Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Til at forbinde bjelker og murverk anvendes
kortankere, se fig 141, omtrent for hver tredje
bjelke.
Ved bjelkelagenes anordning eller inddeling be-
gynder man med at indlægge en bjelke over hver
tvervæg eller, dersom det er et murhus, en paa
hver side av samme, dernæst lægges en langs gavl-
væggen, og nu lægges de øvrige bjelker med like
og passende avstand imellem disse. Har et rum
en rektangulær form, lægges bjelkerne helst langs
værelsets korteste side.
Ofte hænder det, at bjelkelagene biir gjennem-
brutt av skorstenspiper, trapper eller lignende, og
for at skaffe de herved avskaarne bjelker under-
støttelse, maa der indlægges en veksel, d. e. et
stykke tømmer, der forbinder de avkortede bjelker
med de nærmestliggende og gjennemgaaende. Byg-
ningsloven paabyder saaledes, at intet træverk maa
komme en pipes inderside nærmere end 25 cm., og
da vangetykkelsen oftest kun er 12 cm., maa der
være et rum paa yderligere 12 cm. aapent, hvilket
senere biir at ulm ure, (se fig. 142). Hvor en trappe
skal føre op i 2den etage, maa man paa forhaand
ha bestemt pladsen for del øverste trin og her
lægge en »veksel«. De avkortede bjelker kaldes
vekselbjelker. Man bør dog paa forhaand indrette
sig saaledes, at saa faa bjelker som mulig biir av-
skaarne, og saaledes f. eks. heller la trappegangen
gaa langsmed end tvertover bjelkelagene. Forbin-
delsen mellem bjelkerne og vekselen sker bedst ved
brysttap, der yderligere styrkes ved et stykke om-
bøiet stangjern.
Foruten gulvbjelkerne, der er den konstruktive
del i et gulv, anordnes gulvdække etc. under hen-
syntagen til det øiemed, gulvene skal benyttes til.
Gulv i beboelsesrum tilføres i alinindelighel paa
følgende maate:
Mellem gulvbjelkerne anbringes stubbeloftsgulv
— det vil si, at man spikrer lægter paa bjelkernes
sider som oplæg for 1“ eller 5/4“ bord, der lægges
som over- og underliggere og kun delvis fæstes til
bjelkerne.
Paa stubbeloftsgulvet paafyldes tør, ren lere,
fri for organiske bestanddele, i ca. 10 cm. tyk-
kelse. Det er av overordentlig stor betydning, at le-
ren er absolut tør og av ren sort, fri for jordpar-
tikler eller andet, der kan gi næring til sop etc.
lagttar man ikke disse forsigtighetsregler, kan bjelke-
laget angripes av sop eller raatne, og vil i løpet av
kort tid være ødelagt.
Over bjelkerne lægges gulvplanker enten 2“,
P/2“ eller, hvor der er liten avstand mellem bjel-
ker og ikke stor trafik, kan 5/4“ gulvbord anvendes.
Men forinden gulvdækket paalægges, maa bjelkernes
overkant utfores med foringslister, saaledes at gul-
vet biir nøiagtig plant. For at gjøre gulvene lyd-
tætte, kan man lægge strimler av uldpap over
bjelkerne.
Under bjelkerne paneles som oftest med 3/4“
høvlede og pløiede bord, der danner himlingen, eller
forskales, røres og pudses alt efter øiemedet for
rummenes benyttelse (se forøvrig fig. 143).
Fig. 143.
Skal man anvende gulv av træ, hvor faren for
fugtighet og dermed forbunden farefor sopdannelse
er tilstede, bør man sløife stubbeloftsfylden og be-
nytte pap istedet. Dette utføres bedst paa følgende
maate;
Bjelkerne indlægges paa vanlig maate, men
stubbeloftsgulvet anordnes saaledes, at det kommer
omtrent i høide med overkant bjelke, derpaa læg-
ges 2 lag træ- eller kraftpap og et lag impregneret
pap over hele gulvet, hvorefter utforingslister an-
bringes over bjelkerne, der danner oplæg for gulv-
plankerne.
Paa denne maate faar bjelkerne tilgang for luft
og holdes derved tørre, se fig. 144.