Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
dens enkelte dele. Ved svingtrapper åvsættes dog
indtrinnets størrelse ikke paa midtlinjen, men i al-
mindelighet paa en linje, der gaar 3/8 av trappens
bredde fra den indre vange. Dette for ikke at faa
for brede trin i svingene. Likeledes bemerkes, at for-
kant av optrinnet (ikke forkant av indtrinnet) trækkes
mot centrum, og paralelt med denne linje drages
forkant av indtrinnet.
Saavidt mulig maa trapperne anbringes saa-
ledes, at løpene falder paralelt med bjelkelagene,
saa at der ikke avskjæres flere bjelker end høist
nødvendig, og man maa derfor allerede ved husets
opkonstruktion ha for øie, hvorledes trappens og
bjelkernes retning skal anordnes. Tillike maa del-
tages hensyn til trappeaapningens størrelse i gulv
og loft. Denne maa i det mindste være saa stor, at
man ikke ved at passere trappen støter hodet mot
den bjelke, som begrænser aapningen, og 2 m. er
her nødvendig som minimum; er nu bjelken med
plankegulv og underloft 0,3 m. tyk, maa det trin,
der ligget under, være 2 + 0,3 = 2,3 m. lavere
end overkant gulvflate. Tillike maa man paase, at
der umiddelbart foran trappens ender baade oventil
og nedentil er et frit rum eller repos, hvis længde
gjøres mindst saa stor som trappens bredde, saa at
adgangen biir bekvem.
U tv en dige trapper. Ved utvendige trapper
menes i almindelighet trapper, der ligger utenfor
husets yttervægger og danner forbindelsen fra ter-
ræn til 1ste etages gulv, eller fra terræn ned til
kjeldergulvet
I murbygninger bør saadanne trapper utføresav
naturlig eller kunstig sten eller beton. De maa
fundamenteres forsvarlig, og hvor der ikke er fjeld,
bør fundamentet føres ned til fast og tælefri grund.
Hvor trappen eller dennes repos støter mot ytter-
muren, bør den forsvarlig isoleres med asfaltpap,
goudron eller stenkultjære for at forhindre at mu-
lig fugtighet fra trappen overføres til bygningens
ydermurer.
I træbygninger utføres de utvendige trapper en-
ten av sten eller træ. Benyttes trætrap, bør allikevel
det nederste trin være av sten eller beton (der fun-
damenteres paa samme maate som foran beskrevet),
hvorved træverket ikke kommer i direkte forbin-
delse med terrænet og saaledes biir mer beskyttet
mot fugtighet. Trinnene i en utvendig trætrap bør
helst være av malmen furu.
Dø rer og porter. Ved dører forstaaes her de
j apninger i en bygnings vægger, hvorigjennem man
kan gaa ut og ind, og ved porter de aapninger,
hvorigjennem man tillike kan kjøre eller transpor-
tere meget store gjenstande.
Av dørformer og dørkonstruktioner er der
mange forskjellige. Av former kan nævnes en-
kelte dører, dobbelte dører og skyvedører. Av
forskjellige konstruktionsmaater paneldører, høvel-
dører, kilstøtdører og dører med hel-fransk Idling
m. v. I almindelighet bestaar en dør av to hoved-
dele — en fast karm, der er befestiget til væggen
som ramme i vægaapningen, samt dørfløien, der er
bevægelig
Forholdet mellem en dørs bredde og høide
maa svare til det øiemed, hvortil den skal tjene, men
i almindelighet kan man benytte følgende dimensio-
ner, maalt fra ytterkant karm, (hvilket er den van-
lige maate dørdimensionerne bestemmes paa)