bestaar af 2 lærbuer og forskalinger (lig. 38). Læribuerne sættes paa kiler, saa at de med leihet kan sænkes og borttages, naar /buen er færdig. Buen paabegyndes ipaa begge sider og fuld- føres, naar den midterste sten, slutstenen, er indsat. Buestillaset ibør tages bort, saasnart kalken i fugerne er blit saavidt haand, at man ikke med fingrene kan trykke noget merke i den. Tages det bort, mens kalken endnu er bløt, eller naar kalken alt er stivnet, vil sterkt belastede buer kunne ifaa revner. Fugerne maa være saa jevnt tykke som mulig; er de meget større i den øvre kant av buen end i den nedre, vil ogsaa sammentrykningen der ibli stør- re, og buen svil faa sprækker, navnlig paa under- siden. Almindelige stikbuer if aar en pilhøide f=1l5— 1js s, buens tykkelse, t = P/2 sten indtil 2 im. spænd. t =: 2 - ifra 2—3,5 m. spænd. Vederlagets tykkelse er lik s, men hvis dets høide overstiger 3 m., maa ogsaa tykkelsen forøges. Det ihorisontale tryk bande i buen og i veder- laget vokser betydelig, jo mindre ipilhøiden er. Næ- sten flate stiklbuer er derfor langtfra saa storke som de med en større pilhøjde Ganske flate stikbuer anvendes derfor blot til smaa aaipninger, saasom vin- duer og dører, men da de altid vil sætte sig noget, gives de ved muringen allikevel en svak krumning. Over den flate bue bør spændes en ibærebue for at reducere belastningen paa den iførste saa meget som mulig (lig. 39). En rundbue (lig. 40) har større bæreevne end en stiikbue over samme spænd og med samme tykkelse. I praksis mures bue over et 2 m. spænd 1 sten tykt, indtil 3,5 m. spænd P/2 sten, og over 3,5 m. spænd 2 sten tykt. Ve- derlagets tykkelse gjø- Ruiide buer paa sten og derover volder meget arbeide ved til- førelsen, idet buestenene maa hugges meget for at bli tilstrækkelig kileformet, og man foretrækker derfor at mure 2 ringformede buer (nulskikt), den ene utenoim den anden (fig. 40). Spidsbuen (fig. 41) er sammensat av 2 cirkel- buer; fugerne i hver av disse er radiale til det ene eller det andet av centrerne. Spidsbuen har en stor bæreevne mot en belastning i toppen, men da dette sjelden forekommer ved landøkonomiske byg- ninger, og den desuten optar stor høide, faar den mindre anvendelse paa dette omraade. Hvælv. Disse anvendes dels til rum, som man vil ha ildsikre, dels til opbevaringsrum for produkter, som om vinteren skal beskyttes mot frosten, og som om sommeren ikke maa utsættes for nogen høi tempe- ratur. De arter av hvælv, som der i .regelen kan bli anvendelse for ved bygninger paa landet, er: 1. Tønidehvæivet. Formen er halvcirkelformet eller undertiden noget flatere. Rummet mellem hvælvet og sidemurene maa nødvendigvis utfyldes med murverk (bakmuring) indtil en høide av halv- delen av hvælvets samlede høide. Den del av hvælvet, som rager op over bakmuringen, kan gjores 1/2 sten tyndere end den øvrige del, dog. maa der da anbrin- ges forsterkningsribber (gurter) x/2 sten tykke og 1 å I112 sten brede i en avstand av 1—2 m., alt efter hvælvets størrelse. Dimensionerne for tøndethvælv, som foruten sin egenvægt ihar at bære et lag med fyld, hvorpaa der ligger et gulv av 1 sten paa begge sider, 1/2 sten i midten og med forsterkningsribber l1/3 sten brede og 1/2 sten tykke, som foran antydet