Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

75 i rørene bør som nævnt her være galvaniseret jern, og da dette er en god varmeleder, er det stille- staaende vand i dem let utsat for at fryse og selve røret derved for at sprænges. Hvor derfor nogen del av en ledning passerer et saadant sted, at fro- sten kan komme til, maa røret beskyttes niot kulde, f. eks. under gulver, der ikke ligger ret over en frostfri kjelder, i bryggerhuser og andre rum, som ikke daglig opvarmes m. v., og denne beskyttelse sker bedst derved, at ledningen først omvikles med uldne filler eller halm og derefter omgives av en træ- kasse fyldt med fin sagspon, torvstrø, knust kul eller en anden slet varmeleder. Kassen maa om- hyggelig beskyttes mot vandets adgang, og isolatio- nens tykkelse fra rørvæggen og ut til kassens sider maa være mindst 10 cm. Staar kassen i lodret stilling, idet den f. eks. omslutter en stænder, dæk- kes den oventil med en skraa plate, forsynet med et hul, soin nøiagtig passer til rørets ytre diameter, saa vandet ikke kan trænge ned ovenfra. Sikrere er det dog at benytte frostfrie kraner; en saadan anbringes paa selve ledningen i en dybde, hvortil tælen ikke har adgang, og umiddelbart i forbindelse med kranen staar opstanderen, saaledes at vandel strømmer op gjennem denne, naar kranen aapnes ved en dreibar jernstang ovenfra. Kranen er ind- rettet saaledes, at saasnart den stænges, vil det vand, som staar i opstanderen, rinde ud gjennem en aap- ning, der dog atter lukkes, naar kranen aapnes. Brukes derimot en almindelig stoppekran, er op- standéren i sin nederste ende forsynet med et ganske litet hul, hvorigjennem den kan tømmes, naar kra- nen atter lukkes. En saadan kran maa ved en liten sten- eller drænsrørgrøft staa i forbindelse med husets avløpsgrøft, saa vandet fra den tønite opstander raskt kan rinde væk. Bedst er del at indrette en kum, hvori kranen anbringes og som er saa rummelig, at man ved at gaa ned i den kan efterse og reparere kranen. I de fleste tilfælde iverksættes dog vandtilfør- selen til de forskjellige avdelinger og rum paa føl- gende maate: Hvor hovedledningen skal forgrenes, anordnes en tørku m, i hvilken anbringes stoppe- og uttøm- ningskran. En saadan kum utføres helst av sten eller beton og forsynes med dobbelt lok, saa den biir helt frostfri. Herfra forgrenes ledningerne til de respektive bygningers oplæg og tappesteder. Hvert oplæg — (let vil si det sted, hvor ledningen føres fra kjeldergulvet op i vertikal retning til de respektive etager eller tappesteder — forsynes ogsaa med stoppe- og uttømningskran, for at man ikke skal behøve at avstænge hele vandledningsnet- tet for reparation eller lignende paa et enkelt sted, idet man kun avstænger fra nærmeste oplæg. Denne anordning er likeledes av betydning, naar i man i den kolde aarstid ikke opvarmer samtlige rum, der er forsynet med tappested, idet man da kan avstænge tilførselskranen og uttømme det i led- ningen staaende vand ovenfor denne. Fra stoppe- og uttømningskranen føres lednin- gerne op til de respektive tappesteder, hvor de for- synes med tappekraner, ventiler eller automatiske lukkere. I et almindelig beboelseshus for 1 å 2 familier, og hvor der ikke forbrukes særlig meget vand, be- nyttes i almindelighet rør av 3,2 cm. diameter til over kjelderens tappesteder, og derfra og op til de øvrige etagers tappesteder 2,6 cm. rør. Er der kun 1 tappested, er 2 cm. tilstrækkelig, men skal der i de øvrige etager anbringes brandkraner med slan- ■ ger, bør oplæggene ikke være under 2,6 cm. Til forgreningsrørene hen til tappestederne er dog 2 cm. rør tilstrækkelig. Tappekranernes diameter er i almindelighet mindre end rørets, og de mest benyt- , lede er 1,4 cm. I uthusbygninger til fjøs og stald, hvor man i kort tid bør kunne erholde stor vand- mængde til vanding, bør ikke anvendes mindre end j 2,6 cm. rør Vandrørdimensionerne regnes efter den frie indvendige diameter (tversnit), saaledes at gods- tykkelsen kommer som tillæg til den opgivne stør- relse. Hvor der er sterkt tryk paa ledningen — over P/ä å 2 atmosfærers tryk — bør benyttes helsterke rør; disse forlanges ogsaa — som tid- ligere nævnt — omtrent altid, hvor vandet tages fra offentlige hovedledninger. Er der mindre tryk end foran anført og hvor hele ledningsnettet er privat, kan benyttes lette rør, der falder noget billigere. Rørenes skjøtninger, dimensionsforandringer, forgreninger, retningsforandringer etc. utføres ved særskilte dele — fittings —, der ginges eller skrues til rørene og benævnes som muffe, overgangsstykke, «T»-stykke, hel- eller halvbend etc.; samtlige disse kjøpes færdige. Fig. 206. Vandledninger. 1. Rør. 2. Bindstykke med muffe og baknut. 3. Bend med muffe. 4. Albue skarp. 5. Albue rund. 6. T-rør. 7. Kryds. 8. Muffe. 9. Overgangsmuft'e. 10. Kap. 11. Plug. 12. Nippel. 13. Ansatsnippel. 14. Overgangsnippel. 15. Flange. 16. Baknut,