Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

_____ 32 Kap. IV. Træforbindelser. Tømmermandsarbeider. kerne er understøttet eller en stolpe. Er ning, forsterkes den ved bindhaker eller solidere ved jern, som lægges paa siderne og forbindes ved gjennemgaaende skrueboller, eller og- saa kun fæstes ved like under støtet paa en mur forbindelsen utsat for stræk- Ved tømmer i almindelighet forstaaes den runde stok, og større tømmer bestemmes efter toppens diameter. Tømmer, der er hugget paa alle 4 sider, kaldes firhugget eller ogsaa bjelker. Planker er saget trævirke, som er mellem 4 og 10 cm. tykt og har en bredde op til 25 cm. Bord har en tykkelse fra 1,5—4 cm. og en bredde fra 8 cm. og opover. Lægter er bord, kløvet efter længden med sag, og har som oftest en tykkelse av 2,5 og en bredde op til 6 cm. Naar en stok skal sages, tages gjerne i midten en eller et par planker, paa sidene av disse tages bord, og ytterst falder bakhun. Skal en rund stok firhugges, maa høiden og bredden først være bestemt, og al- mindelig tar man forholdet mellem disse Fig. 65. som 7—5. Med en snor bestrøket med kul avmerkes en ret linje efter stokkens hele længde; efter denne hugges (tæljes) nu, og i de ret avskaarne ender opkonstrueres med den fremkomne flate som basis bjelkens rektangulære tversnit. Alle trækonstruktioner er sammensat av for- skjellige mindre dele, der efter deres bestemmelse er inddelte i følgende: Sviller, syller eller rem- stykker er liggende, gjennemgaaende stokker, der overalt er understøttet og tjener som underlag for staaende tømmer. Bjelker er stokker, der er hori- sontalt fritliggende, kun understøttet i begge ender. Dragere er bærebjelker av større dimensioner, hvilke tjener til at understøtte andre bjelker. Murremmer tjener som underlag for bjelke- enderne og ligger an paa muren. Stolper eller stændere er lodretstaaende stokker. Skraabaand eller strævere er skraatstillede stokker, der tjener til at avstive det øvrige træverk. Veksel kaldes ethvert stykke tømmer, som forbinder bjelker, der av en eller anden grund er blit avkortet, med nabobjelker av samme slags. Losholter er horisontale stokker eller planker, der forbinder stolper eller skraabaand. kramper og spiker. Det skraa støt (fig. 67) skiller sig kun derved fra det foregaaende, at sammen- støtflaten ligger i et skraaplan, hvorved den ene bjelke delvis kommer til at bære den anden. Det kan styrkes paa samme maate som det foregaaende, men benyttes sjeldnere. Det rette blad vises i fig. 68. Bladets længde er her 2 ganger bjelkens høide. Det underskaarne blad (fig. 69) skiller sig deri fra det foregaaende, at den ene bjelke ikke kan løftes op uavhængig av den anden. Det skraa blad vises er ogsaa her 2 ganger høiden V/T Fig. 67. Sammenhugninger. Av disse skal først nævnes bjelkernes forlængelse. Denne kan foretages paa mange maater, av hvilke her omtales de vigtigste. Det rette støt vises i fig. 66. De to bjelker støter her sammen i et plan, som ligger vinkelret paa længderetningen. Det kan kun anvendes, hvor bjel- i fig. 70. Længden og indskjæringens _______________________________ _________________________ dybde x/6 av samme. Alle disse bladforbin __________________________ _______ __________________________ delser kan styrkes ved at sætte en træ _________________________ nagle igjennem. Det _________________________ lodrette blad er som de nævnte, kun at sammenstøtflaten biir det benyttes især til gulv og takbjelkers forbindelse, hvor disse støter imot hinanden over en væg; det er dog ikke nødvendig, at aksene ligger i like for- ___________________________ længelse av hinan- s:-----------i--------------- den, og man gjør ‘ —L—------- ofte indsnittene min- __________ __,-- _________ dre end halvdelen av tykkelsen for at _____ ___________________________ faa en større hvile- —------—a-----11--Z_____ flate. Forbindelsen styrkes helst ved en bindhake. Hakebladet kan være ret eller skraat (fig. 71 og 72). Ofte inddrives en kile for at faa forbindelsen fastere, og for at hindre ut- glidninger til siderne, kan bladene gives en til- spidsning som vist paa lig. 73. Kræves nogen sær- Fig. 68, 69 og 70. staaende i vertikalplanet’; Fig. 71, 72 og 73.