Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
36 Fig. 104. Fig. 105. Sprængverket skiller sig fra det foregaaende derved, at mens bjelken der var understøttet gjen- nem skraabaandene paa oversiden, falder understøt- teisen her paa dens underside. Sprængverket kan være enkelt eller dobbelt. Det enkelte bestaar av en bjelke, som paa midten er understøttet av (o i dette punkt sammenstøtende skraabaand (fig. 106). Fig. 106. Det dobbelte skiller sig derigjennem fra det enkelte, at der mellem skraabaandene under bjelken er ind- lagt en spændrigel (fig. 107). Sprængverket brukes mest, ved brobygninger, mindre deriinot i husbygningskunsten. Hængverkene Det enkelte sprængverk kan anvendes for spændvidder indtil 9 og det dobbelte indtil 12 m. Den fordelagtigste heldningsvinkel for stræ- verne i hæng- eller sprængverk er 30—45° fra horisontalen; laveste grænse en 25 °. Det er nødvendig, at alle samnienhugninger her sker med den største nøiagtighet, saa at flåterne slutter sig fuldstændig til hinanden; styrken er i høi grad avhængig herav. Hvor 2 stokker støter sammen i stump vinkel, og forbindelsen er utsat for sterkt tryk, iagttar man almindelig den forsigtighet at lægge en sinkplate ind mellem sammenstøtflaterne, for at ikke fibrene skal trykkes ind i hinanden. Taket. Hensigten med dette er at beskytte huset mot regn, sne, ild og kulde. For at opnaa dette og gi huset et visst tiltalende præg, maa taket gives en heldning, og graden av denne uttrykkes ved forholdet mellem takets høide og bygningens bredde. I vort strenge klima med til sine tider voldsom nedbør maa der en sterkere heldning til end i de sydligere lande, og man har for de for- skjellige tækningsmaterialer opstillet følgende for- hold, idet h betegner høiden av taket og b bredden av huset. h : b Næ ver tak med torv over................... 1 : 4 Almindelig krum taksten paa bordtak... 1 : 2 » » » » dobbelt do. . . 1 : 3 Flat taksten................................ 1 : 3 Norsk skifer................................ 1 : 5 Pap......................................... 1 : 8 Kobber og sink.............................. 1 : 12 Tak med torvtækning maa ikke gjøres blät- tere end her angit, hvoriniot der for de øvrige anførte tækningsmaterialers vedkommende kun er betegnet mindste heldning, taket bør ha. Den almindeligste form paa tak hos os er sadeltaket eller gavltaket, der bestaar av 2 like Fig. 107. Fig. 108. faar derimot her megen anvendelse, hvor det gjæl- der at overspænde et større rum, som ikke maa avbrytes av stolper eller sprængbaand. meget skraanende flåter, hvilke støter sammen i mønet og har frie gavler (fig. 108). Har taket ingen gavler, idet det ogsaa for en- derne er avsluttet av skraa takflater, kaldes det et