Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

39 større bredde — 9 ni. eller derover —, vil ikke sperrens understøttelse ved enkelt tak stol og hane- bjelke være nok, og man bruker derfor meget al- mindelig her den dobbelte takstol, der gir under- støttelse for begge lakllater efter længden. Denne konstruktion er meget almindelig, navnlig i uthus- bygninger (lig. 121). Da man sjelden i et saadant hus har langvægger, der tillater en passende stilling for stolperne, men derimot en hel del tvervægger, sættes stolperne paa disse; bedst er det dog at lægge et remstykke under dem, saa at de fa ar el sikrere leie. Biir avslanden mellem stolperne paa grund av de underliggende tvervægger for stor, maa man i takstolen ty til enkelt eller dobbelt hængverk. Egentlig skulde hanebjelken fæstes til sperren paa dennes halve længde for at yde størst mulig under- støttelse, men i praksis følges ikke denne regel fuldt ut, idet hanebjelken løftes noget høiere op. Ofte maa rummet under hanebjelken være saa stort, at man kan færdes med høiere lass (f. eks. hvor der er kjørebro i røstet); dels for at opnaa dette og dels for at kunne gi sperrerne to understøttelses- punkter, hvor deres længde er stor, lar man under- tiden den dobbelte takstol faa en skraa retning utad som paa fig. 122 antydet. Skal taket overspænde et bredere hus og tillike kunne faa understøttelse paa yttervæggene, maa man bruke et hængverk. Av disse haves en mangfoldighet av konstruktioner, hvorav fig. 123 og 124 viser et par av de almin- deligste. Den i fig. 123 viste form vil kunne over- spænde et hus av indtil 15 m.s bredde og fig. 124 op til 20 m. Hæng- søilen i midten gjø- res her dobbelt. Man anbringer et hæng- verk for hvert 4de sperrebind, saa at de- res indbyrdes avstand biir 4—5 m. Hæng- verkene er imidlertid Fig. 122. vanskelige at utføre og kostbare; man undgaar derfor saa meget som mulig at bruke dem i det landøkonomiske bygnings- væsen. I tilfælde, hvor det er nødvendig at føre væg- gen høiere op end bjelkelaget, kan man overføre sidetrykket til bjelkelaget ved hjælp av knæstokken, der ogsaa kaldes den svenske takstol, fordi den op- rindelig stammer fra Sverige. Fig. 125 viser en almindelig knæstok; a er sperren, som ved et svale- haleformig blad er fæstet til stikbjelken b. Stræ- veren c er oventil forbundet med sperren ved tap og forsats og nedentil ved en klo, fæstet til rem- stykket. Intet er til hinder for at fortsætte stræ- veren ned til gulvbjelken, men da sperrerne ikke altid passer ind ret over bjetkelagene i gulvet, læg- ger man almindelig et flatt remstykke langs ytter- væggen og kammer det ned i bjelkerne, hvorved man er mere uavhængig ved sperrebindenes opstilling. Ved denne konstruktion føres hele vegten av taket gjennem stræveren ned paa bjelkelaget, hvorved den overliggende del av væggen næsten ikke utsættes for tryk. Fuldstændig kan ogsaa dette undgaaes ved paa indsiden av en mur al sætte stolper med remstykker, hvorpaa enderne av sperrerne kammes