Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

69 her anvende kürender eller skotrender. De utføres av metal — vanligst sink — der lægges mot bord- troen og føres op over takflaten, hvor de gaar over og befæstiges til lægter, der lægges paralelt kil- sperren, idet de enkelte plater forbindes med lig- gende falser. Rendernes størrelse maa staa i for- hold til takets, men de bør utfoldet ikke ha mindre bredde end 0,60 m. Angaaende mønne- og gradbeslag etc. se avsnit- tet om skifertak. Kap. VI. Forskjellige arbeider. 1. Malerarbejde. Hensigten med ethvert malerarbeide er først at beskytte den gjenstand, der skal overstrykes, mot luftens og fugtighetens indvirkning og dernæst at pryde. For at opnaa dette kan man utrøre pulveriserte farvestoffer i en væske, som gir et vandtæt over- | træk, efterat den er tørret; det er især de tørrende oljer, som er i besiddelse av disse, navnlig for træ- verket saa vigtige egenskaper. Farvestoffet tjener da nærmest til at skjule gjenstandenes naturlige utseende, men gjør ogsaa nytte ved at gi over- trækket fasthet og varighet (dækfarve). Man kan dog ogsaa ved paastrykning med olje, carbolineum eller lignende alene eller med tilsætning av litt farvestof opnaa at træets kvister og aarer frem- deles vises, og man kan herved opnaa meget smukke resultater, samtidig som fremgangsmaaten er langt mere letvint end den førstnævnte (lasurbehandling eller beisning). Vil man opnaa større glans og sam- tidig styrke malingen, kan man baade ved dækfarve og beisning efterpaa anvende lakering. De ved bygningsarbejde brukte farver er enten av vegetabilsk eller mineralsk oprindelse og kan fremstilles enten direkte eller ad kemisk vei. De mest benyttede er følgende : Hvitt. Kalk brakes utrørt i vand til overslryk- ning paa mur og tildels paa træ, og for at faa den li] at binde godt paa det sidste, benyttes melk eller en blanding av melk og vand. Til hvitning brakes kun ren læsket kalk. Kridt er kulsur kalk; det rene kridt har en snehvit farve. Naar del op- slemmes i vand og tørrer, biir det meget fint og kaldes da slemrnet kridt. Det brakes ved tilbered- ning av kit og som tilsætning ved de fleste lim- 1 farver, men i oljefarver duer det ikke, da de biir gule eller grønlige ved tilsætningen dermed og ikke faar nogen dækkekraft Blyhvitt er den hvile farve som revet og blandet med olje bedst egner sig til utvendig maling, da den dækker vel og er meget varig. Revet med vand til vandfarve er den der- imot ikke at anbefale. Til maling indvendig i hu- sene er den litet skikket, da den derved tilberedte maling snart gulner, navnlig hvor møbler eller andre gjenstande utestænger lyset, hvorfor sinkhvitt brukes mest hertil. Dette er billigere end blyhvitt, men dækker ikke saa godt. Det maa rives meget fint, og om der skal tilsætles nogen tørrende fernis, maa dertil ikke brukes sølverglød, da denne indeholder bly, men helst flytende siccatif. Av hvite farver brukes kalk og kridt til vand- og limfarve, mens bly- og sinkhvitt brukes til olje- maling. Sort. Kjønrøk brukes almindeligst til sort ma- ling. Av andre sorte farver kan nævnes grafit, bensort og frankfurtersort ni. fl. Gult. Okker er en mineralfarve, som forekom- mer fra lys gul til mørk gulbrun. Den dækker vel, staar godt iniot veir og fugtighet og kan brukes baade lil vand-, lim- og oljefarver samt fæster sig like godt paa træ, sten og metal. Jo kraftigere far- ven er, desto bedre ansees den. Kromgult varierer fra lys lil mørk gul. Den er en smuk farve, der let lar sig blande med andre og er uforanderlig i lyset. Rødt. Okker faar ved at ophetes til rødglød- ning en sterk, rød farve fra teglstensrød til kar- mosinrød. Den gaar i handelen under navn av engelskrødt, preussik rødt etc., kan brukes baade til vand- og oljemaling og motstaar godt lys og fugtighet. Mønje er en høirød farve, som tilvirkes av oksyderel bly og forekommer i handelen som et fint og tungt pulver. Den brukes mest paa jern og paa saker, som staar meget under vand. Sin- nober, en blanding av svovl og kviksølv, er en smuk