Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
56 sammen i hjørnerne og i de øvrige sammenføjnin- ger og danner den bevægelige dørfløiskonstruktive led. Fyldingen bestaar av sammenlimte bord, der forbindes med ranitrærne ved not og fjær, idet dens ytterkanter føres som fjær ind i ramtræets not, fig. 172. holder, desto sterkere er den, og jo smalere fyl- dingerne er i bredden, desto mindre vil den krype. Paa dobbeltdørene anbringes slaglister, hvor fløiene støter imot hinanden, og saaledes at en list er fæs- Fig. 173. Høveldør. tet til hver fløidør. Tillike støter begge dørers for- reste ramstykker sammen i en skraa fuge, forat dørene, naar de aapnes, lettere kan slippe hinanden (fig. 176 og 177). Undertiden gjøres den ene av dob- beltdørene noget bredere end den anden, og i dette tilfælde forsynes den bredeste med blind slaglist paa hver side av døren for symmetriens skyld. Mens paneldørene som oftest kun fæstes med et par hængsler til en stok i døraapningens side, anbringes fyldingsdørene altid i en karm av 5—7 cm. planker, hvor de falder ind i en noget skraa fals. Karmen er i regelen fra 13 til 18 cm. bred, og i resten av vægtykkelsen tilsættes et bord i kar- mens forlængelse, hvilket kaldes utforing (fig. 173). Paa begge sider av karmen anbringes lister eller gerikter, der danner en ramme omkring døraapnin- gen og tjener til at dække fugen mellem karmen og væggen; men forinden disse gerikter paaspikres, maa der dog være dyttet godt med stry mellem karm og væg for at hindre træk. Karmen anbrin- ges saa høit, at overflaten av det underste karm- stykke kommer til at ligge 4—5 cm. høiere end gulvflaten, hvorved dørstokken eller tærskelen frem- kommer. Skal en dørkarm anbringes i en murvæg, maa der allerede ved væggens opførelse være ind- lagt træklodser, hvori karmen ved indsætningen kan fastspikres. En væsentlig betingelse, for at dører ikke skal slaa sig eller krype, er at materialerne er absolut tørre og mest mulig retvokset. Det nytter litet hvor fornuftig og hensigtsmæssig en dør er opdelt, naar de anvendte materialer ikke har været tilstrækkelig tørre. I almindelighet bør man ikke benytte gran- eller furumaterialer til dører før 3 aar efterat tøm- meret er hugget, og fortrinsvis bør man anvende vandgaat last (det vil si tømmer, der er fløtet). Man anvender ogsaa damptørrede materialer eller materialer tørret i badstue, men i saa fald bør dørene grundes (oljes), før de bringes fra snekker- verkstedet til byggepladsen. Skal man av hensyn til utseendet anvende brede ramtrær (15 cm. og opover), bør disse, for at det skal undgaaes at døren slaar sig, være limede, det vil si, at plankerne, der skal benyttes, først klø- ves, hvorefter de limes sammen igjen omvendt, Fig. 175. Hel fransk kilet dør. Fig. 176. Dobbelt dør med dobbelt slaglist. F’ig- 177. Dobbelt dør med enkelt slaglist. saaledes at vedens fibre arbeider mot hinanden, se fig. 178. Man kan ogsaa dele ramtræmaterialerne paralelt med kortsiden — som regel mindst i 3 dele — og lime disse sammen igjen, saaledes at det midterste stykkes fibre ligger omvendt i forhold til de sideliggende, se fig. 179.