Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
I hvert rum bør ogsaa anbringes avtrækskanal for
benyttet varm luft, der som regel gives to ved ven-
tiler lukhare aapninger — en ca. 40 cm. over gulvet
og en ca. 40 cm. under taket. Avtrækskanalerne
trækkes sammen paa loftet og føres i en fælles
kanal op over taket.
For at hindre at luften biir tør, bør ogsaa an-
ordnes vandfordunstningskar, der sættes oppe paa
radiatorerne og som, naar vandet biir ophetet, vil
avgi fugtighet til luften.
Varmtvandsopvarmning. Opvarmning med
varmt vand ansees nu for tiden at være del bedste
cenlralopvarmningssystem for beboelseshuser og
bygninger bestemt til varig ophold for mennesker.
I de senere aar har dette system vundet stor ut-
bredelse, idet betydelige forbedringer er foretat, saa-
ledes at det er fuldt ut regulerbart med hensyn til
varmeydelse og hrændselsforbruk, hvorfor det og-
saa er økonomisk i bruk, samt let al tilpasse for
de forskjellige forhold.
Et almindelig varmtvandsanlæg bestaar av en i
kjelderen anbragt kjele, hvorfra der forgrenes rør-
ledninger til de respektive rums varmelegemer (ra-
diatorer). I forbindelse med rørledningsnettet og
noget høiere end den øverst anbragte radiator an-
ordnes et »ekspansionskar«, som har til opgave at
utjevne volumforandringerne av vandet i anlægget.
Ekspansionskarret staar gjennem et luftrør i for-
bindelse med den frie luft, hvorfor det er utelukket,
al systemet kan sprænges.
Den ved fyring utviklede varme overføres gjen-
nem kjelenes vægger til vandet, som i ledningsrørene
føres til de i rummene anbragte radiatorer, hvor-
igjennem det avgir sin varme til rummet. Det her-
ved avkjølede vand ledes gjennem særskilte rør til-
bake til kjelen.
Vandets cirkulation i ledningerne grunder sig
paa temperaturforskjellen, da det varme vand er
lettere end koldt, hvorfor det varme vand altid vil
føres fra kjelen og op gjennem ledningerne til
radiatorerne.
For regulering av radiatorernes varmeutvikling
forsynes disse med en varmtvandsventil, gjennem
hvilken en større eller mindre mængde vand tilføres
varmeelementerne.
Den i radiatorerne staaende.luft slippes ut gjen-
nem særskilte luftledninger eller luftskruer, anbragt
paa varmelegemets høieste punkt.
For yderligere regulering av systemets varme-
ydelse forsynes kjelen med automatisk virkende
trækregulator.
Ved en god varmtvandskjele udnyttes fyrings-
materialet i overordentlig høi grad, og da vandet
allerede efter at ha opnaadd en temperatur av 30
begynder at cirkulere, behøver man i overgangsti-
derne vaar og høst kun at fyre ganske litet.
Fyring og drift foregaar i alt væsentlig som for
lavtryksdamp-centralopvarmning beskrevet.
Av andre opvarmningssystemer med varmt vand
kan nævnes varmtvandscentralopvarmningskoinfyrer,
hvor den lil tilberedelse av mat bestemte komfyr
i kjøkkenet er konstrueret saaledes at den ogsaa
samtidig leverer varmt vand til opvarmning av byg-
ninger, hvilket — hvad ledninger og radiatorer an-
gaar — foregaar i alt væsentlig som for almindelig
varmtvandsopvarmning beskrevet.
I huser eller leiligheter paa høist 6 å 7 værel-
ser, og hvor komfyren den væsentligste del av da-
gen benyttes lil kokning, stekning eller lignende, er
saadanne anlæg at anbefale, da det brænde der til-
trænges for husholdningen, samtidig besørger op-
varmningen. Ved gaardsbruk og mindre hoteller,
hvor der som regel fyres paa komfyren den meste
tid av dagen, vil det saaledes være særlig hensigts-
svarende at benytte saadanne anlæg. Da kjøkken
og dermed ogsaa komfyren som regel er anordnet
i 1ste etage, og da som tidligere anført radiatorerne
maa anbringes høiere end kjelen (komfyren), maa
disse i 1ste etage anbringes et stykke over gulvet
saaledes at komfyrens vandstand kommer under
disse. Av hensyn hertil pleier man ofte at benytte
lokalopvarmning (ovner, peiser, kaminer etc.) i 1ste
etage og kun opvarme de ovenfor liggende etager
ved opvarmningsanlæg fra komfyren.
Varmtvandstilberedning. I forbindelse med
saavel lavtryksdamp som varmtvands-centralopvarm-
ning kan med fordel anordnes varmtvandstilbered-
ning til bad, opvask, vaskeservanter etc. Derved
vil man i den aarstid centralopvarmningsanlægget
er i drift skaffe sig varmt vand med meget smaa
omkostninger. Varmtvandstilberedningen foregaar i
almindelighel ved, at man fra kjelen fører en kob-
berspiralledning for damp eller varmt vand gjennem
en isoleret vandbeholder, der ved rørledninger staar
i forbindelse med til- og avløpsledninger. I den
varme aarstid, hvor centralopvarniTiingsanlægget er
ute av drift, kan varmtvandstilberedelsen forbindes
med en særskilt konstrueret ovn eller opvarmer, der
kan fyres med kul, koks, ved, petroleum eller elek-
tricitet, idet der forefindes særskilt konstruierte ovner
eller apparater for dette øiemed.
Centralopvarmningsanlæg utføres omtrent altid
av speciallirmaer, der ogsaa som oftest utfører alt
forekommende rørlæggerarbeide, og i tilfælde man
agter at anlægge centralopvarmningsanlæg i færdige
11 — Tandberg': Bygningsvæsen paa landet.