Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

3 Man maa ogsaa drænere bygninger, der kun hvi- ler paa pillarer, for at ikke vand, der samler sig i pillarhullerne, skal fryse og forrykke fundamenterin- gen. Dette utføres paa den maate, at man ved dræns- rør forbinder hullerne med en ledning langs pillar- rækken, lagt paa samme maate som for bygninger med kjelder beskrevet. ’ Er den omkringliggende grund flat, saa der kræ- ves lange og dype grøfter for at faa grundvandet fjernet, bør man undersøke, om der under bygge- grunden eller i nærheden findes gruslag, som kan motta vandet fra drænsledningen. Dette bør helst fø- res gjennem en utenfor bygningen anbragt synke- brønd ned i grunden, og i tilfælde gruslaget kun i ringe grad kan opta vandet, bøl' man fra synkebrøn- den grave en eller flere grøfter, hvis bund fyldes med kultsten. Vandet vil da faa et større areal til ned- synkning i gruslaget. En saadan synkebrønd kan ogsaa tjene til at opta kloak og takvand fra en bygning. Det er nødvendig altid at føre grøfterne for fundamenterne saa dypt ned, at tælen ikke kan naa deres bund. — Hvor dypt tælen rækker, er meget forskjellig. Paa Sør- og Vestlandet gaar den sjelden dypere end 1 meter, paa Østlandet derimot op til 1,5 m. å 2 m. ned, eftersom grundens beskaffen- het er. 3. De forskjellige slags fundamenterings- arbeider. Ved funda menteri] igen forstaaes her ethvert ar- beide, der utføres for at styrke en svak undergrund, saa den kan opta det tryk, der overføres paa den fra bygverket. Der findes -en hel række forskjellige fiuidamenteringsmaater, men her skal kun de om- tales, som der kan bl i tale om at anvende paa det landøkonomiske bygningsvæsens omraade — ja mange av de her anførte vil kun sjelden bli at anvende, idet man i landdistrikterne som regel ikke er saa bundet til byggeplads som for eks. i byerne. Er ikke grunden tilstrækkelig god et sted, kan man i al- mindelighet vælge et andet og bedre. — Men der kan dog indtræffe tilfælde, hvor man er nødt til at be- nytte mindre god byggegrund. Kult f u n d a in ente r. Hvor grunden bestaar av lere, sand eller lignende, der uten forsterkning er for svak til at motstaa trykket av den paatænkte bebyggelse, kan man under yttervæggene og de ind- vendige bærende vægger grave grøfter, hvis bredde og dybde avhænger av grundens beskaffenhet og den overførte belastning, dog vil de som oftest variere fra 1,30 til 1,80 meter i bredde og fra 0,30 til 0,60 i dybde. I disse grøfter fyldes kultsten, der stumpes eller slaaes, saa de kiler sig sammen. Fig. 1. Kultfundament. Hvor grunden ikke tilføres meget grund- eller overvand, er dette en god fundamenteringsmaate. Man kan ogsaa la kultfundamenternes sider skraane ind som angit paa fig. 2. S a n <1 f u il d a ni e n t e r lig. 2 utføres paa den maate, at man i fundamentgrøftens bund paafylder et lag sand, 1—2 meter høit og med en bredde av —2 ganger grundmurens tykkelse, hvorved tryk- ket overføres paa en større grundflate. Fig. 2. Sandfundanient. Sanden paafyldes i tynde lag, som derpaa van- des og tilstampes; hvor der er vandsig i grunden, maa sanden beskyttes ved spunsvægger. Sandfunda- menter brukes nu meget sjelden, da det i mange til- fælde vil falde billigere at benytte fundamentsaaler av stenheller eller beton. Hellefundamenter. Er der i nogenlunde nærhet av byggestedet gode stenbrud, hvor sten med god kløv forefindes, kan man utsprænge flate sie-