Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

67 omstændighet, som ogsaa har bidraget til, at disse tak er blit sjeldnere, er, at det platebly, som nu gaar i handelen, er av en langt siettere kvalitet end det, som tidligere benyttedes. Bølgeblik er et galvaniseret bølgeformig jern- blik i store plater, der som tækningsmateriale vinder en stadig stigende uthredelse, fordi det gir et tæt tak, er varig, ildsikkert og kan benyttes paa temmelig flate taker (med et forhold mellem høide og bredde som 1:4). I regelen lægges det direkte paa aasene uten underliggende tro; platerne fæstes paa solide lægter. Efter takflatens større eller min- dre heldning skytes platerne 10—25 cm. utover hver- andre for at hindre regnet fra at drive ind, og til siderne lar man i sammenføiningerne 2 bølger komme over hinanden. De fæstes ved skruer til lægterne, idet der først lægges en liten træklods, som fylder rummet mellem lægtens og bølgens top. Før skruen indsættes, maa den under hodet være omviklet med stry og mønniekit, for at ikke fugtighet skal suge sig ind. 6. Paptak. Pap præpareret eller indsat med tjære, asfalt eller lignende benyttes ofte til taktækning paa skur eller provisoriske bygninger. Pappen paalægges altid like paa bordtaket, der bør være plant og helst av høvlede materialer (over- og underliggere kan ikke benyttes). Den kan læg- ges paa tiere maater, enten paalangs av takel eller paatvers fra takskjegget paa den ene side og over mønnet til takskjegget paa den anden. Vælges den første maate, begynder man nedenfra og lar pappen gaa noget utover bordtroen baade \ takskegget og gavlene, saa den kan fæstes med spiker paa troens underside. Har nu taket en nogenlunde sterk held- ning, fortsættes opover paa samme maate, idet man lar den overliggende plate skyte 5—7 cm. utover den underliggende og fæster den i forkanten med 3 cm. lange spiker i ca. 5 cm. avstand; ved mønnet kan pappen fra den ene side enten bøies over paa den anden og fæstes der, eller der kan lægges en løs strimmel, 25 cm. bred over, som spikres ned til begge sider. Er derimot takets skraaning liten, maa almindelig falsning benyttes. Ligges pappen tversover taket, anbringer man lister paralelt skraa- ningen og fæster da pappens kanter paa listenes sider og overdækker det hele med en papstrimmel (figur 202). Naar tækningen er endt, overstrykes flåten med varm stenkultjære, og i denne strøes ren, tør og skarp sand; efterat tjæren er tørret, feies de sandkorn væk, som ikke har fæstet sig, og den samme proces gjentages endnu engang, før taket kan ansees færdig. Senere overstrykes det paa lig- nende maate hvertandet aar. Under dette arbeide paa taket maa folkene ikke benytte støvler, da hælene av disse let kan O ødelægge pappen. God takpap maa taale at bøies ---- frem og tilbake gjentagne ganger paa samme sted —--------------------------- uten at briste, og naar Fig. 202. den gjennemskjæres med en kniv, skal snitflaten være jevn og glinsende. Paptakene er lette, tætte og nogenlunde ildsikre, men de biir i længden ikke billige, da de som nævnt maa overstrykes temmelig ofte, hvis de skal holde sig; forsømmer man delte, vil pappen efter- haanden Hosse sig op, og er den først begyndt hermed, lar den sig vanskelig reparere. Ofte benyttes ogsaa takpap som reservetækning under taksten. Den lægges da altid paa langs av taket paa den først beskrevne maate. Av andre paplignende taktækningsmaterialer kan nævnes ruberoid. Den er meget haardere end al- mindelig takpap, er meget holdbar og behøver ikke at strykes efterpaa. Den kan enten lægges paa samme maate som for paptækning beskrevet eller limes sammen med en særegen sort lim. Ru- beroid falder i anlæg dyrere end pap, men da den ikke tiltrænger noget væsentlig vedlikehold og er meget varig, maa den ansees for et meget godt tækningsmateriale. 7. Takrender og nedløpsrør. For at opta regnvand eller vand, fremkommet ved snesmeltning paa taker, anbringes under tak- skjegget eller taktækningens underkant takrender, hvorfra vandet giennem nedløpsrør føres ned til terrænnet. Takrenderne maa være saa store, at de kan opta vandet fra takflaten, efterhvert som det strømmer til. Takrender kan utføres av forskjellige slags ma- terialer saasom: træ, jernblik, sink, galvaniserte jernplater og kobber. Nedløpsrør kan utføres av samme materialer, naar midtages træ, der vanskelig lar sig anvende. Takrender av træ bør utføres av en eneste stok, helst av fet furu. De kan ogsaa utføres av sam- men føiede bord, men disse er vanskeligere at holde tætte. Naar de utføres av ett stykke, uttæljes de oventil, saa de faar et omtrent vinkelformet tver- snit; undersiden gives som oftest en halvrund fonn