Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
27 kappehvælv, der faar en pil høide av 7e av bredden. Røken ledes op over hvælvet og gjennem 2 eller flere røkkanaler tilbake over hvælvet og derpaa op i pipen. Foran ovnen mures i gulvet en forsænk- ning, hvori asken kan rakes ned. Størrelsen av en bakerovn for en almindelig landhusholdning er 1 in. dyp og ca. 0,(15 ni. bred. Ovn er av sten. Ovner utført av kleberslens- plater har været benyttet her i landet-i meget lang tid, men først i de senere aar har de faat en større ulbredelse, og har — naar de er rigtig konstrueret — vist sig at besidde mange fordele. Kleberstenen motstaar sterk hete udmerket, samtidig som den magasinerer varme, hvilken den ganske langsomt at alt vandstof, der indeholdes i kleberstenen, faar tid til at fordampe langsomt. I motsat fald — hvis man fyrer for sterkt — kan man resikere, at van- det gaar over til damp og sprænger platerne. Av andre stenovner kan nævnes svenske eller linske kakkelovner. Disse bestaar av sammensatte, formede stykker, hvis ytterside som regel er glase- ret, og gives ofte el rikt utstyr. Princippet er at op- varme ovnens vægger ved en frisk ild, indtil alt brændemateriale er utbrændl, derpaa tillukkes dø- ren eller ventilene. Ovnen vil da i længere tid ut- straale varme i rummel. Man maa dog nøie paase, at alle gløder er vel utbrændl, før ovnen stænges; i motsat fald utvikles kuloksyd, der er en meget farlig gasart. I værelser, som stadig skal holdes Fisoi-rr öM''r Fig. 59. Fig. 58. avgir, saaledes at ovnen vil kunne holde el rum varmt længe efterat ilden er slukket Den egner sig bedst for vedfyring, men er, naar den er for- synet med rist og askeskuf, ogsaa meget anvendelig for fyring med kul eller koks. — Kleberstenspla- terne, hvorav ovnen sammensættes, bør som regel ha en tykkelse fra 3 til 5 cm. og i den niederste del bør den ha dobbelte sider. Forat ovnen skal virke tilfredsstillende i læn- gere tid, maa den være forsynet med feierluker i saa stor utstrækning, at den med lethet kan fejes eller skrapes indvendig, saa ikke sot og slag sætter sig paa de indvendige flåter, hvilket i høi grad hindrer kleberstenen fra at opta varme. Naar man begynder at fyre i en ny kleberstens- ovn, maa man være meget forsigtig, kun lægge i litt ad gangen og med flere timers mellemrum, saa varme, kan disse ovner være hensigtssvarende, men da ovnen selv sent biir varm, varer det meget længe inden man kan faa et værelse opvarmet Tempe- raturen kan derhos ikke reguleres, og de sluker mere brænde end de bedre sorter jernovner. Om- kostningerne er betydelige, og da de ikke fabrikeres hertillands og kræver særlig kyndige folk til opsæt- ningen, har de kun faat liten ulbredelse hos os. Da de kan ha et tiltalende utseende, brukes de dog undertiden i seiskapsværelser. Ovner av jern er de mest anvendte og av disse er der en mængde forskjellige typer og konstruk- tioner, baade for fyring med ved, koks og kul. De mest benyttede typer er følgende: Etage- ovn er, hvor den ophetede luft og røken føres gjen nem flere over hinanden anbragte horisontale kana- ler. Disse ovner egner sig væsentlig for fyring med ved. Av andre typer vedovner kan nævnes maga-