Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

28 sinovner for ved; disse er ganske lave og indrettet saaledes, at man kan fyre med større kubber istedet- for smaahuggen ved. Magasinovn er væsentlig for fyring med kul og koks, men som ogsaa kan benyttes for torv og ved. Disse ovner er forsynet med bevægelig rist, askeskuf og nøiagtig tilpassede regulerbare ventiler. De har som oftest 2 ilægsdøre, en nederst for op- fyring og en høiere oppe for paafyldning av koks eller kul. Den undre del eller ildrummel bør være høit og rummelig, saa at man ikke behøver at fyre ofte — de øvre avdelinger er opdelt i flere kanaler, saaledes at den ophetede luft og røken faar den længst mulige vei til røkrøret, hvorved opnaaes større varmeydelse (se fig. 60). Fig. 60. Disse ovner er, naar de passes omhyggelig, me- get økonomiske i drift, idet de kun behøver at paa- fyldes 1 å 2 ganger i døgnet; de er let regulerbare, saa man kan holde en jevn og passende temperatur. Mantelovner er av samme system som maga- sinovner, men omgives av en mantel av jern, derer aapen oventil og nedentil, saa at der biir luftcirku- lation mellem mantelen og ovnen. Man undgaar derved den sterke direkte straalevarme i ovnens nærhet, mens rummet i sin helhet biir mer jevnt opvarmet. (Mantelovner er særlig berettiget, hvor det gjælder at opvarme store rum). Foruten disse typer findes der særskilt konstru- erte ovner for torv etc. Komfyrer (kokeovner). Til kokning og stek- ning av mat brukes nu omtrent udelukkende kom- fyrer, og av disse er der mange størrelser, typer og konstruktioner. De almindeligste er ringkomfyrer, hvor kokekarret kommer i direkte berøring med ilden. Ved platekomfyrer sættes kokekarret oven- paa komfyrens plate og faar indirekte varme. Trapper, gulv og brandmurer. Trapper. Hos os brukes trapper av sten væsent- ligst utvendig, fra terrænet op til 1ste gulv. Kun i murhuser, hvor trappene er sterkt utsat, og hvor de lettere kan anordnes i forbandt med murvæggen, brukes saadanne indvendig som forbindelse mellem de forskj ellige etager. De utvendige stentrapper kan utføres av haard- brændt teglsten i cementmørtel, av beton eller av naturlig sten. I alle tilfælde er det nødvendig at trappene fundamenteres omhyggelig — enten paa tast fjeld eller paa fast grund i frostfri dybde. Likeledes er det av vigtighet, at trappene, hvor disse anbringes til træhuser, isoleres forsvarlig mot bygningens træverk, saaledes at fugtighet ikke over- føres fra trappene, hvorved let sopskade kan opstaa. Utvendige trapper av teglsten er de mindst holdbare, idet fugtighet i forbindelse med frost har let for at foraarsage sprækker i fugerne, der efter- hvert økes, saa stenene løsner og falder ut Be lægges derimot teglstenstrappenes indtrin med skifer- heller, lagt i cement og sand i trappens hele bredde, er de meget mere holdbare og anvendelige. Trapper av støpt beton er fuldt tilfredsstillende, naar de kun er omhyggelig fundamentert, og der anvendes beton av gode materialer, helst i blanding 1:3:5. Indtrinenes overflate bør bretskures med cement og sand. Staalpuds bør ikke anvendes paa indtrinene, da dette vil gjøre dem glatte at gaa paa. Trapper av naturlig sten er de varigste og bed- ste, forutsat at de er omhyggelig fundamentert. Man kan brake trin av hvilkensomhelst stenart som lar sig bearbeide. Skal trappen utstyres med finhugne eller profilerte trin, bør granit, kleber eller sandsten anvendes, da disse stenarter lettest lar sig bearbeide. Oplægning av trapper, utført av naturlig sten, kan enten ske ved at trappene i sin helhet under- mures eller støpes — eller ved at man oplægger trinnenes ender i mur eller beton (se fig. 61 og 62). I begge tilfælder bør det ovenforliggende trin skyte frem endel over det underliggende — særlig er dette nødvendig, hvor trinnene kun er oplagt i begge ender, da man derved opnaar at fordele trykket. Forholdet mellem trappens op- og indtrin bør avpasses saaledes, at 2 optrin + 1 indtrin er lik