Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
sammen i hjørnerne og i de øvrige sammenføjnin-
ger og danner den bevægelige dørfløiskonstruktive led.
Fyldingen bestaar av sammenlimte bord, der
forbindes med ranitrærne ved not og fjær, idet dens
ytterkanter føres som fjær ind i ramtræets not,
fig. 172.
holder, desto sterkere er den, og jo smalere fyl-
dingerne er i bredden, desto mindre vil den krype.
Paa dobbeltdørene anbringes slaglister, hvor fløiene
støter imot hinanden, og saaledes at en list er fæs-
Fig. 173. Høveldør.
tet til hver fløidør. Tillike støter begge dørers for-
reste ramstykker sammen i en skraa fuge, forat
dørene, naar de aapnes, lettere kan slippe hinanden
(fig. 176 og 177). Undertiden gjøres den ene av dob-
beltdørene noget bredere end den anden, og i dette
tilfælde forsynes den bredeste med blind slaglist
paa hver side av døren for symmetriens skyld.
Mens paneldørene som oftest kun fæstes med
et par hængsler til en stok i døraapningens side,
anbringes fyldingsdørene altid i en karm av 5—7
cm. planker, hvor de falder ind i en noget skraa
fals. Karmen er i regelen fra 13 til 18 cm. bred, og
i resten av vægtykkelsen tilsættes et bord i kar-
mens forlængelse, hvilket kaldes utforing (fig. 173).
Paa begge sider av karmen anbringes lister eller
gerikter, der danner en ramme omkring døraapnin-
gen og tjener til at dække fugen mellem karmen
og væggen; men forinden disse gerikter paaspikres,
maa der dog være dyttet godt med stry mellem
karm og væg for at hindre træk. Karmen anbrin-
ges saa høit, at overflaten av det underste karm-
stykke kommer til at ligge 4—5 cm. høiere end
gulvflaten, hvorved dørstokken eller tærskelen frem-
kommer. Skal en dørkarm anbringes i en murvæg,
maa der allerede ved væggens opførelse være ind-
lagt træklodser, hvori karmen ved indsætningen
kan fastspikres.
En væsentlig betingelse, for at dører ikke skal
slaa sig eller krype, er at materialerne er absolut
tørre og mest mulig retvokset. Det nytter litet hvor
fornuftig og hensigtsmæssig en dør er opdelt, naar
de anvendte materialer ikke har været tilstrækkelig
tørre. I almindelighet bør man ikke benytte gran-
eller furumaterialer til dører før 3 aar efterat tøm-
meret er hugget, og fortrinsvis bør man anvende
vandgaat last (det vil si tømmer, der er fløtet).
Man anvender ogsaa damptørrede materialer eller
materialer tørret i badstue, men i saa fald bør
dørene grundes (oljes), før de bringes fra snekker-
verkstedet til byggepladsen.
Skal man av hensyn til utseendet anvende brede
ramtrær (15 cm. og opover), bør disse, for at det
skal undgaaes at døren slaar sig, være limede, det
vil si, at plankerne, der skal benyttes, først klø-
ves, hvorefter de limes sammen igjen omvendt,
Fig. 175. Hel fransk kilet dør.
Fig. 176. Dobbelt dør med dobbelt slaglist.
F’ig- 177. Dobbelt dør med enkelt slaglist.
saaledes at vedens fibre arbeider mot hinanden, se
fig. 178. Man kan ogsaa dele ramtræmaterialerne
paralelt med kortsiden — som regel mindst i 3
dele — og lime disse sammen igjen, saaledes at det
midterste stykkes fibre ligger omvendt i forhold til
de sideliggende, se fig. 179.