Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
33 skilt forsigtighet, kan sanimenføiningen helt omgives av jernbaand. Fig. 74 viser en fransk laas, der er Fig. 74. den omhyggeligste .av alle længdeforbindelser og gjør jernbaandene overflødige. Kilerne maa være saa lange, at de naar utenfor bjelkens sider, forat man senere, naar træet kryper, kan drive dem efter. Ogsaa ved alle bladforbindelser er forutsætningen den, at bjelkerne er understøttet i sammenstøtet. Forlængelse av tømmer i lodret stilling benyttes næsten aldrig i bygningsvæsen paa landet. Tverforbindelser bra- kes, hvor stokkene dan- ner en vinkel eller kryd- ser hinanden. Skal begge stokker ligge i samme horisontalplan, anven- des en bladforbindelse, der kan utføres paa flere maaler, enten med det rette blad (fig. 75) eller det halv eller hel svaleformige blad (fig. 76). I det rette blad styrkes forbindelsen ved en trænagle av en haard træsort gjennem bladet og den underliggende stok. Et andet slags blad er hakebladet (fig. 77). Fig. 82. Overbladningerne finder sin væsentligste anven- delse ved forbindelsen av sviller, remstykker og lig- nende dele. Skal bjelkerne derimot ikke ligge i samme plan, brakes helst en kamforbindelse; av disse vises endel forskjellige i fig. 78. Forlænges begge bjelker utover deres krydsningspunkt, brukes ogsaa ofte korskammen, som er vist i fig. 79. Av lapper haves forskjellige slags, av hvilke lier skal nævnes: Den simple tap (fig. 80). Tappens bredde er her lik stolpens, tykkelsen x/3 av samme og længden halvparten av den understøttede bjelkes 5 —G. Tandberg: Bygningsvæsen paa landet. Fig. 79. høide. Den siraflede trap (fig. 81) har samme di- mensioner som den foregaaende, kun at dens bredde er halvt saa stor som hin. Den anvendes paa hjørner, og hvor en ramme eller sville ender. Brysttappen (fig. 82) brukes, hvor begge de sam- menstøtende bjelker ligger i et horisontalt plan. Den svalehaleformige (fig. 83) benyttes, hvor det skaarne stykke skal kunne motstaa et stræk i sin længde- retning. Grundtappen (fig. 84) har sit navn derav,