Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Ved panelte vægger og taker — der anvendes da vanligst rupanel — strækkes først med strie, der sammensyes, mellem tak- og fotlist samt i takflaten mellem gesimslisterne, hvor den fastspikres i kanterne direkte til panelet. Utenpaa strien klæbes maskin- papir ved klister laget av rugmel og vand. Paaklæbningen foregaar paa den maate, at man opdeler det nødvendige papir i rigtige længder og lægger disse lagvis paa et bord eller lignende; der- paa overstrykes først den øverste side med klisteret, ; der samtidig fugter papiret, hvorefter dette i vertikal retning klæbes paa strien, idet man paa ytlersiden trykker det ind ved hjælp av en børste eller lig- I nende — og man fortsætter hermed, indtil væggen eller taket er færdig. Skal de trukne flåter males, maa man før olje- i malingen paabegyndes og saasnart papiret er tørt overstryke dette med limvand. Skal man derimot anbringe tapeter, paasættes disse paa samme maate som for maskinpapiret beskrevet, dog maa først tapetet nøiagtig tilklippes, og hvis det er mønstret, maa det nøie paasees, at mønstret passer sammen i skjøterne. Benyttes tynde tapeter, føres disse ca. 1 cm. over hinanden i skjøterne. Anvendes derimot tykke tapeter eller tapet med plastisk ornering, maa de kun føres kant i kant. Ved paasætning av tapeter maa der endvidere paasees, at der ikke kommer klister paa tapeternes retside, da dette er meget vanskelig at fjerne uten at skade tapetet. Skal der paa pudsede vægger anbringes tapet,, maa vægpudsen være absolut tør Strie anvendes ikke, men papiret (maskinpapir eller avispapir) klæ- bes direkte paa pudsflaten, og naar dette er fuld- stændig tørt, paasættes tapet paa vanlig maate. I nye bygninger bør strien og maskinpapiret paasættes, forinden dører og vinduer er geriktet og listverket paasat, saaledes at disse anbringes uten- paa og dækker over de trukne flåters kanter. Tapetet derimot bør først paasættes efterat malerarbejdet i det væsenligste er færdigt, men det maa nøie paasees, at tapetkanterne avpasses omhyggelig efter gerikt- og listkanterne. I ældre huser, hvor der trækkes og tapetseres eller trækkes til maling, kan man føre strien og papiret ind mot gerikter og listverk, men da det er vanskelig at faa det nøiagtig tilsluttet, anbringer man ofte smaa lister, der dækker over avslutningen av de trukne flåter. I de rum, hvor tapetserarbeidet foregaar, bør der under arbeidet være en jevn temperatur og ikke træk, saaledes at tørringen kan foregaa jevnt, hvor- ved man lettere opnaar at faa det plant. Der findes en mængde forskjellige tapeter baade 72 hvad kvalitet, farve og mønstre angaar. De almin- deligste er papirtapeter, men de kan ogsaa utføres av tøi, siv eller presses av koinpositionsstof med træmasse eller lignende som hovedmateriale. De fleste tapetsorter kan ikke vaskes; dog fabri- keres der ogsaa vaskbare tapeter, hvilke særlig fin- der anvendelse i soveværelser, korridorer, baderum og lignende. Tapeter fabrikeres her i landet, men man hjem fører ogsaa en hel del, særlig fra England og Belgien. Vandledninger. Tilstedeværelsen av godt drikkevand i rikelig mængde er en av de første betingelser for, at en byggetomt kan siges at være heldig valgl. Der er to maater, hvorpaa man kan skaffe sig vand, nemlig ved rørledninger eller ved brønder; de første er ube- tinget at foretrække, og de sidste betragtes alt mere som et nødsmiddel. Ledningerne kan enten være trykledninger fra en høiereliggende beholder eller pumpeledninger, hvorved vandet føres op fra et lavtliggende punkt. Vandels gothet er en sak, som maa tages i betragtning ved anlæg av en vandledning. Der er især 2 ulemper, som kan knytte sig til det, nemlig 1) at det er for haardt og 2) opblande! med orga- niske bestanddele. Man skiller mellem »haardt« og «bløtt» vand. Ved haardt vand forstaaes saadant, som indeholder større dele opløste mineralske salter (navnlig kulsur kalk), og man kjender det derpaa, at sæpen ikke vil skumme deri, og at grønsaker, især erter og bønner, vanskelig lar sig koke. Som drikkevand kan det være fuldkommen godt og tjen- lig, mens det til bruk forøvrig i husholdningen ei mindre anvendelig. For det enkelte tilfælde kan det forbedres ved tilsætning med en liten smule soda, idet man efter en omrøring lar det henstaa, indtil de ulfældte salter har avsat sig, men i det store tat lar ikke denne feil sig rette. Tilstede- værelsen av jern i større mængder tilfører vandet en gulagtig farve og en blækagtig smak, som er ubehagelig uten at være videre skadelig. De orga- niske bestanddele kan skrive sig fra enten levende og ofte mikroskopiske organismer av planter og dyr eller forraadnelsesprodukter av disse. De op- dages let, hvis man lar en større mængde vand fordampe ved høi temperatur, idet der da biir til- bake et bundfald av levende og døde organismer. Et saadant vand kan være yderst farlig baade for mennesker og dyr, idet det ofte fremkalder epide- miske sygdomme. Det kan forbedres adskillig ved