Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
65 er saaledes baade bedre og smukkere, men ogsaa kostbarere end vor almindelige. Efter stenens størrelse vil der medgaa 16—20 stk. pr m2 takflate Med hensyn til ildsikkerhet staar den flate sten langt foran den krumme, hvorfor den heller ikke er godkjendt i distrikter, hvor landets almin- delige bygningslov er gjældende. En anden ulempe som følger den krumme taksten, er, al den i stormfuldt veir let bringes i ulave eller blæser av. Er lakets høide større end halvparten av bredden, bør al taksien spikres, hvilket utføres paa den maate, at der anbringes et hul i stenens øvre ende, hvor- igjennem den ved spiker fæstes til lægter. 4. Skifertak. De skifersorter, som her i landet brakes til tak- tækning, er overveiende norske — mest fra Valdres, I Voss, Østerdalen, Gudbrandsdalen og Nordland. Skiferplaterne er i almindelighet ca 1/2 cm tykke. De tildannes i flere størrelser og gives forskjellige former — baade firkantede og avrundede. De mest almindelig benyttede størrelser holder fra 20 til 35 cm. i bredde og fra 30 til 50 cm. i længde. I almindelighet bør skiferplaterne anbringes paa lægter, hvortil de befæstiges ved galvaniserte flathodede spiker. Fig 194, 195 og 196 viser de mest benyttede skiferformer og deres tækningsanordning paa taket. Skiler er et udnierket taktækningsmateriale, der baade er tæt og meget varig, samt kan benyttes saavel til meget steile som ganske flate taker med forhold helt ned til 1 : 5, mellem høide og bredde. Hvor to taktlater støter sammen i en ophøiel kant (over mønnekammer, gradsperrer etc.), kan sam- menføjningen og overdækningen utføres paa flere maater, enten ved anvendelse av skifer eller metal. Den enkleste, men ogsaa mindst tilfredsstillende maate, er at man lar den ene takllates avslutning oventil springe noget over den anden (se fig. 197). Fig. 197. I den senere tid er man begyndt at tildanne mønne- kammer og gradavslutninger av skifer, og de van- ligste former for saadanne er vist paa fig. 198. y — G. Tandherg ; Bygningsvæsen paa landet Eig. 198.