Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
skilt forsigtighet, kan sanimenføiningen helt omgives
av jernbaand. Fig. 74 viser en fransk laas, der er
Fig. 74.
den omhyggeligste .av alle længdeforbindelser og
gjør jernbaandene overflødige. Kilerne maa være
saa lange, at de naar utenfor bjelkens sider, forat
man senere, naar træet kryper, kan drive dem
efter.
Ogsaa ved alle bladforbindelser er forutsætningen
den, at bjelkerne er understøttet i sammenstøtet.
Forlængelse av tømmer i lodret stilling benyttes
næsten aldrig i bygningsvæsen paa landet.
Tverforbindelser bra-
kes, hvor stokkene dan-
ner en vinkel eller kryd-
ser hinanden. Skal begge
stokker ligge i samme
horisontalplan, anven-
des en bladforbindelse,
der kan utføres paa flere
maaler, enten med det rette blad (fig. 75) eller det
halv eller hel svaleformige blad (fig. 76). I det rette
blad styrkes forbindelsen ved en trænagle av en
haard træsort gjennem bladet og den underliggende
stok. Et andet slags blad er hakebladet (fig. 77).
Fig. 82.
Overbladningerne finder sin væsentligste anven-
delse ved forbindelsen av sviller, remstykker og lig-
nende dele. Skal bjelkerne derimot ikke ligge i
samme plan, brakes helst en kamforbindelse; av
disse vises endel forskjellige i fig. 78. Forlænges
begge bjelker utover deres krydsningspunkt, brukes
ogsaa ofte korskammen, som er vist i fig. 79.
Av lapper haves forskjellige slags, av hvilke lier
skal nævnes: Den simple tap (fig. 80). Tappens
bredde er her lik stolpens, tykkelsen x/3 av samme
og længden halvparten av den understøttede bjelkes
5 —G. Tandberg: Bygningsvæsen paa landet.
Fig. 79.
høide. Den siraflede trap (fig. 81) har samme di-
mensioner som den foregaaende, kun at dens bredde
er halvt saa stor som hin. Den anvendes paa
hjørner, og hvor en ramme eller sville ender.
Brysttappen (fig. 82) brukes, hvor begge de sam-
menstøtende bjelker ligger i et horisontalt plan. Den
svalehaleformige (fig. 83) benyttes, hvor det skaarne
stykke skal kunne motstaa et stræk i sin længde-
retning. Grundtappen (fig. 84) har sit navn derav,