Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

40 ned (fig. 126). Forbindelsen mellem stikbjelken og stræveren sker ved overbladning paa halv ved i for- bindelse med en trænagle og likesaa mellem sperren og stikbjelken, hvor dog ogsaa tap og forsats kan og oventil forbindes de med hinanden og likesaa med det nærmestliggende hele sperrebind; i punktet b (fig. 129) vil 5 sperret støte sammen, og der vil altsaa bli en større tyngde; kan man derfor her faa anvendes. Ogsaa ved aastak kan knæstokken be- nyttes (fig. 127), men man maa da ikke gjøre av- i standen mellem sperrebindene større end 3 m og helst til sperrer anvende 15 X 18 cm. tømmer. Knæstokkonstruktionen kan benyttes for vægger Fig. 125. indtil 2,5 m. høide, men naar denne gaar over 1,8 m., bør stræveren gjøres av 2 stk. planker, der som en tang griper otn stikbjelken og sperren og med skruebolter av jern fæstes til disse. I valmtaket skraaner, som tidligere nævnt, tak- flaterne av til alle 4 sider, og heldningen paa dem alle bør være nogenlunde den samme. Den skraabjelke, som her danner den ene valmes begrænsning imot den næste, kaldes en gradsperre, og da to Dater her støter sammen efter midten av sperren, faar denne derved en ophøiet ryg. Nedenlil understøttes gradsperrerne ved knæstok eller stolper, anbragt en stolpe til understøttelse, vil det være heldig. De sperrer, som paa grund av valmen ikke faar sin fulde længde, kaldes skiftesperrer, og ogsaa disse danner sperrebind, da de altid bør kammes ind paa gradsperren vinkelret paa hinanden. De av skiftesperrerne, som naar op over hanebjelkerne, forsynes med hanebjelker; valmskiftenes hanebjelker er stikhanebjelker, der tappes ind i den ytterste