Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

80 den, hvor der fremkommer meget liten bevægelse i vandet. Her vil da ulvikle sig en mængde ufar- lige bakterier, der fortærer den overveiende del av de faste bestanddele — og omtrent farveløst, klart og lugtfrit vand føres videre gjennem avløpslednin- gen til kloak eller avløp. Bakteriernes antal staar altid i forhold til mængden av de tilførte faste bestand- dele. I almindelighet er det tilstrækkelig at tømme renseanlægget hvert andet aar. For at undgaa eller fjerne gasdannelse bør der fra renseanlæggets indre overkant føres et 2,6 eller 3 cm. rør enten op langs bygningen eller langs et træ til en høide, der ligger, over de øverste vinduer i bygningens beboelsesrum. Centralopvarmningsanlæg Av andre anordninger, der er avhængig av vandtilførselen, kan nævnes centralopvarmningsan- læg eller opvarmning av bygninger ved lavtryks damp eller varmt vand. I de senere aar har saadanne anlæg vundet en stadig stigende utbredelse — først og fremst i byerne. Men de er ogsaa nu meget benyttet i land- distrikterne — og med fordel — hvorfor det væ- sentligste ved dem skal omtales nærmere. Dampopvarmning. Ved større bygninger og ved bygninger, der ikke til stadighet skal holdes op- varmede, som kirker, skoler, kommunelokaler, for- retningsgaarder, fabriker o. 1. vil det som regel være mest fordelagtig at anvende la vtryks-dampopvarmning. Den nødvendige damp til opvarmningen tilveiebringes da ved en i kjelderen anbragt lavtryks-dampkjele, der utvikler damp til et tryk av 0,1 atmosfære, og hvorfra denne gjennem rørledninger føres til varmelegemer (radiatorer) anbragt i de ruin, der skal opvarmes. Radiatorernes størrelse (effektive heteflate) maa staa i forhold til rummets kubikindhold. Tilgangen av damp fra ledningsrørene ind i ra- diatorerne reguleres ved en ventil, saaledes at man kan erholde den varmeydelse man ønsker. Fra samtlige radiatorer anordnes ogsaa kondensledninger, der likeledes forsynes med stilbare kondensventiler, saaledes indrettet, at man ved at indregulere samme i forbindelse med dampventilen kan hindre, at der føres damp ind i kondensledninger. Disse føres ned i kjelderen og forbindes med en hovedledning, der fører kondensvandet tilbake til kjelen, hvor det igjen opvarmes til damp. For at forebygge, at luften i radiatoren skal hindre dampen i at cirkulere, forbindes ogsaa kon- densledningerne med hinanden ved en fælles luft- ledning, som anbringes paa loftet eller i kjelderen, hvorfra den føres ut i fri luft. Fyring og drift av el saadant anlæg er ganske enkelt. Først fyldes vand i kjelen, indtil vandstands- maaleren viser det rigtige kvantum vand, hvorefter man fyrer i kjelen, hvorved der utvikles damp, der først fylder kjelens damprum, og saa gaar videre gjennem ledningerne til radiatorerne, idet den for- driver den i disse værende luft, der som tidligere nævnt strømmer ut i fri luft gjennem kondensrøre- nes luftledninger. Efterhvert som dampen avgir sin varme, vil den kondenseres til vand, der likejedes gjennem kon- densledningerne føres tilbake til kjelen. Som oftest er kjelene forsynet med automatisk trækventil, hvorved man ved indstilling faar en jevn varme, idet man en kold dag kan indstille træk- ventilen saaledes, at der under kjelen brændes ster- kere, end naar veiret er mindre koldt. Naar fyringen ophører, hvorved damptrykkel synker, gaar luften gjennem luftledningerne tilbake til radiatorerne og dampledningerne. Av kjeler er der flere systemer, men vanligst anvendes sektionskjelen (sammensat av flere like sløpejernsdele), der paa yttersiden isoleres omhyg- gelig ined slet varmeledende stoffer. Som varmelegemer anvendes støpejerns radia- torer. Til opvarmning av kjelderrum, lager og fa- briklokaler kan ogsaa anvendes ribberør, hvilket falder noget billigere. Samtlige varmelegemer maa anbringes høiere end kjelenes vandstand, hvorfor radiatorerne eller ribberørene i kjelderrum anbringes høit oppe paa væggen eller under taket. I det rum, hvor kjelen er anbragt, bør høiden fra gulv til tak være mindst 2,50 m. Dampledningerne gjennem bygningens etager bør anbringes mindst mulig synlig, helst i slidser i væggen, samt isoleres med asbest, vandglas, lerret etc. Rørene bør paa intet sted komme træverk nærmere end 5 cm., hvorfor disses gjennemføring mellem værelserne bør omstøpes med gips eller lig- nende. Systemet bør ikke anvendes uten i forbindelse med ventilation, da luften i rummene paa grund av varmeflatens (radiatorernes) forholdsvis høie tem. peratur (ca. 100 0 C.) let kjendes tør. Radiatorerne anbringes derfor i almindelighet ved yttervæg — helst under et vindu — og omtrent i radiatorernes midte anbringes en lukbar ventil med rist, hvori- gjennem den friske luft strømmer ind og opvarmes, idet den passerer mellem radiatorernes aapninger.