Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

57 Skal der i en dør benyttes særlig brede fyl- dinger, bør disse ogsaa utføres av sammenlimede tykkelser, almindeligst i 3 lag, dog saaledes at vedens længderetning i de ytterste lag paa hver Fig. 179. side anbringes efter fyldingens længderetning og det midtre lag med længderetningen i vinkel paa disse. Dette vil, naar det er omhyggelig utført, omtrent utelukke at fyldinger kryper. Fyldinger utført paa saadan maate kaldes i almindelighet for sperrede fyldinger. Det til en dør nødvendige beslag bestaar i al- mindelighet av hængsler, laaser og vridere, og av disse findes der mange forskjellige konstruktioner og former. Til større labankdører benyttes i almin- delighet stabelhængsler - til almindelige dører med karm indfældt beslag. Av skyvedørkonstruktioner er der ogsaa mange forskjellige. I .beboelseshuser brukes fortrinsvis en Fig. 180. Skyvedør. mekanisme hvorved dørfløiene hænger i trinser eller hjul, der gaar paa jern oventil og med styring nedentil, mens man til skyvedører i uthuser eller lignende mest benytter trinser nedentil, der gaar paa et jern i gulvet og kun med styring oventil. Porter. Av disse haves forskjellige slags, eftersom de skal anvendes i husvæg, plankegjærde 8 —G. Tandberg: Bygningsvæsen paa landet. eller havestakit. Skal de brukes i husvæg, faar de mere karakteren av almindelige dobbeltdører og kan som disse enten gjøres av bare bord eller som fyl- dingsdørene av plankerammer med fyldinger. I fig. 181 — 184 sees forskjellige slags porter for uthusbygninger. wwi mgg Fig. 181. Fig. 182. Pill V Fig. 184. Portene indsættes sjelden i plankekarm, men fæstes helst med 2 å 3 par forsvarlige stabelhængsler til stolper paa portaapningens sider; oventil og nedentil anbringes store klodser, hvorimot portene kan støtte sig, og hvortil den ene av fløiene med krok og krampe eller med skaate kan gjøres fast. Hvor dører eller porter paa hængsler paa grund av indskrænket plads er til ulempe, kan portene utstyres som skyvedører. Vinduer. Vinduer tjener til at bringe lys og luft ind i en bygning. De bestaar av en eller flere faste eller bevægelige rammer, hvori er anbragt glas, der danner en luft- og vandtæt skillevæg mellem den ytre og indre atmosfære. Av vindusformer og konstruktioner er mange forskjellige, men ialmindelighet bestaar et vindu av en fast kann, der er befestiget i bygningens ytter- vægger, og hvori er anbragt rammer paa hængsler, saaledes at de kan aapnes, og i disse rammer ind- sættes glasset, der enten stiftes og kittes eller kittes og listes til rammen. Vinduernes størrelse bør staa i forhold til de respektive rums flateindhold. I distrikter, hvor landets almindelige bygningslov er