Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
omstændighet, som ogsaa har bidraget til, at disse
tak er blit sjeldnere, er, at det platebly, som nu
gaar i handelen, er av en langt siettere kvalitet
end det, som tidligere benyttedes.
Bølgeblik er et galvaniseret bølgeformig jern-
blik i store plater, der som tækningsmateriale
vinder en stadig stigende uthredelse, fordi det gir
et tæt tak, er varig, ildsikkert og kan benyttes paa
temmelig flate taker (med et forhold mellem høide
og bredde som 1:4). I regelen lægges det direkte
paa aasene uten underliggende tro; platerne fæstes
paa solide lægter. Efter takflatens større eller min-
dre heldning skytes platerne 10—25 cm. utover hver-
andre for at hindre regnet fra at drive ind, og til
siderne lar man i sammenføiningerne 2 bølger komme
over hinanden. De fæstes ved skruer til lægterne,
idet der først lægges en liten træklods, som fylder
rummet mellem lægtens og bølgens top. Før skruen
indsættes, maa den under hodet være omviklet med
stry og mønniekit, for at ikke fugtighet skal suge
sig ind.
6. Paptak.
Pap præpareret eller indsat med tjære, asfalt
eller lignende benyttes ofte til taktækning paa skur
eller provisoriske bygninger.
Pappen paalægges altid like paa bordtaket, der
bør være plant og helst av høvlede materialer (over-
og underliggere kan ikke benyttes). Den kan læg-
ges paa tiere maater, enten paalangs av takel eller
paatvers fra takskjegget paa den ene side og over
mønnet til takskjegget paa den anden. Vælges den
første maate, begynder man nedenfra og lar pappen
gaa noget utover bordtroen baade \ takskegget og
gavlene, saa den kan fæstes med spiker paa troens
underside. Har nu taket en nogenlunde sterk held-
ning, fortsættes opover paa samme maate, idet man
lar den overliggende plate skyte 5—7 cm. utover
den underliggende og fæster den i forkanten med
3 cm. lange spiker i ca. 5 cm. avstand; ved mønnet
kan pappen fra den ene side enten bøies over paa
den anden og fæstes der, eller der kan lægges en
løs strimmel, 25 cm. bred over, som spikres ned til
begge sider. Er derimot takets skraaning liten,
maa almindelig falsning benyttes. Ligges pappen
tversover taket, anbringer man lister paralelt skraa-
ningen og fæster da pappens kanter paa listenes
sider og overdækker det hele med en papstrimmel
(figur 202). Naar tækningen er endt, overstrykes
flåten med varm stenkultjære, og i denne strøes
ren, tør og skarp sand; efterat tjæren er tørret,
feies de sandkorn væk, som ikke har fæstet sig, og
den samme proces gjentages endnu engang, før taket
kan ansees færdig. Senere overstrykes det paa lig-
nende maate hvertandet aar. Under dette arbeide
paa taket maa folkene
ikke benytte støvler, da
hælene av disse let kan O
ødelægge pappen. God
takpap maa taale at bøies ----
frem og tilbake gjentagne
ganger paa samme sted —---------------------------
uten at briste, og naar Fig. 202.
den gjennemskjæres med
en kniv, skal snitflaten være jevn og glinsende.
Paptakene er lette, tætte og nogenlunde ildsikre,
men de biir i længden ikke billige, da de som
nævnt maa overstrykes temmelig ofte, hvis de skal
holde sig; forsømmer man delte, vil pappen efter-
haanden Hosse sig op, og er den først begyndt
hermed, lar den sig vanskelig reparere.
Ofte benyttes ogsaa takpap som reservetækning
under taksten. Den lægges da altid paa langs av
taket paa den først beskrevne maate.
Av andre paplignende taktækningsmaterialer kan
nævnes ruberoid. Den er meget haardere end al-
mindelig takpap, er meget holdbar og behøver
ikke at strykes efterpaa. Den kan enten lægges
paa samme maate som for paptækning beskrevet
eller limes sammen med en særegen sort lim. Ru-
beroid falder i anlæg dyrere end pap, men da den
ikke tiltrænger noget væsentlig vedlikehold og er
meget varig, maa den ansees for et meget godt
tækningsmateriale.
7. Takrender og nedløpsrør.
For at opta regnvand eller vand, fremkommet
ved snesmeltning paa taker, anbringes under tak-
skjegget eller taktækningens underkant takrender,
hvorfra vandet giennem nedløpsrør føres ned til
terrænnet. Takrenderne maa være saa store, at de
kan opta vandet fra takflaten, efterhvert som det
strømmer til.
Takrender kan utføres av forskjellige slags ma-
terialer saasom: træ, jernblik, sink, galvaniserte
jernplater og kobber. Nedløpsrør kan utføres av
samme materialer, naar midtages træ, der vanskelig
lar sig anvende.
Takrender av træ bør utføres av en eneste stok,
helst av fet furu. De kan ogsaa utføres av sam-
men føiede bord, men disse er vanskeligere at holde
tætte. Naar de utføres av ett stykke, uttæljes de
oventil, saa de faar et omtrent vinkelformet tver-
snit; undersiden gives som oftest en halvrund fonn