Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

53 kan man helt undvære optrinnet og kun beslaa trappens bakside med bord. Vangerne gjøres da av 6—g cm tykke planker, i hvilke anbringes en not av 3 cm. dybde, hvori indtrinnets tap kan passes ind, og den gaar helt ut paa vangens bakkant, saa at trinnene kan sættes ind bakfra, eflerat vangerne er opreiste (fig. 166). Man kan ogsaa først sætte op den ene vange, hvorpaa trinnene inddrives i denne, og derefter tilpasse den anden vange. Hvor trap- pen danner en langstrakt sving, maa de rette vangestykker forbindes med saakaldte krumstykker (fig. 167). Forbindelsen sker her ved not og Ijær i forening med tapper og styrkes yderligere ved jernbeslag eller skruer (fig. 167). Krumstykket ut- Fig. 167. skjæres av et haardt og tykt stykke træ. Nedentil befæstiges vangerne mot gulvet, og oventil lægges begge an enten mot en bjelke eller mot en veksel i samme. Rækverket bestaar som nævnt av haand- taket, sprosser og mæglere. Haandtaket gjøres helst av løvved, mahogny, ek, bjerk, bøk etc., der helst bør poleres, da dette er behagelig og varig, og dets lodrette høide over indtrinnene, maalt fra disses midte, bør være 0,95 m. Sprosserne gjøres almindelig av gran eller furu og kan enten være høvlede eller dreiede; de indstemmes oventil i ræk- verket og nedentil i indtrinnene, naar det er en sadeltrappe, men i vangerne, naar det er en ind- stemt trappe. I de opsadlede trapper sættes spros- ser direkte paa hvert trin. Som avslutning ved vanger og rækverk anbringes profilerte og utstyrte stolper, der kaldes mæglere. Ogsaa i vinkelen, hvor 2 rette trappestykker støter sammen, anbringes ofte en mægler. Naar en trappe skal arbeides, tegner man op paa et gulv eller en anden flate et grundrids av trappen i fuld maalestok og avsælter dens fulde høide paa en lægte, hvorpaa trinnene avmerkes. Snekkeren vil efter disse maal ha let for at arbeide