Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
dere, ganger, meierier, melkesilingsrum eller andre
steder, hvor man ønsker gulv, der er lette at
holde rene.
Flisene kan erholdes i flere kvaliteter, størrelser,
mønstre og farver. De maa som regel lægges i
cement og sand paa et fast underlag, enten av mur-
sten eller sløpt beton.
Brandmurer. For at beskytte en bygning mot
brandfare fra ildsteder, maa der ved disse anbringes
brandmurer. I murhuser tjener de murede vægger
hertil, saa specielt opførte brandmurer her er over-
Fig. 63.
Fig. C>4.
flødig. I træhuser derimot maa saadan opføres, som
regel utført av 1/2 stens teglstensmur, der kalkpudses.
En brandmurs utstrækning avhænger av ovnens eller
komfyrens størrelse, idet brandmuren maa føres saa
langt frem paa begge sider, at træverk ikke kom-
mer ildstedet nærmere end 30 cm. Bestaar væggen
av reisverk eller bindingsverk, kan brandmurene
utgjøre endel av selve væggen (se fig. 63). Anbrin-
ges derimot brandmur i laftbygget hus, maa den
lægges utenfor tømmervæggen (se lig. 64), og der
maa ved opførelsen tages særlig hensyn til at lafte-
væggens sætning ikke overføres paa brandmuren,
hvorfor disse vægger maa anordnes uavhængig av
hinanden, hvad sætning i vertikal retning angaar.
Dette kan enten anordnes ved at man mellem tørn-
mervæggen og brandmuren anbringer el lag im-
prægneret pap eller et lag tynde bord. Hvor røkrør
føres gjennem trævæg, maa der anordnes en aap-
ning i denne, hvori røret indmures, saaledes at der
paa alle kanter biir mindst 0,30 m. avstand fra rør
til træverk.
For at brandmurer skal faa den nødvendige
støtte av trævæggen, benyttes i reisverks- og bin-
dingsverksvægger brandmurlister, og ved laftevægger
anbringes en planke av samme tykkelse som brand-
muren og over denne og brandmurens forkant en
brandmurlist.
Kalk- og cementpuds.
Hensigten med puds paa vægger av sten er at
gi disse en jevnere flate, at beskytte væggen mot
fugtighel og at tælle stenenes overflate og tuger,
samtidig som pudsen gjør væggen lettere at holde
ren. Ved al slags puds er det nødvendig at fugte
muren før pudsen anbringes.
Av de forskjellige sorter puds skal nævnes føl-
gende :
Rapning er den enkleste. Efterat murvæggen
er renset og lugtet, kastes pudsmørtelen paa med
en murske, hvorefter man med skeen med en gang
tar væk mørtelen paa de steder, hvor den efter
paakastningen har dannet sig i tykkere lag. Før
mørtelen er tør, kostes med en murkost over enten
med vand eller med opløst og med vand sterkt op-
blandet kulekalk; i sidstnævnte tilfælde kaldes det
hvitning, idet rapningen derved biir helt hvil.
Stenskuring. Mørtelen bør her være cement-
blandet. Den kastes paa væggen paa samme inaate
som ved rapning, hvorefter den umiddelbart efter
paakastningen avskures med en teglsten eller en
sandsten med plan side. Under skuringen tilføres
mørtelen vand, og man fortsætter at skure, indtil
pudsen kommer i plan med stenen og kun fugerne
og ujevnheterne biir fyldt med mørtel. Stenskuring
er meget holdbar, billig at utføre og gir væggen et
godt utseende.
Bre tsku ring. Mørtelen bør helst kastes paa
væggen med murske, hvorefter den i vaat tilstand