Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
22 Hvor der i muren skal anbringes vinduer av jern, er det ifordelagtigst at anbringe disse samtidig med opmuringen. Trævinduer bør helst indsættes efter at bygningen er opført. Forat ikke vandet skal samle sig og bli staaende i vinkelen mellem muraapningens underkant og vin- duskarmens fotstyikke, lar man muren her skraane Fig. 48. Kappehvælv mellem jernbjelker. noget utad og anbringer en saakaldt saalbænk. Den- ne kan utføres enten av cementpuds, metaliplater, skifer eller tilhuggen naturlig sten. Saalbænken bør altid opringe noget utemfor murlivet, saaledes at van- det ikke rinder fra denne ned paa muren. Av almindelig mursten (24X11,7X6,9 cm.) med- gaar der 13 murskikter paa 1 m. i ihødden og til 1 m.3 * ca. 400 stkr. Regnes efter murens kvadratind- hold, saa modgaar i kompakt mur: fil 1 m.2 1/2 stens mu, 50 stykker » 1 » 1 » » 100 — » 1 > l1/2 » » 150 — » 1 » 2 » » 200 —• » 1 » 2x/2 » » 250 — og videre 50 stkr. i tillæg for ihver 1/2 sten iniuren økes i tykkelse. Til 172 stens hulmur (fig. 29) medgaar 125 stk., til ls/4 stens (fig. 32) 175 stk. og til 21/i stens (fig. 33) 225 stk. Ved opmaaling av murarbeidet multipliseres bredden imed ihøiden uten ihensyn. til dører og vin- duer, naar ikke Hypningen overstiger 5 m.2; er aap- ningen derover, regnes kun halv pris. Det samme gjælder pudsarbeidet, iforsaavidt mureren titen sær- skilt godtgjørelse tilfører efterpudsningen efter snek- keren. 3. Ildsteder. Rø k p i p e r. Disse har i almindelige vaanings- huser forskjellige dimensioner, fra 18—50 cm. ind- vendig tversnit. 50 cm. piper kaldes ogsaa «gangpi- per», fordi en feier kan krype igjennem og rense dem ni ed skrapen, men i motsætning hertil kaldes alle de mindre dimensioner «lodpiper», ifordi de maa renses med børster eller limer, der er fæstet til den ene ende av en snor, mens der til den anden ende av samme er fastgjort et jernlod. Rensningen foregaar paa den maate, at loddet slippes ned ovenfra gjennem tpiipen, og naar man saa nedenfra trækker børsten eller kva- sten til sig, vil denne trække soten ned. Lod- piperne har en indvendig aaipning av 18, 24, 32 eller 37 om., men av disse brink es kun undtagelsesvis andre end 24 cim. piper. En 18 cm. pipe kan ta røken fra 1—2 kakkelovner, en 24 cm. fra 7 og en 32 cm fra 8 stkr. I murbygninger indgaar pipen som en del av selve muren paa den maate, som vist i fig. 49 og 50; de opføres da helst i et hjørne, hvorved 1 eller 2 av pipens vægger indspares, rr idet de falder sammen • med væggene, og des- i r~ uten vil i regelen denne “ ~~T~l | । I “TT1 plads være bekvemmest t ’ for anbringelsen av ov- ner. — De fritstaaende piper 49 U Fig 50 opføres med en væg- tykkelse av 1/2 stens mur, men ihvor de ligger an mot træverk, f. eks. en trævæg, eller de gj en nem sk j ærer et bjelkelag, skal vangens tykkelse være mindst 1 sten. Enhver pipe bør mures fra grunden av eller staa paa en fra grunden gaaende mur mindst 1 sten tyk; tidligere ibrukte man meget almindelig at sætte pipen ovenpaa ibjelkelaget i 1ste eller 2den etage, men dette er navnlig av (hensyn til ildebrandstilfælde utilraade- lig, da de isaafald vil styrte ned og anrette ødelæg- gelse. Om mulig maa ogsaa pip en faa en lodret stil- ling like fra grunden til taket Hvor det er nødven- dig, kan man vistnok «traökke» den noget til en av siderne (gi den en skraa retning), efterat den er kom- met op ipaa loftet, og navnlig blev dette brukt meget i ældre dage, da det gjaldt som regel, at alle piper skulde munde ut like paa mønnet. Trækningen maa ske med en radius av mindst 1 m. og den maa ikke gaa videre, end at pipen enten kan staa av sig selv, eller den ni aa'hvile paa en Ifra grunden gaaende mur- væg. Lodipiiperne forsynes med en feierdør ved en- hver forandring av retningen. Enhver ipipe, som ikke nedentil munder ut i en aapen skorsten, forsynes med en feierdør ved den nederste ende, 1 meter over gulv, hvorigjennem soten kan uttages, og lodpiperne tiillike med en anden paa loftet, forat renseapparatet kan nedslippes, saa feieren ikke behøver at gaa ut paa taktækningen, hvorved denne let (kan ødelægges. Feiningen av det øverste stykke sker da ved en kost, fæstet til en stang Ovenfor takflaten fortsættes pipen til en høide av mindst 0,8 m. over mønnet, hvis avstanden ifra dette