Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

2 heller eller forsterkede betonsaaler paa kultlag som fundamenter for en bygning. Muld eller myrjord hører til de daarligste bygge- grunde — dels fordi den har for liten modstands- kraft mot tryk — dels fordi den som oftest er sterkt vandholdig. Før en saadan byggegrund kan benyttes, maa den omhyggelig dræneres, samtidig som der maa foretages omfattende forstørkninger, helst av sten eller beton, da forsterkninger av træ som flaate etc. paa denne grund har let for at raatne. Bygnin- ger med stort tryk bør ikke uten tvingende nødven- dighet opføres paa saadan grund. Til veiledning angaaende de forskjellige bygge- grundes bæreevne kan anføres, at hvad der er be- ' tegnet som god byggegrund, kan tillate en belastning av mindst 35 000 kg. pr. m.2 og middelgod mindst 20 000 kg. pr. m.2 — i enkelte tilfælde op til 30 000 kg. pr. m.2. Grundens undersøkelse er et av de vigtigste ar- beider ved et byggeforetagende, og bør utføres om- hyggelig. Det hjælper litet, om en bygning er solid og godt opført i alle dele, naar grunden, hvorpaa den staar, senere viser sig for svak til at bære den overførte belastning; derfor er det nødvendig paa for- haand nøie at undersøke grundens beskaffenhet, for at de fornødne forholdsregler kan iagttages. Grund- undersøkelser kan foretages enten ved brøndgravning eller ved jordbor. Dette bestaar av en staalstang, der med et tverstykke dreies rundt med en efter grun- dens fasthet avpasset belastning. Ved at opta forteg- nelse over antal oindreininger for hver meter bor- ret føres ned, kan man med temmelig stor nøiagtig- het finde grundens fasthet og motstand mot tryk, eller avstanden fra terræn til fjeld. Hvor grunden bestaar av sten og grus, bør man benytte brøndgrav- ning — men hvor den bestaar av fin sand eller bløt vandholdig lere, er jordbor at foretrække. Man bør altid gaa noget dypere ned med grund- undersøkelserne end til den dybde, hvor fundamen- terne eller grundmuren tænkes sat, da det ogsaa har sin store betydning nøie at kjende den fasthetsgrad; grunden under fundamenterne har. 2. Byggegrundens utgravning og drænering. Naar en bygnings størrelse og beliggenhet er be- stemt, paabegyndes grundens utgravning. Ligger lomten i en skraaning, vil det som regel være hel- (ligst at begynde gravningen paa det laveste sted, hvor man gaar ned i fuld dybde. Foregaar utgrav- n ingen i den kolde aarstid, saa der er fare for tæle- sætning, maa man dække det utgravede areal til med sagflis, halm, bar eller lignende, efterhvert som ut- gravningsarbeidet føres frem. Dette arbeide maa ut- føres omhyggelig; for biir fundamenterne opført paa tælefrossen grund, vil disse — naar tælen gaar op forrykkes, ja kan helt ødelægges. Utgravningen bør føres mindst 0,40 m. utenfor bygningens liv, saaledes at man faar arbejdsplads for utførelse av fundamenterne og grundmuren under terrænet. Da man som oftest benytter den utgravede masse til avplanering og utjevning av terrænet omkring byg- ningen, bør man sørge for, at de utgravede masser med en gang biir transportert dit, hvor man skal op- fylde grunden, hvorved planeringsarbeidet i høi grad vil lettes. Er grunden, hvor utgravningen foretages, vand- holdig eller den tilføres overvand, bør man med en gang fastslaa, hvorledes dræneringen bør utføres og vandet avledes, saaledes at den kan bortlede det til- strømmende vand ogsaa under gravningen. De arbeider, der maa foretages for at bortlede grund- og overvand fra en bygning, kaldes dræne- ring, og det er av overordentlig stor betydning for bygverkets holidbarhet, at dette arbeide biir omhygge- lig og forsvarlig utført. En bygning uten eller med slet drænering vil bli fugtig, faa raa kjeldere, og vil I let bld utsat for angripelse av hussop, der er en av de største ulykker, som kan ramme en bygning (se nærmere under avsnit træsop). En god og meget benyttet maate at drænere en bygning paa utføres paa følgende maate: Rundt bygningens yttervægger graves en grøft, hvis bund paa høieste sted ligger mindst 15 å 20 cm. under færdig kjeldergulv og gives et fald til avløp av ikke under 1 : 100. 1 denne grøft nedlægges en eller helst to rader 5 å 61/» cm. drænsrør av teglsten med */» cm- av" stand mellem hvert rør. Over drænsrørene lægges først et lag med smaa kultsten ca. 30 å 40 cm. høit, derover et lag med langflis, bjerkeris eller granbar, hvorpaa igjen fyldes kultsten til ca. 0,50 ni. under færdig terræn. For at undgaa frysning paafyldes saa et lag lere eller grov sand op til terræn- høide. I tilfælde grunden er fri for grundvand og kun tilføres overvand, kan man sløife drænsrør og kun be- nytte kultsten i drænsgrøften. Har det bebyggede areal tilsig av grundvand in- denfor fundamenterne, er det nødvendig at lægKe drænsledninger med avløp ogsaa under kjeldergiiilvel med jevnt fordelte forgreninger.