Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

66 Disse er i praktisk henseende helt tilfredsstillende samtidig som de haret udmerket godt utseende, og da de tildannes ved maskiner, biir de heller ikke særlig kostbare. De bør dog bestilles i betimelig tid, da de som oftest maa tildannes særskilt efter takvinkelen i hvert enkelt tilfælde. Av metaller, der benyttes til mønne- og grad- | beslag, anvendes mest sink, bly, kobber samt galva- niserte jernplater. Tversnittet gives forskjellige tor- I mer, men de fæstes som regel paa samme maate, nemlig ved et bord eller en planke, der befæstiges i mønnet eller graden og føres noget over den fær- dig tækkede takflate (se fig. 199). Hvor to takflater støter sammen i kiler eller med nedgaaende flåter, kan ogsaa benyttes skifer, idet kilens bund gives en avrundet flate og tækkes over med ganske smaa skifer. Almindeligst er dog i saadanne' tilfælde at benytte metal, der føres mindst 30 cm. op under skifertækningen paa hver side. Hvor skifertækning stoler mot murede gavler, anbringes skotrender av metal — vanligst sink, der enten føres over eller ind i gavlen, derpaa under taktækningen og tildannes der som en ganske flat rende, der løper ut enten over takskjegget eller ned i takrenden. Til taktækning brukes baade glimmer- og ler- skifer; den første træffes sjelden med en saa tynd- skifrik struktur, at den er skikket som tæknings- materiale, men den er sterk og motstaar godt baade hele og kulde. Lerskiferen er derfor den som mest brukes, da den lettere lar sig kløve i tynde skiver. Man forlanger av en god takskifer, at den skal ha en ret og tynd struktur, som let lar sig kløve, at massen skal være ren og fri for kis, kalk eller andre indblandinger, hvilke bevirker bristning, at den ikke indsuger vand, at den skal være seig, saa den ikke sprækker, idet spikerhullene slaaes, eller for ild, ja selv om den ophetes til glødhete og kastes i koldt vand, bør den ikke sprække. 5. Metaltak. Disse brukes kun, hvor taket er meget Halt, da de ellers er for kostbare, eller hvor man vanskelig kan komme til med noget andet tætningsiiiateriale, f. eks. paa taarn. Som underlag for de valsede metalplater brukes altid fuldkommen tørre bord, der lægges kant i kant; er bordene raa, vil de ved metalplaternes opvarmning avsætte sin fugtighet paa disses underside og bidrage til at bordene raatner. Platerne kan dels sammenloddes og dels falses og dels begge dele i forening. Jern blik maa altid falses sammen, da det ikke lar sig lodde. Falsene gjøres dobbelte og kan enten være staaende (fig. 200) eller liggende (fig. 201), men forat de ikke skal Fig. 200. vel baade oaa over- klemmes helt sammen, indlægges mellem pla- terne et saadant hefte- blik, hvilket kan være av jernblik, der fast-, gjøres til bordtroen, hvorved man undgaar at slaa spiker igjennem selve jernblikplaterne. Den staaende fals bru- kes, hvor denne gaar med faldet, mens den liggende brukes, hvor den gaar tvers over dette. Jernplatcrne overstrykes undersiden med varm linolje eller blymønnie, før de paalægges. Sink lægges som jernblik ovenpaa bordtak og undtagelsesvis paa lægter. Sinkplaterne bør falses, men ikke loddes sammen, da de nemlig ved tenipe- raturforandringer utvider sig eller trækker sig sterkt sammen, hvorved lodningen vilde briste. Falsningen kan utføres paa samme maate som foran beskrevet. Bly er et overmaade seigt og sterkt tæknings- materiale, hvorfor det navnlig anvendes paa saa- danne steder, som er meget utsat for slit og støt. Paa grund av dets store tyngde maa dog taket være sterkere end ved de øvrige tækningsmaterialer, og det bør av denne grund ikke uten nødvendighet brukes paa lodrette eller meget steile taker, da det her snart skulde synke ned; nødes man allikevel til at bruke det, lægges platerne i horisontale rader. Ved tækningen brukes dels falsning som ved sink, men dels kan man ogsaa simpelthen lægge og til- spikre platerne ca. 5 cm. over hinanden. I brand- tilfælde vil blyet med lethet smelte, og da det er temmelig kostbart, brukes det nu næsten aldrig, mens det i ældre tider var meget brukt. En anden