Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Hvor der i muren skal anbringes vinduer av
jern, er det ifordelagtigst at anbringe disse samtidig
med opmuringen. Trævinduer bør helst indsættes
efter at bygningen er opført.
Forat ikke vandet skal samle sig og bli staaende
i vinkelen mellem muraapningens underkant og vin-
duskarmens fotstyikke, lar man muren her skraane
Fig. 48. Kappehvælv mellem jernbjelker.
noget utad og anbringer en saakaldt saalbænk. Den-
ne kan utføres enten av cementpuds, metaliplater,
skifer eller tilhuggen naturlig sten. Saalbænken bør
altid opringe noget utemfor murlivet, saaledes at van-
det ikke rinder fra denne ned paa muren.
Av almindelig mursten (24X11,7X6,9 cm.) med-
gaar der 13 murskikter paa 1 m. i ihødden og til 1
m.3 * ca. 400 stkr. Regnes efter murens kvadratind-
hold, saa modgaar i kompakt mur:
fil 1 m.2 1/2 stens mu, 50 stykker
» 1 » 1 » » 100 —
» 1 > l1/2 » » 150 —
» 1 » 2 » » 200 —•
» 1 » 2x/2 » » 250 —
og videre 50 stkr. i tillæg for ihver 1/2 sten iniuren
økes i tykkelse.
Til 172 stens hulmur (fig. 29) medgaar 125 stk.,
til ls/4 stens (fig. 32) 175 stk. og til 21/i stens (fig. 33)
225 stk.
Ved opmaaling av murarbeidet multipliseres
bredden imed ihøiden uten ihensyn. til dører og vin-
duer, naar ikke Hypningen overstiger 5 m.2; er aap-
ningen derover, regnes kun halv pris. Det samme
gjælder pudsarbeidet, iforsaavidt mureren titen sær-
skilt godtgjørelse tilfører efterpudsningen efter snek-
keren.
3. Ildsteder.
Rø k p i p e r. Disse har i almindelige vaanings-
huser forskjellige dimensioner, fra 18—50 cm. ind-
vendig tversnit. 50 cm. piper kaldes ogsaa «gangpi-
per», fordi en feier kan krype igjennem og rense dem
ni ed skrapen, men i motsætning hertil kaldes alle de
mindre dimensioner «lodpiper», ifordi de maa renses
med børster eller limer, der er fæstet til den ene ende
av en snor, mens der til den anden ende av samme
er fastgjort et jernlod. Rensningen foregaar paa den
maate, at loddet slippes ned ovenfra gjennem tpiipen,
og naar man saa nedenfra trækker børsten eller kva-
sten til sig, vil denne trække soten ned. Lod-
piperne har en indvendig aaipning av 18, 24, 32 eller
37 om., men av disse brink es kun undtagelsesvis
andre end 24 cim. piper. En 18 cm. pipe kan ta
røken fra 1—2 kakkelovner, en 24 cm. fra 7 og en
32 cm fra 8 stkr. I murbygninger indgaar pipen
som en del av selve muren paa den maate, som vist
i fig. 49 og 50; de opføres da helst i et hjørne,
hvorved 1 eller 2 av
pipens vægger indspares, rr
idet de falder sammen •
med væggene, og des- i r~
uten vil i regelen denne “ ~~T~l | । I “TT1
plads være bekvemmest t ’
for anbringelsen av ov-
ner. —
De fritstaaende piper 49 U Fig 50
opføres med en væg-
tykkelse av 1/2 stens mur, men ihvor de ligger an mot
træverk, f. eks. en trævæg, eller de gj en nem sk j ærer
et bjelkelag, skal vangens tykkelse være mindst 1
sten.
Enhver pipe bør mures fra grunden av eller staa
paa en fra grunden gaaende mur mindst 1 sten tyk;
tidligere ibrukte man meget almindelig at sætte pipen
ovenpaa ibjelkelaget i 1ste eller 2den etage, men dette
er navnlig av (hensyn til ildebrandstilfælde utilraade-
lig, da de isaafald vil styrte ned og anrette ødelæg-
gelse. Om mulig maa ogsaa pip en faa en lodret stil-
ling like fra grunden til taket Hvor det er nødven-
dig, kan man vistnok «traökke» den noget til en av
siderne (gi den en skraa retning), efterat den er kom-
met op ipaa loftet, og navnlig blev dette brukt meget
i ældre dage, da det gjaldt som regel, at alle piper
skulde munde ut like paa mønnet. Trækningen maa
ske med en radius av mindst 1 m. og den maa ikke
gaa videre, end at pipen enten kan staa av sig selv,
eller den ni aa'hvile paa en Ifra grunden gaaende mur-
væg. Lodipiiperne forsynes med en feierdør ved en-
hver forandring av retningen.
Enhver ipipe, som ikke nedentil munder ut i en
aapen skorsten, forsynes med en feierdør ved den
nederste ende, 1 meter over gulv, hvorigjennem
soten kan uttages, og lodpiperne tiillike med en anden
paa loftet, forat renseapparatet kan nedslippes, saa
feieren ikke behøver at gaa ut paa taktækningen,
hvorved denne let (kan ødelægges. Feiningen av det
øverste stykke sker da ved en kost, fæstet til en stang
Ovenfor takflaten fortsættes pipen til en høide av
mindst 0,8 m. over mønnet, hvis avstanden ifra dette