Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
38 Ved takene skjelner man mellem aastak og sperretak. Ved de første anbringer man i 1 sperrerne med en indbyrdes avstand av 3,5 & å 4 m. og lægger aasene (horisontale stok- ker) paa tvers av disse. Sperrerne maa her forbindes ved en overbladning paa halv ved . og forlænges saa meget ut over krydsnings- T* punktet, at der* biir plads for den øverste Fig. 118. aas eller mønsaasen; efterat denne er lagt, anbringes den nederste eller raften, og mel- lemrummet inddeles nu i flere dele, omtrent 1,2 ni. mellem hver; ovenpaa aasene spikres senere hord- taket. Aasene fæstes til sperrerne enten ved en takbordene lægges horisontalt og umiddelbart paa sperrerne. Undertiden brakes ogsaa en kombination av aas- og sperretak, idet sperrebind av store dimen- sioner anbringes i en avstand av 3,5—4 m., forsy- net med dobbelte hanebjelker (tang). Utenpaa disse lægges nu svære aaser og atter derovenpaa sperret i en avstand av 1,2—1,8 m. (fig. 119). Ved de her beskrevne tak vil sperrerne overføre et betydelig tryk paa bjelkeenderne, og hele kon- struktionens styrke vil fornemmelig bero paa, at forbindelsen mellem sperren og bjelken er solid og varig. Hvor det deriinot er gjørlig at erholde nogen understøttelsespunkter ved stolper eller faste vægger inde i bygningen, anbringes en staaende takstol, hvorpaa alle sperrer kan hvile; man opnaar herved følgende fordele: 1) Taksperrerne vil ikke utøve nogetsomhelst tryk utad til siderne. 2) Man behøver ikke at ha gjennemgaaende bjel- ker, da sperrerne anbringes ganske uavhængig av disse. Ved en takstol forstaaes en rad stolper, der bærer et remstykke, og paa denne ligger sperrerne. Fig 120 viser en takstol i sin simpleste form; der er her kun en eneste rad stolper efter husets midte, og sperrerne kammes oppe i takvinkelen ind paa remstykket. Takstolen maa ikke anbringes oven- paa kun de enkelte bjelker, men den maa sættes enten over en langvæg eller over tvervægger i pas- sende avstand. Stolpernes avstand er i almindelighet 3—5 m., sjelden over 6 m., og deres dimensioner oftest 13 x 15 cm. Er avstanden over 3 m., un- derstøttes remstykket ved knegter eller kopbaand, som paa fig. 120 antydet Hvor bygningen har en kamforbindelse, idet aasen kammes sammen med sperren ca. 1,5 cm. dypt (halvdelen paa hver), eller man fæster til sperren en klods, hvorimot aasen kan hvile. Til aaser brukes helst tømmer av lilt mindre dimensioner, aim. 10x13 cm. Ved aastakene maa der sør- ges for en meget mer solid for- bindelse mellem sperren og bjelken end ved sperretakene, da sperrer- nes antal er mindre. Ved sperre- takene kan man ikke gjøre sperre- bindenes avstand større end 1—1,2 ni.; man bruker her ingen aaser, men kun simple planker eller strø- bord, saavidt at man faar fæste for bordtaket, naar dette skal paa- spikres. Bestaar dog tækkemate- rialet av spon eller metal, kan