Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
er saaledes baade bedre og smukkere, men ogsaa
kostbarere end vor almindelige.
Efter stenens størrelse vil der medgaa 16—20
stk. pr m2 takflate
Med hensyn til ildsikkerhet staar den flate
sten langt foran den krumme, hvorfor den heller
ikke er godkjendt i distrikter, hvor landets almin-
delige bygningslov er gjældende. En anden ulempe
som følger den krumme taksten, er, al den i
stormfuldt veir let bringes i ulave eller blæser av.
Er lakets høide større end halvparten av bredden,
bør al taksien spikres, hvilket utføres paa den maate,
at der anbringes et hul i stenens øvre ende, hvor-
igjennem den ved spiker fæstes til lægter.
4. Skifertak.
De skifersorter, som her i landet brakes til tak-
tækning, er overveiende norske — mest fra Valdres, I
Voss, Østerdalen, Gudbrandsdalen og Nordland.
Skiferplaterne er i almindelighet ca 1/2 cm tykke.
De tildannes i flere størrelser og gives forskjellige
former — baade firkantede og avrundede. De mest
almindelig benyttede størrelser holder fra 20 til 35
cm. i bredde og fra 30 til 50 cm. i længde.
I almindelighet bør skiferplaterne anbringes
paa lægter, hvortil de befæstiges ved galvaniserte
flathodede spiker.
Fig 194, 195 og 196 viser de mest benyttede
skiferformer og deres tækningsanordning paa taket.
Skiler er et udnierket taktækningsmateriale, der
baade er tæt og meget varig, samt kan benyttes
saavel til meget steile som ganske flate taker med
forhold helt ned til 1 : 5, mellem høide og bredde.
Hvor to taktlater støter sammen i en ophøiel
kant (over mønnekammer, gradsperrer etc.), kan sam-
menføjningen og overdækningen utføres paa flere
maater, enten ved anvendelse av skifer eller metal.
Den enkleste, men ogsaa mindst tilfredsstillende
maate, er at man lar den ene takllates avslutning
oventil springe noget over den anden (se fig. 197).
Fig. 197.
I den senere tid er man begyndt at tildanne mønne-
kammer og gradavslutninger av skifer, og de van-
ligste former for saadanne er vist paa fig. 198.
y — G. Tandherg ; Bygningsvæsen paa landet
Eig. 198.