Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
063 cm. (1 alen). Gjøres f. eks. indtrinnet 28 cm.,
bør optrinnel være l?1^ cm., altsaa 28 + l?1/? x
2 = 63. I utvendige trapper bør altid indtrinnene
gives en svak heldning utad, saaledes at vandel let-
tere rinder væk.
Fig. 62.
Gulv av sten eller stenartede forbindelser brukes
mest i kjeldere, bryggerhuser, meierier, fjøs, stald
og grisehus, samt i ganger og trapperum. De kan
enten utføres av teglsten, naturlig sten, beton,
brændte lerfliser eller asfalt.
Murstensgulv lægges almindelig paa den maate,
at grunden først planeres omhyggelig, hvorpaa den
forsynes med et 10 — 15 cm. tykt lag av ren, skarp
sand. Denne fugtes godt og tilstampes sterkt med
støtjomfruer, hvorpaa stenlægningen begynder, efterat
sandfundamentet er vel undersøkt med vaterpas og
retholt. Stenen kan enten lægges paa flasken eller
stilles paa kant; i første tilfælde biir gulvet ikke
meget sterkt, saa denne metode kun bør benyttes,
hvor der er mindre trafik, og hvor det ikke er utsat
for støt. Er man imidlertid saa forsigtig at lægge
2 skikter paa flasken, det ene ovenpaa det andet,
fordeles trykket bedre paa underlaget, og naar gulvet
maa repareres eller fornyes, behøver man kun at ta
op det øverste skikt. For at spare omkostninger
kan man ogsaa i underste skikt anvende enten
itubrukne mursten eller skiferheller. Skal stenen
sættes paa kant i sand, er man afsat for, al gulvet
let biir ujevnt; del solideste er derfor at sætte et
skikl paa kant med el andet paa flasken som un-
derlag. Hvor man ikke fordrer av gulvet, at det
skal være vandtæt, overstrør
man det kun med tør sand,
der skuffes frem og tilbake,
indtil den har fyldt alle fuger,
hvorpaa gulvet oversprøites
med vand, saa at sanden i
fugerne pakker sig sammen,
og sandstrøning og vandsprøitning gjentages, indtil
samtlige fuger er fuldstændig fyldte. Skal gulvet
derimot være vandtæt, opnaaes dette enten derved,
at stenen sættes i cement eller cementblandet kalk-
materiale, eller man kan først sætte sten i sanden
og derefter helde en veiling av cementblandet mørtel
over hele gulvet, som derved forbindes til en eneste
helle. Helst gjentages dette et par ganger, hvorpaa
hele gulvet sættes under vand et døgns tid, saa at
cementen kan hærdne, uten at
der opstaar sprækker. Til mur-
stensgulv maa kun brukes vel-
brændt sten.
1 Gulv av naturlig sten kan
være 2 slags — enten almin-
delig brolægning, d. v. s. niere
eller mindre vel tilhuggen 4-
kantet sten, der stampes godt
ned i et sandfundament, eller ogsaa hellegulv, der
bestaar av rektangulære slenheller med en tykkelse
av 3—5 cm., lagt side om side i et godt tilstampet
sandlag eller ogsaa i mørtel. Fugerne fyldes helst
med cement, hvorved gulvet vinder i styrke og biir
vandtæt.
Gulv av beton faar stadig større utbredelse og
utføres som regel paa følgende maate: Grunden
utjevnes horisontalt, hvorefter paafyldes 15 å 20
cm. kult, der sammenslaaes omhyggelig, derpaa ut-
jevnes med puksten, hvorover lægges cement og sand
i blanding 1 : 3, der avglattes, bretskures eller staal-
skures paa oversiden, avpasset efter rummets be-
stemmelse.
Hvor betongulv anvendes i stald eller fjøs, hør
man med det samme cementgulvet er lagt, strø
utover dette grov singels eller smaa puksten, der
støtes ned i den bløte masse. Herved opnaaes at
gulvene ikke biir glatte og farlige for dyrene at gaa paa.
Gulv av asfalt brukes mest, hvor det er meget
om at gjøre at faa absolut tætte gulv, og hvor de
ikke er utsat for at slites for meget.
Brændte fliser kan med fordel anvendes i kjel-