Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

52 Som overgangsled mellem vægger og tak benyt- ter man sig likeledes av en eller flere sammensatte lister og bord, avpasset efter rummets form og utstyr — se fig. 164. Trapper. Trapper inddeles i indvendige og utvendige, og de første benævnes vanligvis efter sin bruk hoved- trap eller bitrap samt kjeldertrap eller loftstrap. Trætrapper er i regelen sammensat av følgende dele: Indtrin, der er til at træde paa og ligger hori- sontalt. Optrin, der danner den vertikale forside under hvert trin. Vanger, der er planker som an- bringes paa høikant og danner det konstruktive led, idet enten trinnene indfældes i disse eller oplægges paa dem. Den vange, der ligger ind til væggen, kaldes vægvange og den anden, der vender frit ut, yttervange. Rækverket, der bestaar av haandtak (gelænder), sprosser og mægler. Skal en trappe være let at gaa i, maa der være et visst forhold mellem trinnenes bredde (dybde) og høide, og man har opstillet den erfaringsmæssig utfundne regel, at 2 ganger høiden tillagt dybden av et trin maalt i cm. skal være 63. Er saaledes høiden 16 cm., biir dybden 31 cm. (2X16=32 X 31 = 63); er høiden 18 cm., biir dybden 27 cm., er høiden 20 cm., biir dybden 23 cm. osv. Ved hovedtrapper i almindelige huser regnes 17 cm. høide og 29 cm. dybde for meget bekvemt, mens 20 cm. høide og 23 cm. dybde tør være alminde- ligere. For trappens bredde lar der sig ikke opstille nogen bestemt regel, men for hovedtrapper til mid- delstore vaaningshuser kan den variere mellem 1 og 1,3 m., mens kjelder- og loftstrapper kan gjøres noget mindre. Naar samtlige trin ligger i én ret- ning, og altsaa begge vanger blir like lange, kaldes trappen ret. Bestaar derimot trappen mellem eta- gerne av to eller flere rette stykker, der gaar i for- skjellige retninger, og disse stykker er forbundne ved større horisontale flåter (reposer), siges den at være brutt. En vindeltrappe har et spiralförmig utseende, og hvert trin fører i en avvikende retning fra det foregaaende. 1 en spindeltrappe møtes alle trin i en vertikal akse. En svingtrappe er sammen- sat av rette stykker med mellemliggende vindeltrin. Rette trapper kræver som oftest stor plads, hvis de ikke skal bli for bratte, og de brakes derfor mest til lofts- og kjeldertrapper, mens de sjeldnere fore- kommer som hovedtrapper. Til disse sidste brukes derfor mest enten brutte trapper eller svingtrapper, og av disse foretrækkes paa landet de sidste, da de tar mindst plads og er lettere at utføre end vindel- trapperne. Efter den maate, hvorpaa trinnene er fæstet til vangerne, kaldes ogsaa trapperne indstenite og opsadlede; i første tilfælde tappes trinnene ind i vangerne, mens de i sidste lægges ovenpaa disse. Den simpleste sort trapper er de, hvor trinnene tappes ind i vangerne ved en svalehale, og de ind- stemte trapper er derfor de almindeligste paa landet, da de opsadlede falder kostbarere Det nederste trin i trappen gjøres solidere end de øvrige og man lar det som oftest springe ut noget tilsi,den da det er til dette, at mægleren skal fæstes. Trinplanken gjøres av 5—7 cm. planker og avrundes eller pro- fileres paa forkanten, saa den kommer 3 4 cm. frem foran optrinnets forside; naar trinnenes dybde beregnes, maaler man ikke fra optrinnets forkant, men fra den overliggende trinplankes horisontale projektion. Optrinnet forbindes med indtrinnene ved en fals I oventil og en nedentil (fig. 165). Ved simple trapper