Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

34 at den almindelig brukes til at forene ende! ned- rammede pæler med et hammerbaand. Den er av almindelig rektangulær form og gjøres gjennem- gaaende. Taphullet har svalehaleform og utfyldes ved inddrivning i tappen av et par kiler. Blad- tappen (fig. 85) brukes navnlig hvor et sværere stykke skal bære et mindre. Forsats kan være enkelt eller dobbelt og brukes oftest i forbindelse med lap eller skrueboller. For- satsens dybde gjøres 1/G—av høiden, og brukes tappen i samme forbindelse, gjøres denne x/s av høiden. Skrueboltene sættes altid vinkelret igjen- nem stræveren, og skruerne forsynes med store underlagsskiver. Fig. 86—90 viser forskjellige slags forsatser. Fig. 90. Fig. 88. Fig. 89. Kloen anvendes naar, et stykke tømmer støter med enden mot kanten av et andet, som det enten standsmoment forholder sig som kvadratet av høiden, men likefrem som bredden. Det gjælder selvfølge- lig om at gjøre disse forbindelser saa sterke, at det samlede stykke kan betragtes som et hele, da man ellers ikke vil naa den fulde motstandsevne. Tidligere bruktes meget i saadanne tilfælde den for- ---5"------ T-'v-- ■ :• ;■ i: 5 ----f f;—---------------------d!> —i; —I« — ------------------------------X-Xr-Å-X---------------------1--X Fig. 93. tandede drager, men da den er sen og vanskelig at tildanne, er den i den senere tid mere forlatt, og man har begyndt at sammensætte bjelkerne kun med kiler og skruer, hvilket er lettere at utføre og har en større bæreevne. Fig. 93 viser en saadan. Hvor imidlertid plad- sen tillater det, faar man den bedste for- størkning ved bjelkens armering. Midt under bjelken anbringes en stolpe, d er spænder i ni ot 2 jernstænger, som med skruer er fæstet til bjel- kens ender. Under skru- erne lægges store jern- skiver (fig. 94). Sadeltræet (fig. 95) anvendes undertiden, hvor der under forbin- delsen er anledning til at anbringe en med knegter forsynet stolpe. Ogsaa her kan kiler eller fortanding anvendes for at styrke forbindelsen. støtter sig til eller understøtter. Forbindelsen styrkes ved store spiker (fig. 91 og 92). Fig. 91. Fig. 92. Skal en bjelke ha en større fritliggende længde, og den samtidig skal bære nogen større vegt, maa man ofte paa en eller anden maate styrke den. Dette sker bedst ved at forøke dens høide, idet bjelkernes mot- | Fig. 94 Fig. 95.