Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

31 avpudses med et pudsbret av træ, indtil overflaten er blit jevn og glat. Pudsens tykkelse utenpaa muren bør være ca. 1 cm. Finpuds. Hvor det er av betydning at faa væggen nøiagtig plan og glat, anvendes finpuds. Den utføres ved at man anbringer trælister (lirer) oven- og nedentil i stillashøide, i horisontal ret- ning og nøiagtig avpasset i samme plan. I det mellemliggende felt paakastes pudsmørtel, hvorefter den avrettes ved en retholt, der føres frem over lirerne. Paakastningen og avretningen fortsættes indtil overflaten biir fuldstændig jevn. Derpaa paa- strykes finpuds — sigtet kulekalk, sand og cement — med et pudsbret; denne skures først med træ- bret og siden med fils (Iræbret, der paa den plane side er betrukket med filt). Stadig fugles og filses indtil overflaten biir fuldstændig jevn og glat. Hvor pudsen anvendes utvendig og hvor del er om at gjøre, at den biir meget sterk og vandtæt, bør der i mørtelen iblandes cement. I almindelig utvendig puds bør mørtelen være iblandet omtrent l/8 del cement. Hvor den skal være vandtæt 1/5 del. Staalpuds anvendes i rum, der bør være helt vandtætte, samt i vandku miner og steder, der er sterkt uisat for fugtighet og slitage. Den utføres omtrent paa samme maate som linpuds, men der maa be- nyttes meget slerk cementblandel mørtel — helst bare cement og sand — derpaa overstrykes over- naten med ren cement og vand, hvorpaa der om- hyggelig avpudses og skures med et staalbret, indtil overflaten biir glasagtig plan og faar en staalblaa poleret overflate. Staalpuds koster meget arbeide og hør saaledes kun benyttes, hvor den er absolut paakrævet. Puds paa træ anvendes under laker og dels paa vægger. Da pudsmørtelen ikke binder sig til træ, maa man for at faa den til at binde samt for at pudsen ikke skal sprække som følge av træets be- vægelse benytte forskaling med rørvæv. Forskalingen i bestaar av uhøvlede %" eller 1" bord, der før de spikres til væggen, opkløves, saa der fra begge bor- dets ender dannes flere spalter, og ved paaspikringen bøi der paasees, at disse utspiles. Paa forskalings- boidene spikres rørvæv, der bestaar av siv eller rør, der med staaltraad er vævet sammen til hele styk- ker. Rørvæven lægges paatvers av forskalingsbor- dene og spikres omhyggelig til disse. Naar rørvæven er befestiget, gives denne et paa- kast av tynd pudsmørtel, der lægger sig omkring rørene, og efter at denne er tørret, har man en fast ren Hate, hvorpaa der kan pudses færdig paa vanlig vis. Istedetfor forskaling og rørvæv kan ogsaa be- nyttes trævæv, der bestaar av tynde trælister, sam- menvævet med metal- eller staaltraad, anbragt med mindre avstand. Denne kan fæstes direkte til væg eller bindingsvcrk uten anvendelse av forskalings- bord. Pudsen foregaar paa samme maate som for rørvæv beskrevet. For at faa det første utkast til at tørre og binde hurtig, kan man blande gibs i pudsmørtelen. Rabitzpuds. Hvor del er nødvendig at an- ordne ildsikre eller pudsede letvægger, kan disse utføres av rabilz paa bindingsvcrk av træ eller jern- gestel av vinkeljern. Efterat ramverket er utført, strækkes paa begge sider jernnetting av ca. 3/4" maskestørrelse; derpaa optrækkes paa nettingen rabitzinørtel, der bestaar av kalk, sand, lilt gibs eller cement, saml revet og kardel nøtehaar og limvand. Denne mørtel bl ir helt seig, og naar den med et puds- eller optrækkerbret trækkes paa nettingen, trykkes mørtelen delvis gjennem dennes masker, og danner, efterat den er tørret, et fast underlag for den videre pudsbehandling. Rabitzpuds har, naar den er omhyggelig utført, vist sig al være meget ildsikker og meget sterk. Ved alt slags pudsarbeide er det meget om at gjøre, at der anvendes rene og vel tillagede mate- rialer Der maa kun benyttes vel utlæsket kule- kalk, og forholdet mellem kalk og sand maa nøie avpasses efter sandens skarpliet. Biir pudsmørtelen for let, sprækker pudsen op, og er den for mager, faar den ikke den nødvendige styrke. Spækning. Istedetfor at anbringe puds paa murede vægger, benyttes ofte kun at spække fugerne. Dette foregaar paa den maate, at man utskraper fugerne i 2 å 3 cm. dybde og væter disse godt efterpaa. Derefter føres sterk cementblandel mørtel ved en spækkeske ind i fugerne helt ut i flugt med ytterkant av muren, hvor der enten pudses gial til eller avsluttes ved el profil, idet man med et jern med uthulet bane danner den ytre flate som en staf.