Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
21 kan anvendes indtil et spænd av 4 å 41/2 m. Skal hvælvet kun bære sig selv uten anden belastning, er disse maal tilstrækkelige indtil 5 å 6 m. Er deriinot belastningen meget stor, eller er hvælvet utsat for støt eller rystelser, forøkes tykkelsen 1/2 sten. Ve- derlagets tykkelse bør være 7s s, da hvælvets soliditet fremfor alt beror paa, at dette er urokkelig. Det er hensigtsmæssig at mure den nederste del av hvælvet i forbandt med væggen (fig. 42). nes det enten med forsterkningsribber, eller det mu- res 1 sten sterkt. Pilhøien = 1/8 s, ikke under 1/10 s. Vederlaget = */4 s, naar dels høide ikke overstiger 3 å 4 im. Skal et num med større utstrækning baade i længide og bredde over- hvædves, deles hvælvn in- gen i flere (kapper, hver med et spænd av 1 til 3m. Imellem hver av kapper- ne <mures der da først gurtbuer, som sedvanlig- vis spender imot fremspringende pillarer (fig. 45, 46 <>g 47). Gurtbuerne maa iha en pil,høide x/s—Ve s. Tøn,delhvælvet gives ofte en noget elliptisk form sammensat av 3 cirkelbuer, hvorved det oiptar en mindre høide end halvcirkelen (fig. 43). Skal hvæl- Fig. 45. Fig. 43. vet opføres ute i det ifrie og idækkes med jordfyld, maa det beskyttes mot fugtighetens indtrængen ved et lag av kokt tjære og kalk, adjodon, asfalt eller et cementskikt paa overflaten. 2. Kaippdhvælv brukes langt oftere end tønde- hvælv, dels fordi det optar mindre plads, og dels tordi det er lettere at mure. Det brukes sjelden til større spænd, end man kan utføre kun med 1/2 stens tykkelse, nemlig til 3 å 4 ni. Er spændet større, el- ler skal hvælvet bære en stor ekstrabelastning, forsy- Deres tykkelse er ved s = 2 im. P/2 sten og ved s indtil 3,5 m. 2 sten. Vederlaget t= Vs s. Istedetfor gurtbuer kan brukes jermbjel- ker, idet disse baade danner vederlag og oplag for kaippøhvæl- vet. Fig. 48. I mangel av mur- sten kan baade ibue og hvælv utføres av grau- sten, naar den kan faaes av passende form og stør- relse. Sternheller ihar ofte været brukt, da de kræver mindre tugtning end større blokiker. Dimensionerne ibaade for hvælv og vederlag maa tages større end de foran for mur- sten opgivne. Til bygverker i det frie saa- som mindre broer maa enten brukes cementmørtel eller slet ingen mørtel, men i det sidste tilfælde maa der sees vel efter, at stenen slutter godt i fugerne. Andre ihvælvkonstruktrøner saasoni korshvælv, kuppelhvælv, klosterhvælv etc. har saagodtsom ingen anvendelse ved landøkonomiske bygninger, hvorfor de heller ikke nærmere skal beskrives iher. Fig. 47.