Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

49 I tilfælde et tidligere lagt bjelkelag viser sig for svakt eller man vil økonomisere med bjelke- dimensionerne, kan man sprænge bjelkerne, det vil si, at man i 2 å 2x/2 ni. avstand anbringer rækker av kryds utført av 5/4" eller l1//' bord, der spændes Fig. 145. fra den ene bjelkes underkant til den næstes over- kant krydsvis, se fig. 145. Ved denne anordning fordeles det mobile tryk over en større flate, hvorved gulvbjelkernes bære- evne i betragtelig grad forøkes. Ved gulv i rum, der ikke skal opvarmes, eller hvor lydtætheten ingen rolle spiller, som f. eks. lagre, boder etc., behøver man kun at lægge planke- eller borddække over bjelkerne. Snekkerarbeidet. Dette skiller sig fra tømmermandsarbeidet der- ved, at mens tømmermanden utfører det grovere træarbeide, som danner de vigtigste dele i en byg- nings konstruktion og inddeling, saasom trævægger, bjelkelag, takverk m. m., utfører snekkeren de lettere trædele, som tjener til bygningens fuldendelse: dører,- vinduer, trapper m. m.; disse gjøres i almindelighet færdige paa verkstedet og indsættes senere. Til de fleste slags snekkerarbeider brukes lim, men før dette paastrykes, maa sammenstøtsflaterne være fuld- stændig glathøvlede. Alt træmateriale, som brukes til snekkerarbeidet, maa være tørt, retvokset og om mulig kvistfrit samt uten spor av raattenhet eller andre feil, saafremt det ikke senere skal krympe eller kaste sig. Forinden snekkerarbeidet males, bør der nøie eftersees, at der ingen feil er, hvilke senere kan skjules ved kit eller maling. a. Sammenføini nger. De sainmenføininger, som snekkeren bruker, skiller sig fra tømmerman- dens væsentlig derved, at de maa tilføres endnu omhyggeligere. Desuten bruker snekkeren lim ved de fleste sammenføininger, men i regelen kun, naar langtræ skal fæstes til langtræ, da det brukt paa 7 — G. Tandberg : Bygningsvæsen paa landet. emlelræ har liten styrke. Efterat det vel opløste lim er strøket paa berøringsflaterne saa tyndt som mulig, presses træstykkerne vel sammen ved skrue- tvinger, der først avtages efterat limet er fuldstændig tørret. Træstykkerne bør ogsaa opvarmes noget før limet paastrykes. Foruten de sammenføjninger, som er nævnt under tømmerarbeider, bruker snekkeren ogsaa andre, av hvilke skal nævnes: 1) Pløining. Paa plankens eller bordets ene side høvles en fure, «not», hvis bredde er ca. av træ- stykkets tykkelse og dybden litt større end bredden. Den motsvarende side av næste stykke faar en tapformig list, Fig.jl46. Fig. 147. «tjær», der passer nøiaglig ind i noten, dog saa at den ikke naar ganske ind i den- nes bund (fig. 146). 2) Fals- ning er et slags sammenføi- ning paa halv ved efter træ- ets længderetning (fig. 147). 3) Sinkning forekommer kun ved hjørneforbindelser Fig. 148 og 149. og kan utføres ved rette eller svalehaleformede tap- per (fig. 148 og 149). c. Panelinger. Til disse brukes altid bordav 2—3 cm. tykkelse, og hensigten med dem er at beskytte væg- eller takflaten og tillike pryde. Til bord klædning av almindelige uthuser brukes simple 2,5 cm. tykke bord, der næsten altid stilles verti- kalt; de spikres paa bindingsverks huser utenpaa svillerne og losholterne enten kant i kant eller med over- og underliggere. Skal et tømret hus paneles utvendig, maa man ikke anbringe panelingsbordene direkte paa tømmervæggen, men først lægge lægter paa denne, hvortil bordene senere fæstes. Trækker nemlig fugtigheten sig igjennem panelingen og ind paa tømmervæggen, vil denne sent tørre og derfor let raatne. Panel med over- og underliggere kaldes ogsaa tøniniermandsklædning (Hg. 150), og man kan ved denne slags, navnlig til underliggere, bruke meget simple bord. Skal en vertikal paneling slaaes paa en tømmervæg, maa dette ikke gjøres, før væg-