Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

64 bygningslov virker, medmindre takpap anvendes over bordklædningen. Taksten glaseres ofte — uanset formen — paa oversiden og kan da gives forskjellige farver, dog Fig. 192. er sort og rød glasur den almindeligst brukte. Glasuren bevarer stenen fra frostens ødelæggelse, samtidig som den glaserte sten i almindelighet har et penere utseende end uglaseret. Fig. 193. Ved al taksten gjælder det, at den er godt brændt, da den i motsat fald ved temperaturforan- dring har let for at fryse istykker og skalle av, men paa den anden side er det vanskelig at haard- brænde den, da den derved har let tor at miste sin form. Naar tækningen skal begyndes, lægger man først en lægte nederst like ved takskjegget og en anden oppe ved mønnet. Imellem disse lægger man lægter med avstand avpasset saaledes, ai naar ste- nene lægges paa, vil hver sten springe tilstrækkelig frem over den nedenfor liggende. Lægterne maa være skarpkantede paa oversiden. Lægningen be- gynder nedenfra og gaar i rader opover til mønnet, men man bør først baade oventil og nedentil ha avmerket stenbredden og mellem disse punkter ut- spænde en snor for at faa raderne rette. Over mønne og grader lægges mønnepander, d. e. større krumme sten uten knap; for at faa dem til at ligge sikkert, forsynes de med et hul, saa de kan spikres fast. Rummet under dem fyldes med cementmørtel, saa sne og regn ikke kan fyke ind. Den nederste lægte bør være noget tykkere, forat stenen kan faa samme helding, og tillike lar man den nederste stenrad gaa noget utover gesimsen, saa vandet ikke kan komme ind paa og ødelægge denne. Teglstenstak kan bra- kes baade paa bord med lægter og paa lægter alene; brukes bordtak, gjøres dette almindelig av 2,5 cm. tykke høvlede og pløiede bord, der hundrages, d. v. s. at der i 3 cm. avstand fra bordets kanter trækkes grunde furer for vandet, eller man kan ogsaa be- nytte uhøvlede bord, der lægges som over- og un- derligger (trobord). Bordtak kant i kant brukes al- drig. Skal der lægges takpap under stenen, maa der ovenpaa pappen anvendes dobbelt lægtning, d. v. s. at der først lægges et lag tyndere lægter paralelt takskraaningen og derover lægter paa vanlig maate. Herved opnaar man, at man ved mulig lækage faar et aapent rum for vandavløpet under de øver- ste lægter. Naar stenen lægges paa lægter uten under- liggende bordtak, sker dette mest over simple skur, hvor det ikke kommer an paa nogen større tæthet og varme, men lægterne bør, naar bordtaket sløites, være noget tykkere end ellers, almindelig 4x6 cm. Til fabrikation av taksten maa der brukes en meget fin, ensartet lere, fuldkommen fri for frem- mede indblandinger, navnlig kalksiykker, ti disse vil ved fugtning læskes og sprænge stenen; den bør desuten ha en ren klang, om man løfter den op og banker paa den, og den almindelige røde maa ha en frisk, kraftig farve, samt endelig ikke være vindskjæv. Saalænge takstenen er ny, trækker den altid nogen fugtighet til sig, men dette taper sig med tiden, da porerne efterhaanden fyldes med støv. Glaseret sten er dog uimottagelig for tugtighet, og denne er saaledes baade bedre og smukkere, men ogsaa kostbarere end vor almindelige.