Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
29 063 cm. (1 alen). Gjøres f. eks. indtrinnet 28 cm., bør optrinnel være l?1^ cm., altsaa 28 + l?1/? x 2 = 63. I utvendige trapper bør altid indtrinnene gives en svak heldning utad, saaledes at vandel let- tere rinder væk. Fig. 62. Gulv av sten eller stenartede forbindelser brukes mest i kjeldere, bryggerhuser, meierier, fjøs, stald og grisehus, samt i ganger og trapperum. De kan enten utføres av teglsten, naturlig sten, beton, brændte lerfliser eller asfalt. Murstensgulv lægges almindelig paa den maate, at grunden først planeres omhyggelig, hvorpaa den forsynes med et 10 — 15 cm. tykt lag av ren, skarp sand. Denne fugtes godt og tilstampes sterkt med støtjomfruer, hvorpaa stenlægningen begynder, efterat sandfundamentet er vel undersøkt med vaterpas og retholt. Stenen kan enten lægges paa flasken eller stilles paa kant; i første tilfælde biir gulvet ikke meget sterkt, saa denne metode kun bør benyttes, hvor der er mindre trafik, og hvor det ikke er utsat for støt. Er man imidlertid saa forsigtig at lægge 2 skikter paa flasken, det ene ovenpaa det andet, fordeles trykket bedre paa underlaget, og naar gulvet maa repareres eller fornyes, behøver man kun at ta op det øverste skikt. For at spare omkostninger kan man ogsaa i underste skikt anvende enten itubrukne mursten eller skiferheller. Skal stenen sættes paa kant i sand, er man afsat for, al gulvet let biir ujevnt; del solideste er derfor at sætte et skikl paa kant med el andet paa flasken som un- derlag. Hvor man ikke fordrer av gulvet, at det skal være vandtæt, overstrør man det kun med tør sand, der skuffes frem og tilbake, indtil den har fyldt alle fuger, hvorpaa gulvet oversprøites med vand, saa at sanden i fugerne pakker sig sammen, og sandstrøning og vandsprøitning gjentages, indtil samtlige fuger er fuldstændig fyldte. Skal gulvet derimot være vandtæt, opnaaes dette enten derved, at stenen sættes i cement eller cementblandet kalk- materiale, eller man kan først sætte sten i sanden og derefter helde en veiling av cementblandet mørtel over hele gulvet, som derved forbindes til en eneste helle. Helst gjentages dette et par ganger, hvorpaa hele gulvet sættes under vand et døgns tid, saa at cementen kan hærdne, uten at der opstaar sprækker. Til mur- stensgulv maa kun brukes vel- brændt sten. 1 Gulv av naturlig sten kan være 2 slags — enten almin- delig brolægning, d. v. s. niere eller mindre vel tilhuggen 4- kantet sten, der stampes godt ned i et sandfundament, eller ogsaa hellegulv, der bestaar av rektangulære slenheller med en tykkelse av 3—5 cm., lagt side om side i et godt tilstampet sandlag eller ogsaa i mørtel. Fugerne fyldes helst med cement, hvorved gulvet vinder i styrke og biir vandtæt. Gulv av beton faar stadig større utbredelse og utføres som regel paa følgende maate: Grunden utjevnes horisontalt, hvorefter paafyldes 15 å 20 cm. kult, der sammenslaaes omhyggelig, derpaa ut- jevnes med puksten, hvorover lægges cement og sand i blanding 1 : 3, der avglattes, bretskures eller staal- skures paa oversiden, avpasset efter rummets be- stemmelse. Hvor betongulv anvendes i stald eller fjøs, hør man med det samme cementgulvet er lagt, strø utover dette grov singels eller smaa puksten, der støtes ned i den bløte masse. Herved opnaaes at gulvene ikke biir glatte og farlige for dyrene at gaa paa. Gulv av asfalt brukes mest, hvor det er meget om at gjøre at faa absolut tætte gulv, og hvor de ikke er utsat for at slites for meget. Brændte fliser kan med fordel anvendes i kjel-