Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
81 I hvert rum bør ogsaa anbringes avtrækskanal for benyttet varm luft, der som regel gives to ved ven- tiler lukhare aapninger — en ca. 40 cm. over gulvet og en ca. 40 cm. under taket. Avtrækskanalerne trækkes sammen paa loftet og føres i en fælles kanal op over taket. For at hindre at luften biir tør, bør ogsaa an- ordnes vandfordunstningskar, der sættes oppe paa radiatorerne og som, naar vandet biir ophetet, vil avgi fugtighet til luften. Varmtvandsopvarmning. Opvarmning med varmt vand ansees nu for tiden at være del bedste cenlralopvarmningssystem for beboelseshuser og bygninger bestemt til varig ophold for mennesker. I de senere aar har dette system vundet stor ut- bredelse, idet betydelige forbedringer er foretat, saa- ledes at det er fuldt ut regulerbart med hensyn til varmeydelse og hrændselsforbruk, hvorfor det og- saa er økonomisk i bruk, samt let al tilpasse for de forskjellige forhold. Et almindelig varmtvandsanlæg bestaar av en i kjelderen anbragt kjele, hvorfra der forgrenes rør- ledninger til de respektive rums varmelegemer (ra- diatorer). I forbindelse med rørledningsnettet og noget høiere end den øverst anbragte radiator an- ordnes et »ekspansionskar«, som har til opgave at utjevne volumforandringerne av vandet i anlægget. Ekspansionskarret staar gjennem et luftrør i for- bindelse med den frie luft, hvorfor det er utelukket, al systemet kan sprænges. Den ved fyring utviklede varme overføres gjen- nem kjelenes vægger til vandet, som i ledningsrørene føres til de i rummene anbragte radiatorer, hvor- igjennem det avgir sin varme til rummet. Det her- ved avkjølede vand ledes gjennem særskilte rør til- bake til kjelen. Vandets cirkulation i ledningerne grunder sig paa temperaturforskjellen, da det varme vand er lettere end koldt, hvorfor det varme vand altid vil føres fra kjelen og op gjennem ledningerne til radiatorerne. For regulering av radiatorernes varmeutvikling forsynes disse med en varmtvandsventil, gjennem hvilken en større eller mindre mængde vand tilføres varmeelementerne. Den i radiatorerne staaende.luft slippes ut gjen- nem særskilte luftledninger eller luftskruer, anbragt paa varmelegemets høieste punkt. For yderligere regulering av systemets varme- ydelse forsynes kjelen med automatisk virkende trækregulator. Ved en god varmtvandskjele udnyttes fyrings- materialet i overordentlig høi grad, og da vandet allerede efter at ha opnaadd en temperatur av 30 begynder at cirkulere, behøver man i overgangsti- derne vaar og høst kun at fyre ganske litet. Fyring og drift foregaar i alt væsentlig som for lavtryksdamp-centralopvarmning beskrevet. Av andre opvarmningssystemer med varmt vand kan nævnes varmtvandscentralopvarmningskoinfyrer, hvor den lil tilberedelse av mat bestemte komfyr i kjøkkenet er konstrueret saaledes at den ogsaa samtidig leverer varmt vand til opvarmning av byg- ninger, hvilket — hvad ledninger og radiatorer an- gaar — foregaar i alt væsentlig som for almindelig varmtvandsopvarmning beskrevet. I huser eller leiligheter paa høist 6 å 7 værel- ser, og hvor komfyren den væsentligste del av da- gen benyttes lil kokning, stekning eller lignende, er saadanne anlæg at anbefale, da det brænde der til- trænges for husholdningen, samtidig besørger op- varmningen. Ved gaardsbruk og mindre hoteller, hvor der som regel fyres paa komfyren den meste tid av dagen, vil det saaledes være særlig hensigts- svarende at benytte saadanne anlæg. Da kjøkken og dermed ogsaa komfyren som regel er anordnet i 1ste etage, og da som tidligere anført radiatorerne maa anbringes høiere end kjelen (komfyren), maa disse i 1ste etage anbringes et stykke over gulvet saaledes at komfyrens vandstand kommer under disse. Av hensyn hertil pleier man ofte at benytte lokalopvarmning (ovner, peiser, kaminer etc.) i 1ste etage og kun opvarme de ovenfor liggende etager ved opvarmningsanlæg fra komfyren. Varmtvandstilberedning. I forbindelse med saavel lavtryksdamp som varmtvands-centralopvarm- ning kan med fordel anordnes varmtvandstilbered- ning til bad, opvask, vaskeservanter etc. Derved vil man i den aarstid centralopvarmningsanlægget er i drift skaffe sig varmt vand med meget smaa omkostninger. Varmtvandstilberedningen foregaar i almindelighel ved, at man fra kjelen fører en kob- berspiralledning for damp eller varmt vand gjennem en isoleret vandbeholder, der ved rørledninger staar i forbindelse med til- og avløpsledninger. I den varme aarstid, hvor centralopvarniTiingsanlægget er ute av drift, kan varmtvandstilberedelsen forbindes med en særskilt konstrueret ovn eller opvarmer, der kan fyres med kul, koks, ved, petroleum eller elek- tricitet, idet der forefindes særskilt konstruierte ovner eller apparater for dette øiemed. Centralopvarmningsanlæg utføres omtrent altid av speciallirmaer, der ogsaa som oftest utfører alt forekommende rørlæggerarbeide, og i tilfælde man agter at anlægge centralopvarmningsanlæg i færdige 11 — Tandberg': Bygningsvæsen paa landet.