Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
30 dere, ganger, meierier, melkesilingsrum eller andre steder, hvor man ønsker gulv, der er lette at holde rene. Flisene kan erholdes i flere kvaliteter, størrelser, mønstre og farver. De maa som regel lægges i cement og sand paa et fast underlag, enten av mur- sten eller sløpt beton. Brandmurer. For at beskytte en bygning mot brandfare fra ildsteder, maa der ved disse anbringes brandmurer. I murhuser tjener de murede vægger hertil, saa specielt opførte brandmurer her er over- Fig. 63. Fig. C>4. flødig. I træhuser derimot maa saadan opføres, som regel utført av 1/2 stens teglstensmur, der kalkpudses. En brandmurs utstrækning avhænger av ovnens eller komfyrens størrelse, idet brandmuren maa føres saa langt frem paa begge sider, at træverk ikke kom- mer ildstedet nærmere end 30 cm. Bestaar væggen av reisverk eller bindingsverk, kan brandmurene utgjøre endel av selve væggen (se fig. 63). Anbrin- ges derimot brandmur i laftbygget hus, maa den lægges utenfor tømmervæggen (se lig. 64), og der maa ved opførelsen tages særlig hensyn til at lafte- væggens sætning ikke overføres paa brandmuren, hvorfor disse vægger maa anordnes uavhængig av hinanden, hvad sætning i vertikal retning angaar. Dette kan enten anordnes ved at man mellem tørn- mervæggen og brandmuren anbringer el lag im- prægneret pap eller et lag tynde bord. Hvor røkrør føres gjennem trævæg, maa der anordnes en aap- ning i denne, hvori røret indmures, saaledes at der paa alle kanter biir mindst 0,30 m. avstand fra rør til træverk. For at brandmurer skal faa den nødvendige støtte av trævæggen, benyttes i reisverks- og bin- dingsverksvægger brandmurlister, og ved laftevægger anbringes en planke av samme tykkelse som brand- muren og over denne og brandmurens forkant en brandmurlist. Kalk- og cementpuds. Hensigten med puds paa vægger av sten er at gi disse en jevnere flate, at beskytte væggen mot fugtighel og at tælle stenenes overflate og tuger, samtidig som pudsen gjør væggen lettere at holde ren. Ved al slags puds er det nødvendig at fugte muren før pudsen anbringes. Av de forskjellige sorter puds skal nævnes føl- gende : Rapning er den enkleste. Efterat murvæggen er renset og lugtet, kastes pudsmørtelen paa med en murske, hvorefter man med skeen med en gang tar væk mørtelen paa de steder, hvor den efter paakastningen har dannet sig i tykkere lag. Før mørtelen er tør, kostes med en murkost over enten med vand eller med opløst og med vand sterkt op- blandet kulekalk; i sidstnævnte tilfælde kaldes det hvitning, idet rapningen derved biir helt hvil. Stenskuring. Mørtelen bør her være cement- blandet. Den kastes paa væggen paa samme inaate som ved rapning, hvorefter den umiddelbart efter paakastningen avskures med en teglsten eller en sandsten med plan side. Under skuringen tilføres mørtelen vand, og man fortsætter at skure, indtil pudsen kommer i plan med stenen og kun fugerne og ujevnheterne biir fyldt med mørtel. Stenskuring er meget holdbar, billig at utføre og gir væggen et godt utseende. Bre tsku ring. Mørtelen bør helst kastes paa væggen med murske, hvorefter den i vaat tilstand