Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
48 Til at forbinde bjelker og murverk anvendes kortankere, se fig 141, omtrent for hver tredje bjelke. Ved bjelkelagenes anordning eller inddeling be- gynder man med at indlægge en bjelke over hver tvervæg eller, dersom det er et murhus, en paa hver side av samme, dernæst lægges en langs gavl- væggen, og nu lægges de øvrige bjelker med like og passende avstand imellem disse. Har et rum en rektangulær form, lægges bjelkerne helst langs værelsets korteste side. Ofte hænder det, at bjelkelagene biir gjennem- brutt av skorstenspiper, trapper eller lignende, og for at skaffe de herved avskaarne bjelker under- støttelse, maa der indlægges en veksel, d. e. et stykke tømmer, der forbinder de avkortede bjelker med de nærmestliggende og gjennemgaaende. Byg- ningsloven paabyder saaledes, at intet træverk maa komme en pipes inderside nærmere end 25 cm., og da vangetykkelsen oftest kun er 12 cm., maa der være et rum paa yderligere 12 cm. aapent, hvilket senere biir at ulm ure, (se fig. 142). Hvor en trappe skal føre op i 2den etage, maa man paa forhaand ha bestemt pladsen for del øverste trin og her lægge en »veksel«. De avkortede bjelker kaldes vekselbjelker. Man bør dog paa forhaand indrette sig saaledes, at saa faa bjelker som mulig biir av- skaarne, og saaledes f. eks. heller la trappegangen gaa langsmed end tvertover bjelkelagene. Forbin- delsen mellem bjelkerne og vekselen sker bedst ved brysttap, der yderligere styrkes ved et stykke om- bøiet stangjern. Foruten gulvbjelkerne, der er den konstruktive del i et gulv, anordnes gulvdække etc. under hen- syntagen til det øiemed, gulvene skal benyttes til. Gulv i beboelsesrum tilføres i alinindelighel paa følgende maate: Mellem gulvbjelkerne anbringes stubbeloftsgulv — det vil si, at man spikrer lægter paa bjelkernes sider som oplæg for 1“ eller 5/4“ bord, der lægges som over- og underliggere og kun delvis fæstes til bjelkerne. Paa stubbeloftsgulvet paafyldes tør, ren lere, fri for organiske bestanddele, i ca. 10 cm. tyk- kelse. Det er av overordentlig stor betydning, at le- ren er absolut tør og av ren sort, fri for jordpar- tikler eller andet, der kan gi næring til sop etc. lagttar man ikke disse forsigtighetsregler, kan bjelke- laget angripes av sop eller raatne, og vil i løpet av kort tid være ødelagt. Over bjelkerne lægges gulvplanker enten 2“, P/2“ eller, hvor der er liten avstand mellem bjel- ker og ikke stor trafik, kan 5/4“ gulvbord anvendes. Men forinden gulvdækket paalægges, maa bjelkernes overkant utfores med foringslister, saaledes at gul- vet biir nøiagtig plant. For at gjøre gulvene lyd- tætte, kan man lægge strimler av uldpap over bjelkerne. Under bjelkerne paneles som oftest med 3/4“ høvlede og pløiede bord, der danner himlingen, eller forskales, røres og pudses alt efter øiemedet for rummenes benyttelse (se forøvrig fig. 143). Fig. 143. Skal man anvende gulv av træ, hvor faren for fugtighet og dermed forbunden farefor sopdannelse er tilstede, bør man sløife stubbeloftsfylden og be- nytte pap istedet. Dette utføres bedst paa følgende maate; Bjelkerne indlægges paa vanlig maate, men stubbeloftsgulvet anordnes saaledes, at det kommer omtrent i høide med overkant bjelke, derpaa læg- ges 2 lag træ- eller kraftpap og et lag impregneret pap over hele gulvet, hvorefter utforingslister an- bringes over bjelkerne, der danner oplæg for gulv- plankerne. Paa denne maate faar bjelkerne tilgang for luft og holdes derved tørre, se fig. 144.