Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Fig. 104. Fig. 105.
Sprængverket skiller sig fra det foregaaende
derved, at mens bjelken der var understøttet gjen-
nem skraabaandene paa oversiden, falder understøt-
teisen her paa dens underside. Sprængverket kan
være enkelt eller dobbelt. Det enkelte bestaar av
en bjelke, som paa midten er understøttet av (o i
dette punkt sammenstøtende skraabaand (fig. 106).
Fig. 106.
Det dobbelte skiller sig derigjennem fra det enkelte,
at der mellem skraabaandene under bjelken er ind-
lagt en spændrigel (fig. 107).
Sprængverket brukes mest, ved brobygninger,
mindre deriinot i husbygningskunsten. Hængverkene
Det enkelte sprængverk kan anvendes for
spændvidder indtil 9 og det dobbelte indtil 12 m.
Den fordelagtigste heldningsvinkel for stræ-
verne i hæng- eller sprængverk er 30—45° fra
horisontalen; laveste grænse en 25 °.
Det er nødvendig, at alle samnienhugninger
her sker med den største nøiagtighet, saa at
flåterne slutter sig fuldstændig til hinanden;
styrken er i høi grad avhængig herav. Hvor
2 stokker støter sammen i stump vinkel, og
forbindelsen er utsat for sterkt tryk, iagttar man
almindelig den forsigtighet at lægge en sinkplate
ind mellem sammenstøtflaterne, for at ikke fibrene
skal trykkes ind i hinanden.
Taket. Hensigten med dette er at beskytte
huset mot regn, sne, ild og kulde. For at opnaa
dette og gi huset et visst tiltalende præg, maa taket
gives en heldning, og graden av denne uttrykkes
ved forholdet mellem takets høide og bygningens
bredde. I vort strenge klima med til sine tider
voldsom nedbør maa der en sterkere heldning til
end i de sydligere lande, og man har for de for-
skjellige tækningsmaterialer opstillet følgende for-
hold, idet h betegner høiden av taket og b bredden
av huset.
h : b
Næ ver tak med torv over................... 1 : 4
Almindelig krum taksten paa bordtak... 1 : 2
» » » » dobbelt do. . . 1 : 3
Flat taksten................................ 1 : 3
Norsk skifer................................ 1 : 5
Pap......................................... 1 : 8
Kobber og sink.............................. 1 : 12
Tak med torvtækning maa ikke gjøres blät-
tere end her angit, hvoriniot der for de øvrige
anførte tækningsmaterialers vedkommende kun
er betegnet mindste heldning, taket bør ha.
Den almindeligste form paa tak hos os er
sadeltaket eller gavltaket, der bestaar av 2 like
Fig. 107.
Fig. 108.
faar derimot her megen anvendelse, hvor det gjæl-
der at overspænde et større rum, som ikke maa
avbrytes av stolper eller sprængbaand.
meget skraanende flåter, hvilke støter sammen i
mønet og har frie gavler (fig. 108).
Har taket ingen gavler, idet det ogsaa for en-
derne er avsluttet av skraa takflater, kaldes det et