Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
kan anvendes indtil et spænd av 4 å 41/2 m. Skal
hvælvet kun bære sig selv uten anden belastning, er
disse maal tilstrækkelige indtil 5 å 6 m. Er deriinot
belastningen meget stor, eller er hvælvet utsat for
støt eller rystelser, forøkes tykkelsen 1/2 sten. Ve-
derlagets tykkelse bør være 7s s, da hvælvets soliditet
fremfor alt beror paa, at dette er urokkelig. Det er
hensigtsmæssig at mure den nederste del av hvælvet
i forbandt med væggen (fig. 42).
nes det enten med forsterkningsribber, eller det mu-
res 1 sten sterkt. Pilhøien = 1/8 s, ikke under 1/10
s. Vederlaget = */4 s, naar dels høide ikke overstiger
3 å 4 im. Skal et num med
større utstrækning baade
i længide og bredde over-
hvædves, deles hvælvn in-
gen i flere (kapper, hver
med et spænd av 1 til 3m.
Imellem hver av kapper-
ne <mures der da først
gurtbuer, som sedvanlig-
vis spender imot fremspringende pillarer (fig. 45, 46
<>g 47).
Gurtbuerne maa iha en pil,høide x/s—Ve s.
Tøn,delhvælvet gives ofte en noget elliptisk form
sammensat av 3 cirkelbuer, hvorved det oiptar en
mindre høide end halvcirkelen (fig. 43). Skal hvæl-
Fig. 45.
Fig. 43.
vet opføres ute i det ifrie og idækkes med jordfyld,
maa det beskyttes mot fugtighetens indtrængen ved
et lag av kokt tjære og kalk, adjodon, asfalt eller et
cementskikt paa overflaten.
2. Kaippdhvælv brukes langt oftere end tønde-
hvælv, dels fordi det optar mindre plads, og dels
tordi det er lettere at mure. Det brukes sjelden til
større spænd, end man kan utføre kun med 1/2 stens
tykkelse, nemlig til 3 å 4 ni. Er spændet større, el-
ler skal hvælvet bære en stor ekstrabelastning, forsy-
Deres tykkelse er ved s = 2 im. P/2 sten og ved s
indtil 3,5 m. 2 sten. Vederlaget t= Vs s.
Istedetfor gurtbuer
kan brukes jermbjel-
ker, idet disse baade
danner vederlag og
oplag for kaippøhvæl-
vet. Fig. 48.
I mangel av mur-
sten kan baade ibue og
hvælv utføres av grau-
sten, naar den kan faaes av passende form og stør-
relse. Sternheller ihar ofte været brukt, da de kræver
mindre tugtning end større
blokiker. Dimensionerne ibaade
for hvælv og vederlag maa tages
større end de foran for mur-
sten opgivne.
Til bygverker i det frie saa-
som mindre broer maa enten
brukes cementmørtel eller slet
ingen mørtel, men i det sidste
tilfælde maa der sees vel efter,
at stenen slutter godt i fugerne.
Andre ihvælvkonstruktrøner saasoni korshvælv,
kuppelhvælv, klosterhvælv etc. har saagodtsom ingen
anvendelse ved landøkonomiske bygninger, hvorfor
de heller ikke nærmere skal beskrives iher.
Fig. 47.