Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

63 2. Torvtak. Hertil brukes som regel aastak, og bordtroen læg- ges dobbelt eller enkelt, kant i kant og hundraget. Naar bordtroen er paaspikret, fæster man nede ved takskjegget grener og knær, mot hvilke et bord reises paa kant for at hindre torvens utglidning; derefter dækkes taket med næver, og man gaar som ved spontækningen nedenfra og opover og lar altid en ovenforliggende plate skyte noget utover den nedenforliggende. Næveren maa anbringes i flere lag (mindst 3); den fæstes vedsmaa stifter. Jo større næverflaterne er, des bedre, og de lægges saaledes, at fibrene vender op og ned. Ovenpaa næveren kommer saa torven, der maa være skaaren i regel- mæssige kvadratiske stykker, helst 0,3 m. i firkant; den lægges i 2 lag, først et med græsset ned, og ovenpaa dette et andet med græsset op, dog saale- des, at fugerne i to lag ikke falder ret over hinan- den. I gavlene forsynes taket med vindskier, forat ikke vinden skal trænge ind og rive torven op. Takets høide gjøres i almindelighet Vi av husets bredde, ti er det steilere, har torven let for at gli ned, og flatere bør det ikke være for vandavløpets skyld. Undertiden lægges ogsaa bord ovenpaa torv- taket, dels for at holde torven bedre paa sin plads og dels, forat bordtaket kan ta noget av for de vær- ste regnskyl. Torvtakene er lune og varige, men kræver ofte reparation, da tælen trænger igjenneni og bringer næveren i urede. De brukes mest i fjeldbygderne og enkelte av sjødistrikterne, men vel utførte biir de ikke billige. 3. Teglstenstak. Taksten utført av brændt lere og tildannet saa- I ledes, at der dannes en tæt takflate, benyttes nu mest til taktækning her i landet. Den tildannes i mange forskjellige former og størrelser, men kan inddeles i 2 hovedgrupper — krum og flat. Tak- I sten fabrikeres i stor utstrækning her i landet; dog indføres endel finere glaseret sten, især fra Holland og Tyskland, hvilket har sin væsentligste grund i, i at den norske lere ikke er saa god at behandle som den lere, der forefindes paa foran anførte steder. Den krumme taksten, der er den billigste og mest anvendte i landdistrikterne, er ca. 0,24 m. bred og ca 0,35 m. lang. Den har i tversnit en nedad buet form med undtagelse av den ene side, der har en krap omvendt bøining. I den øverste ende paa undersiden er den forsynet med en hake | eller knast, der griper over taklægten og hindrer stenen fra at glide ned. Den flate taksten fabrikeres i en hel række forskjellige former, men størrelsen er omtrent den samme som for krum sten. I de enkleste former har den flate sten en plan flate med et halvrundt eller vinkelformet tversnit opad paa den ene side og en fals paa den anden. Saadan sten lægges i fortløpende rækker paralelt takets skraaning, men der findes ogsaa former, der lægges i forbandt. Ste- nen er da som oftest sammenfalset (se lig. 193), og dette er den eneste tillatte sten i distrikter, hvor den for Kristiania, Bergen og Trondhjem gjældende