Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

74 opgit, da den mindste utæthet, der let kan opslaa som følge av slitage eller andre aarsaker, vil med- føre en stansning i vandforsyningen. Man maa da heller bruke en kombineret tryk- og sugepumpe, der maa anbringes enten like ved vandbeholderen eller paa et punkt, der ikke ligger høiere over denne end 6—7 m. Er imidlertid vandtilgangen saa rike- lig, at den kan levere det mangedobbelte av, hvad der tiltrænges paa gaarden, saa kan med fordel an- vendes de saakaldte selvvirkende pumper (støthævert), der formaar med det overflødige vand som drivkraft at løfte den mindre del gjennem rørledning op til gaarden i temmelig stor høide. Endelig skal næv- nes de saakaldte abyssinske pumper, der er rør- brønde, ved hvis hjælp man paa mange, især lav- lændte steder ietvint kan skaffe sig rikelig og ofte godt vand, uten at der paa det sted, hvor pumpen anbringes, behøver at være nogen synlig forekomst av vand. Pumpens rør, der drives ned i jorden, er nemlig paa nederste ende forsynet med et stort antal fine huller eller med store huller dækket av et fint net av metaltraad, hvorigiennem det grund- vand, som ofte vil paatræffes, naar man kommer dypt nok ned, suges op. Dybden hvori rørene ned- lægges, er forskjellig for de ulike jordarter og rør- sorter som benyttes. Den første betingelse er, at de kommer ned i en større dybde end den, hvortil tælen kan trænge ned; fryser en ledning, tøer den sjelden op før en god tid hen paa sommeren. Tælen naar hos os under almindelige forholde ned til en dybde av 1—1,5 m., og en vandledningsgrøft bør derfor aldrig være grundere. Hvor sneen om vin- teren drives bort og under veier, hvor den skuffes tilside, trænger tælen længere ned, og paa saadanne steder bør derfor ogsaa vandledningsgrøftens dybde økes. I grus og sandjord trænger ogsaa tæle og luft længere ned end i lere og atter i denne læn- gere end i muld og myrjord, Med disse forskjellige forholde for øie kan man fastslaa en gaardsvand- lednings gjennemsnitlige dybde til 1.5 m. med noget avslag eller tillæg efter jordart ni. v. Hvor rørene gaar ind i indtakskummen, bør de ikke komme dennes bund nærmere end 0,3—0,5 m., da vandet i de fleste tilfælde vi] føre med en smule slam, som efterhaanden avsætter sig paa bunden og ellers kunde komme ind i ledningen. Av denne grund anbringes ogsaa paa rørenden her en fortinnet kob- bersil og videre en stoppekran, hvormed hele led- ningen nedenfor kan avstænges, i tilfælde der maa foretages reparationsarbeide. Det kan nemlig hæn- de, trods al anvendt forsigtighet underlægningen, at et rør kan springe, fryse eller tilstoppes, og for da uten større uleilighet at kunne finde feilen og faa denne avhjulpet, bør der foruten den omtalte stoppe- kran anlægges kontrolkummer; disse gjøres av sim- pelt tømmer omtrent 1 m. i kvadrat indvendig eller heller en smule langstrakte efter ledningens længde- retning og til litt under rørenes dybde; igjennem kummen gaar altsaa ledningen, og paa denne an- bringes her et kort rørstykke — forsynet med kran — paa en saadan maate, al det med lethet kan tages ut og atter indsættes; det biir herved mulig at kon- trolere den ovenfor liggende del av ledningen, hvor- vidt denne er iorden, om den er tæt eller istykker, og for at slippe at famle formeget med at linde en opstaat feil, anlægges de helst med enavstand av 1—200 m. Inde paa eller like ved gaardspladsen, hvor led- ningen skal forgrene sig hen til gaardens forskjel- lige huser, lægges en saadan kum; her anbringes paa hovedledningen en stoppekran, og sidelednin- gerne indrettes saaledes, at de med lethet kan av- kobles og tømmes; det kan nemlig hænde, at f. eks. ledningen til fjøset ikke benyttes i sommermaane- derne eller at der kan være en haveledning, som kun er i bruk 3 å 4 maaneder av aaret, og en led- ning bør aldrig staa fyldt med stillestaaende vand da dette raatner og beskadiger rørene. Den maate hvorpaa vandet tordeles paa gaards- plads og i husene, er meget forskjellig. Den sim- pleste er ute paa gaardspladsen at anbringe el større aapent vandspringkar, hvori ledningen ut- gyder hele sit indhold og hvorfra det atter for- deles til gaardens forskjellige huser. En betingelse for at dette skal kunne la sig gjøre er dog at karret ligger høiere end samtlige tappekraner om- kring i husene; men dette tør dog være vanskelig at opnaa, hvis man samtidig vil ha en plads, hvor det kan være baade til pryd og nytte. En saadan større aapen vandbeholder paa eller ved gaards- pladsen er av megen nytte baade i den daglige be- drift og i ildebrandstilfælde. Er imidlertid vand- tilgangen meget knepen, idet f- e^s- kilden, som forsyner indtakskummen, ikke avgir stort mere vand pr. døgn, end der trænges til gaardens forsyning, bør man ikke anlægge noget aapent avløp, men holde samtlige sidegrene lukket ved kraner inde i de forskjellige ruin, hvor vandet skal forbrukes. I dette tilfælde bør der dog ute paa gaardspladsen, helst like ved en av uthusbygningens vægger, an- bringes en langstrakt, noget større tro, enten av planker eller bedre av cementeret mursten, som kan fyldes fra en opstander, forsynet med en frost- fri kran; her kan dyrene paa en varm sommerdag vandes, før de sættes ind, og skal vogner eller andre redskaper vaskes, slipper man da at hente vandet indenfra nogen av husene. Ved ledningernes indlægning i husene er det især frosten, man har at ta hensyn til. Materialet