Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
sinovner for ved; disse er ganske lave og indrettet
saaledes, at man kan fyre med større kubber istedet-
for smaahuggen ved.
Magasinovn er væsentlig for fyring med kul
og koks, men som ogsaa kan benyttes for torv og
ved. Disse ovner er forsynet med bevægelig rist,
askeskuf og nøiagtig tilpassede regulerbare ventiler.
De har som oftest 2 ilægsdøre, en nederst for op-
fyring og en høiere oppe for paafyldning av koks
eller kul. Den undre del eller ildrummel bør være
høit og rummelig, saa at man ikke behøver at fyre
ofte — de øvre avdelinger er opdelt i flere kanaler,
saaledes at den ophetede luft og røken faar den
længst mulige vei til røkrøret, hvorved opnaaes
større varmeydelse (se fig. 60).
Fig. 60.
Disse ovner er, naar de passes omhyggelig, me-
get økonomiske i drift, idet de kun behøver at paa-
fyldes 1 å 2 ganger i døgnet; de er let regulerbare,
saa man kan holde en jevn og passende temperatur.
Mantelovner er av samme system som maga-
sinovner, men omgives av en mantel av jern, derer
aapen oventil og nedentil, saa at der biir luftcirku-
lation mellem mantelen og ovnen. Man undgaar
derved den sterke direkte straalevarme i ovnens
nærhet, mens rummet i sin helhet biir mer jevnt
opvarmet. (Mantelovner er særlig berettiget, hvor
det gjælder at opvarme store rum).
Foruten disse typer findes der særskilt konstru-
erte ovner for torv etc.
Komfyrer (kokeovner). Til kokning og stek-
ning av mat brukes nu omtrent udelukkende kom-
fyrer, og av disse er der mange størrelser, typer og
konstruktioner. De almindeligste er ringkomfyrer,
hvor kokekarret kommer i direkte berøring med
ilden. Ved platekomfyrer sættes kokekarret oven-
paa komfyrens plate og faar indirekte varme.
Trapper, gulv og brandmurer.
Trapper. Hos os brukes trapper av sten væsent-
ligst utvendig, fra terrænet op til 1ste gulv. Kun i
murhuser, hvor trappene er sterkt utsat, og hvor
de lettere kan anordnes i forbandt med murvæggen,
brukes saadanne indvendig som forbindelse mellem
de forskj ellige etager.
De utvendige stentrapper kan utføres av haard-
brændt teglsten i cementmørtel, av beton eller av
naturlig sten. I alle tilfælde er det nødvendig at
trappene fundamenteres omhyggelig — enten paa
tast fjeld eller paa fast grund i frostfri dybde.
Likeledes er det av vigtighet, at trappene, hvor
disse anbringes til træhuser, isoleres forsvarlig mot
bygningens træverk, saaledes at fugtighet ikke over-
føres fra trappene, hvorved let sopskade kan opstaa.
Utvendige trapper av teglsten er de mindst
holdbare, idet fugtighet i forbindelse med frost har
let for at foraarsage sprækker i fugerne, der efter-
hvert økes, saa stenene løsner og falder ut Be
lægges derimot teglstenstrappenes indtrin med skifer-
heller, lagt i cement og sand i trappens hele bredde,
er de meget mere holdbare og anvendelige.
Trapper av støpt beton er fuldt tilfredsstillende,
naar de kun er omhyggelig fundamentert, og der
anvendes beton av gode materialer, helst i blanding
1:3:5. Indtrinenes overflate bør bretskures med
cement og sand. Staalpuds bør ikke anvendes paa
indtrinene, da dette vil gjøre dem glatte at gaa paa.
Trapper av naturlig sten er de varigste og bed-
ste, forutsat at de er omhyggelig fundamentert.
Man kan brake trin av hvilkensomhelst stenart
som lar sig bearbeide. Skal trappen utstyres med
finhugne eller profilerte trin, bør granit, kleber eller
sandsten anvendes, da disse stenarter lettest lar sig
bearbeide.
Oplægning av trapper, utført av naturlig sten,
kan enten ske ved at trappene i sin helhet under-
mures eller støpes — eller ved at man oplægger
trinnenes ender i mur eller beton (se fig. 61 og 62).
I begge tilfælder bør det ovenforliggende trin skyte
frem endel over det underliggende — særlig er
dette nødvendig, hvor trinnene kun er oplagt
i begge ender, da man derved opnaar at fordele
trykket.
Forholdet mellem trappens op- og indtrin bør
avpasses saaledes, at 2 optrin + 1 indtrin er lik